Grønland tillader landets hidtil største mine

Den grønlandske regering med landsstyreformand Aleqa Hammond i spidsen skrev torsdag under på en kontrakt om landets hidtil største mine. I minen vil det britiske selskab London mining udvinde ca. 15 mio. ton jernmalm om året.

I en pressemeddelelse fra selskabet udtaler London Minings administrerende direktør, Graeme Hossie:

»Issua-minen er et vigtigt projekt for Grønland og vil være med til at sikre Grønlands centrale mål om økonomisk vækst.«

Tilladelsen fra den grønlandske regering gør det nu muligt for London Mining at lede efter investorer, der kan bidrage med de ca. 14 mia. kr., som det kræver at anlægge minen. Ifølge Politikens oplysninger kan minen stå klar i løbet af 18 måneder, hvis det lykkes selskabet at rejse pengene.

London Mening erkender dog, at det kan blive svært..

»Selvom nye jernmalm-projekter pt. har udfordringer med finansieringen, mener vi, at Issuas højkvalitetsprodukt vil blive stadigt vigtigere for stålselskaber for at modvirke den fortsatte vækst i jernmalm af lavere kvalitet og den stigende vigtighed af 'pellets' i markedet for jernmalm,« siger Graeme Hossie i pressemeddelelsen.

Selvom selskabet kalder minedriften bæredygtig, efterspørger Verdensnaturfonden WWF at flere detaljer om tilladelsen.

»Jeg håber virkelig, at man fra den grønlandske regering har solgt sig selv dyrt, så London Mining lever op til nogle langt skrappere krav, end de oprindeligt ville have gjort. Vi har fra WWF’s side påpeget en stribe miljøproblematikker ved projektet, som går ud over fiskere, fangere og den natur, som Grønland i dag stadig lever af. Det skulle der gerne være rettet op på,« siger generalsekretær Gitte Seeberg i en pressemeddelelse fra WWF.

Hun understreger dog, at WWF går ind for grønlandsk råstofudvinding, men at blandt andet London Minings planer om at bruge dieselkraft i stedet for vandkraft tidligere har bekymret WWF.

En stor del af debatten omkring netop dette projekt har handlet om de store mængder arbejdskraft, som London Mining bliver nødt til at importere for at kunne etablere minen. Selskabet agter at lade kinesere arbejde på projektet til løn- og arbejdsforhold, der ikke svarer til grønlandske standarder, hvilket fagforeninger i såvel Grønland som Danmark har kritiseret.

Minen forventes at skabe op til 3.000 arbejdspladser i anlægsfasen og omkring 680 job på længere sigt. Heraf kan 55 pct. besættes af grønlændere.

Emner : Råvarer