Grønland dropper al fremtidig olieefterforskning

Skotske Cairn Energy brugte næsten syv milliarder kroner på at lede efter olie ud for Vestgrønland i 2010 og 2011. Illustration: Greenpeace

Alene Vestgrønlands undergrund vurderes at rumme 18 milliarder tønder af det sorte guld. Greenpeace og WWF jubler over, at det nu får lov at blive liggende.

Af 27

Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, har besluttet at droppe al fremtidig olieefterforskning på og omkring verdens største ø.

Det sker dels af hensyn til klimaet, dels for at passe på det sårbare arktiske miljø, naturrigdommene, den spirende turisme og landets hovedindtægtskilde, fangst og fiskeri.

»Naalakkersuisut har vurderet, at de miljømæssige konsekvenser ved olieefterforskning og olieudvinding er for store. Og de ressourcer vi bruger på at holde liv i drømmen om et olieeventyr kan anvendes bedre i andre dele af vores erhvervsliv,« lyder det fra naalakkersuisoq, minister, for råstoffer, Naaja H. Nathanielsen.

Den nuværende IA-ledede regering overtog magten fra Siumut ved landstingsvalget i april, og gik straks i gang med at levere på valgløfter om at stoppe planer om uranudvinding i Sydgrønland.

Læs også: Trods uran-debat: Grønland satser stadig stort på mineeventyret

Og nu er det altså også slut med de olieambitioner, som mange gange er blevet udråbt som den mest sandsynlige vej til uafhængighed fra Danmark.

»Fremtiden ligger ikke i olie. Fremtiden tilhører den vedvarende energi og hvad det angår, har vi meget mere at vinde,« lyder det fra den grønlandske regering.

Greenpeace roser beslutning

Grønland har i øjeblikket fire aktive kulbrinte-eftersøgningslicenser, som landet er forpligtet til at holde aktive, så længe licenshaverne efterforsker aktivt.

De ejes af to små selskaber.

Selskabet bag det ene, ud for Vestgrønland, har dog udtrykt ønske om at tilbagelevere det. Selskabet bag de øvrige tre, på Jameson Land-halvøen i Østgrønland, har ikke meldt om lovende fund.

Dermed tør miljøorganisationen Greenpeace, som har været blandt de mest aktive i kampen for at stoppe olieboringer i Arktis, godt fejre den grønlandske beslutning.

»Det er både bydende nødvendigt og glædeligt. At den grønlandske regering har taget den beslutning, er fantastisk, særligt for os, som har arbejdet med at overtale Grønland til det i så mange år. Og min forståelse er, at de licenser, som er tilbage har meget begrænset potentiale,« siger generalsekretær for Greenpeace i Norden, Mads Flarup Christensen.

Også Verdensnaturfonden WWF er henrykt over nyheden om, at Grønland ikke længere satser på et olieeventyr.

»Det støtter vi helt op om. Jeg synes, at det er et virkelig godt signal at sende, som viser, at man prioriterer de levende ressourcer over en miljøfarlig udnyttelse af olie i Arktis,« siger projektkoordinator for Grønland og Arktis, Kaare Winther Hansen.

Læs også: Trods uran-debat: Grønland satser stadig stort på mineeventyret

Manglende interesse og store miljørisici

Den grønlandske beslutning bygger på et større analysearbejde, fremgår det af et baggrundsnotat fra Selvstyrets Råstofdepartement, som Ingeniøren har læst.

Beregninger for Naalakkersuisut peger blandt andet på, at der trods udsigter til stigende oliepriser, ikke vil være kommerciel interesse for olieefterforskning i Grønland fremadrettet.

Risikoen i det barske miljø, hvor isbjerge og havis mange steder komplicerer forholdene, er for høj i forhold til gevinsten, og de største selskaber og investorer har meldt ud, at de ikke længere vil efterforske i Arktis.

Samtidig vil selv et hurtigt fund tage så lang tid at udvikle, at efterspørgslen givetvis vil nå at falde i takt med, at verden satser mere og mere på vedvarende energi.

Parallelt advarer nye miljøvurderinger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet, direkte mod de miljømæssige konsekvenser ved olieefterforskning, ikke mindst faren for et såkaldt blowout.

Naalakkersuisuts samlede vurdering er derfor, at der er mere at vinde ved at droppe den hidtidige strategi end at fortsætte med at lede.

»Ved aktivt at melde ud, at Grønland, på trods af rige olieressourcer, vil afstå fra at udvinde kulbrinter, kan vi i stedet sætte international fokus på Grønland som et land med store naturrigdomme som forvaltes bæredygtigt,« lyder det i baggrundsnotatet.

»Samtidig kan vi sætte fokus på klimaforandringer og brugen af vedvarende energi,« lyder det fra den grønlandske regering.

Kæmpe oliepotentiale i Grønland

Det vurderes at der eksisterer et uudforsket potentiale på omkring 18 milliarder tønder olie i Vestgrønland og USA's geologiske undersøgelser, USGS, har tidligere anslået at der er endnu 36 milliarder tønder naturgas og råolie at finde i Østgrønland.

Sidstnævnte er dog omdiskuteret.

Til sammenligning hentede Danmark mellem 1972, hvor olieudvindingen blev indledt, og 2015, 3,8 milliarder tønder olie og gas op af Nordsøen.

Udsigterne til rigdommene i undergrunden har fået tidligere regeringer i Grønland til at gennemføre adskillige budrunder, som har lokket nogle af verdens største olie- og efterforskningsselskaber til landet.

Læs også: Olieboring i Arktis: Obama siger nej - Grønland siger ja

Et eller flere store fund vil nemlig helt ændre landets økonomiske status og kunne overflødiggøre bloktilskuddet fra Danmark på 3,9 milliarder kroner om året.

Hidtil er der dog kun udført tørre prøveboringer, senest af skotske Cairn Energy, der brugte næsten syv milliarder kroner på at prøvebore ud for Nordvestgrønland i 2010 og 2011.

De seneste år er interessen for at bore i Arktis og dermed Grønland faldet, blandt andet efter oliepriserne faldt dramatisk under finanskrisen, imens opmærksomheden om mulige miljøkonsekvenser og ikke mindst klimakrisen er steget.

Grønlands regering oplyser, at den fortsat vil satse på at få udnyttelsen af mineralske råstoffer i højere gear, og dertil vil søge at tiltrække investeringer til at udnytte det store vandkraftpotentiale, som lige nu er uudnyttet.

Mere om Energi
Fagfolk: Stigende andel af effektomformere udfordrer stabiliteten af elnettetPRO.Fagfolk: Stigende andel af effektomformere udfordrer stabiliteten af elnettetFor abonnenter på gridtech.
Nyt projekt skal få biogasanlæg og vindmøller til at spille bedre sammenPRO.Nyt projekt skal få biogasanlæg og vindmøller til at spille bedre sammenFor abonnenter på gridtech.
Aldrig gjort før: Energinet vil koble 2 GW havvind på Bornholms 60 kV-netPRO.Aldrig gjort før: Energinet vil koble 2 GW havvind på Bornholms 60 kV-netFor abonnenter på gridtech.
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Spritnye Vectron-tog samler støv: Lidt mere end halvdelen er i brug

Leder: Skats nye overvågningsmaskine er et demokratisk svigt

Ny GEUS-rapport: Her kan vi begrave dansk atomaffald 500 meter under Jorden

Dyk ned i kvantefysikkens fødsel ...og hvorfor Einstein og Bohr altid kørte for langt

Giftgas og a-bomber førte til grundforskningens syndefald

Ny GEUS-rapport: Her kan vi begrave dansk atomaffald 500 meter under Jorden

Leder: Skats nye overvågningsmaskine er et demokratisk svigt

Med Ramskov gennem videnskaben: Sådan fik al vores viden et sikkert fundament

Spritnye Vectron-tog samler støv: Lidt mere end halvdelen er i brug

Værd at Vide: Atomkerner uden protoner: Fantasi eller realitet?

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tørre prøveboringer af Mærsk

Det lyder da mægtig interessant. Hvor har Andreas Lindquist (der ovenikøbet har en fortid som journalist i Grønland) læst om det, hvornår foregik de boringer og hvor nærmere bestemt? På forhånd tak for svaret.

p.s. Gad vide om AL forveksler Mærsk med Mobil? Det selskab stod i spidsen for et konsortium, der borede to tørre efterforskningsboringer ud for Vestgrønland i sommeren 1977. Og når vi nu er ved historien: Mobil ledede et andet konsortium, som 2 år senere fandt olie i en struktur, kaldet Hibernia, 315 km øst for St. John's i Newfoundland, på 80 meters vanddybde. Der blev imidlertid først afgivet kommercialitetserklæring i 1985. Året efter, 1986, blev myndighederne og selskaberne enige om, hvorledes feltet skulle udvikles. Derpå gik der yderligere 9 år, inden Hibernia var klar til at blive sat i produktion i nov 1997. Ting tager tid i Arktis. Ikke bare i Grønland.

  • 8
  • 3

Det er jo en let beslutning at sige fra til alle råstofudvindingerne, når nu Danmark betaler.

Så vidt jeg er orienteret er det en uafhængigheds orienteret regering som er kommet til. Hvordan de vil gøre det bliver mere og mere en gåde.

  • 10
  • 22

forsøgte nogle at påvirke det valg, der gav det grønlandske selvstyre den sammensætning, som nu har ført til aflysningen af udnyttelsen af Kvanefjeldet og olieudvinding i Grønland: Tidslinje i sagen:

  1. marts: Dokumentet på 11 sider, der sendes til TV 2, oprettes digitalt
  2. april: TV 2 bringer en artikel med udokumenterede påstande om Múte B. Egede
  3. april: TV 2 laver ad to omgange rettelser i artiklen, så anklagerne ikke længere fremgår
  4. april: Múte B. Egede vinder det grønlandske valg
  5. april: TV 2 beklager nu artiklen og bringer en ny artikel med beklagelsen
  6. juni: Ekstra Bladet beskriver, at redaktionschef Ulla Østergaard pressede på for at få historien ud, og at redaktionschefen forsvarede artiklen over for Múte B. Egede
  7. juni: Múte B. Egede siger for første gang, at historien er plantet for at påvirke valget
  8. juni: Partierne Siumut og Atassut siger, at de ønsker en undersøgelse af forløbet
  9. juni skriver TV 2’s tillidsfolk i en mail til medarbejderne, at tre personer følte sig presset af en chef til at udgive historien
  10. juni: Ulla Østergaard fratræder sin stilling

https://journalisten.dk/efter-nye-oplysnin...

Der er klart nok kæmpe store danske og internationale økonomiske interesser, som er blevet trådt over føderne. Spørgsmålet er, om vi her står overfor et gigantisk forsøg på at sætte demokratiet ud af kraft med ulovlige metoder, og om der er mod til at afsløre det.

  • 18
  • 4

Mærsk har været operatør på en tilladelse til efterforskning og evt. udvinding af kulbrinter og været deltager i en tilladelse med Shell Kanumas som operatør på to forskellige blokke i Baffinbugten, som blev tildelt i 2011. Mærsk borede aldrig i disse blokke, og der blev heller ikke boret i de andre blokke, som var tildelt ConocoPhillips og Cairn i Baffinbugten.

Da Cairn havde boret, 4 huller i 2010 og 5 i 2011 uden at gøre kommercielle fund i de blokke, som lå sydligere, tilbageleverede alle selskaberne i løbet af få år deres tilladelser (med udløb i 2022) oppe i Baffinbugten. Mig bekendt er det samme sket, hvad angår tilladelserne/blokkene ud for Nordøstgrønland, hvor selskaber som Chevron, Statoil og ENI var operatører. Der er heller ikke udført en eneste efterforskningsboring i de sidstnævnte tilladelser, som ellers først havde udløb i 2029.

  • 10
  • 1

Med hensyn til sikkerhed og miljø, kunne man nok drive en forsvarlig olieudvinding ved Grønland. Problemet er først og fremmest at det vil blive ekstremt kostbart. Med de nuværende udsigter til olieforbrug og -pris, så er det ikke realistisk at udvinde olie ved Grønland.

Man har ligeledes fravalgt udvinding af uran, hvilket er i fuld overensstemmelse med dansk atompolitik.

"Olieeventyret" var en drøm, som muligjorde at man kunne fortsætte, med at drive en grønlandsk velfærsstat. Baseret på udenlandsk arbejdskraft i alle nøglefunktioner. Samtidgt med at man kaldte sig selvstændige.

En PARODI på Oliegrønland, det er et samfund hvor asiater udføre alt manuelt arbejde, alle ledende funktioner varetages af udenlandske (danske) eksperter, mens de indføte "leger" fangere i speedbåd og på snescooter, uden i øvrigt at bidrage alverden til samfundsøkonomien.

Fremtiden for Grønland er arbejde og uddannelse. Først og fremmest må man satse på uddannelse, både i Grønland og i Danmark. Man må ændre kulturen, så grønlændere med danske uddannelser, føler sig velkomne, når de venner hjem.

Island og Færøerne har vist vejen, de kan reelt drive deres egne miniput stater, basseret på fiskeri og turisme, med indenlandsk arbejdskaft på alle vitale funktioner.

  • 29
  • 0

Hej Bo Andersen

En PARODI på Oliegrønland, det er et samfund hvor asiater udføre alt manuelt arbejde, alle ledende funktioner varetages af udenlandske (danske) eksperter, mens de indføte "leger" fangere i speedbåd og på snescooter, uden i øvrigt at bidrage alverden til samfundsøkonomien.

Fremtiden for Grønland er arbejde og uddannelse. Først og fremmest må man satse på uddannelse, både i Grønland og i Danmark. Man må ændre kulturen, så grønlændere med danske uddannelser, føler sig velkomne, når de venner hjem.

Enig!

  • 9
  • 0

18 milliarder tønder olie er selvfølgelig lig med meget store summer penge..... men med et dagligt forbrug på 97 millioner tønder er det kun til ca et halvt års forbrug på verdensplan.

Det i det lys synes jeg det er fornuftigt at sige nej til pengene og de risici der er ved olieudvinding.

  • 10
  • 3

Lidt OT

Jah, nu ved den opmærksomme læser jo godt allerede, at Claus Berthelsen altid har haft et godt øje til ord, betegnelser og besværgelser, som efter hans mening tyder på at grønlænderne står med begge ben solidt plantet i den blå luft… Det er derfor ikke overraskende, at CB gerne lige vil benytte sig af lejligheden til et lille pip…

Hvis vi vender tilbage til emnet i pressemeddelelsen og artiklen her på siden, er det efter min mening klart, at man fra grønlandsk side gør en dyd ud af nødvendigheden. Det skal forstås på den måde, at man i Nuuk – ’desværre’ i nogles øjne og ’endeligt, langt om længe’ i andres øjne – har måttet erkende, at man nok ikke når at få fastslået om der virkelig findes olie i kommercielt udnyttelige mængder og om man kan få finansieret de alt andet lige meget høje investeringer, der kræves for at igangsætte olieproduktion under arktiske forhold, før olie – især olie med høje produktionsomkostninger- er blevet ’umoderne’. Det var faktisk nogenlunde den forudsigelse, som DF’s medlem af den daværende Selvstyrekommission, Søren Espersen, fremkom med dengang man, i 2007-08, enedes om en ny råstofordning og et nyt indtægtsfordelingsprincip ift. det, som blev fastlagt i hjemmestyrekommissionens dage, rundt regnet 30 år tidligere.

Et centralt citat fra Søren Espersens mindretalsudtalelse i Selvstyrekommissionens betænkning lyder således: ”Samtidig ønsker vi at henlede opmærksomheden på, at skulle der i og omkring Grønland vise sig store forekomster af olie, er det ikke givet, at denne olie om 15-20 år vil have nogen som helst værdi. Den teknologiske udvikling i udforskning af alternative energiformer er nemlig markant og hurtigt fremadskridende; ihærdigt og effektivt arbejdes der internationalt på klimaforbedringer, og det er derfor ikke usandsynligt, at man om en snes år vil have fundet langt billigere og renere energiformer, der gør olie overflødigt - og dermed værdiløst.”

Søren Espersen stod dengang ret alene med sit synspunkt om 'spis nu brød til'.

Her er et andet vigtigt citat, fra det officielle resume af Selvstyrekommissionens betænkning: ”Hovedtankerne bag modellen er, at indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder selvstyret, men at sådanne indtægter samtidig bevirker, at statens tilskud til Grønland nedsættes med halvdelen af indtægterne ud over 75 mio. kr., samt at Grønland selv finansierer fremtidige sagsovertagelser.”

Udviklingen siden 2009, både hvad angår ny råstofudnyttelse med tilhørende, øgede offentlige indtægter og tempoet i selvstyrets overtagelse af et eller flere de mere end 30 yderligere sagsområder, har vist, at det ikke er gået særlig godt med nogen af delene. Jeg drømmer derfor om, at man i Nuuk – samtidigt med at arbejdet i den såkaldte forfatningskommission ikke rigtigt kommer nogen vegne – er nødt til at tænke seriøst på at udvikle en Plan B, hvor der ikke (i hvert fald ikke i overskuelig fremtid) kommer nye indtægter, som kan finansiere overtagelsen af nye sagsområder, som led i udviklingen af selvstyret.

  • 11
  • 1

Bo Andersen

I virkligheden er det man siger nej til "fugle på taget", det er ikke realistisk at Grønland nogen sinde vil kunne tjene de mange pange på olieudvinding.

Grønland tager konsekvensen selvom fx Equinor har sænket deres breakeven cost fra $100/barrel til $27/barrel.

Løst anslået så er raffinaderiers breakeven cost $15/barrel men ved høj kapacitetsfaktor.

Olieindustrien skvatter sammen efterhånden som den konkurrenceudsættes og er ekstremt truet af ophør for adgangen til at bruge atmosfæren som skraldespand eller ophør for adgang til subsidier.

Den bedste strategi som fossil energi industri clusters kan tage i anvendelse er at skære voldsomt ned og ophøre med at investere.

Reserver beregnes ved at man tager aktuel oliepris ganger med fundets størrelse og fratrækker udgifterne til at tømme reserverne. Er der en sjat i overskud, så tæller fund som reserver.

Den model er i tiltagende grad afkoblet fra den virkelige verden både fordi der er overforsyning, konkurrence fra elbiler, chance for bortfald af subsidier, chance for indførelse af carbon tax, chance for at synfuels bliver konkurrencedygtigt.

  • 7
  • 4

Olieindustrien skvatter sammen efterhånden

Endnu en gang skal vi læse et indlæg fra Jens Østergaard, som synes baseret på, at han har læst en brugbar overskrift et eller andet sted. I dette tilfælde noget om, at Equinor har sænket deres breakeven cost fra $100/barrel til $27/barrel. Det ville klæde Jens Østergaard at være bare en smule mere ærlig og komme med et link til den nyhed. Men sagen er nok, at hvis han havde gjort det, så kunne vi andre læse videre i historien og bl.a. læse, at Statoil/Equinor i vinteren 2014 fandt ud af, at der måtte gøres noget alvorligt for at reducere udviklingsomkostningerne. Hvorfor? Fordi selskabet havde negativt cashflow selv ved en oliepris på 112 dollar/tønde.

Og så ville vi måske kunne komme til en lidt anden konklusion end Jens Østergaard, nemlig at i hvert fald Equinor har tænkt sig at gøre noget for at fortsætte lidt længere med at efterforske, udvikle og producere olie, bl.a. ved at indlede en storstilet indsats for at reducere deres omkostninger, til både anlæg og drift.

Her er linket: https://www.equinor.com/en/magazine/achiev...

Lad mig komme med en enkelt tilføjelse: Jens Østergaard overser tilsyneladende, at olie spiller en stigende rolle som råstof for den petrokemiske industri. I dag bruges rundt regnet 80% af hver tønde olie til at lave benzin, diesel og jetfuel, mens resten går til petrokemi. På globalt plan stiger olieforbruget, især til transport, fortsat fordi de tendenser til afmatning i olieforbruget til transport, som anes i Europa og USA indtil videre ædes op af stigninger i olieforbruget til transportsektoren i Indien, Sydøstasien og Kina.

Der er delte meninger om, hvorvidt ’PeakOil’ er passeret, men noget kunne tyde på, at det daglige olieforbrug måske aldrig når at gennembryde den psykologiske barriere på 100 millioner tønder/dag.

Der er dog ingen tvivl om, at mange olieselskaber - udover målrettet at reducere deres omkostningsniveau - forsøger at sadle om fra fortrinsvis at være afhængige af olieforbruget i transportsektoren til at øge produktionen af petrochemicals, der spiller en rolle i alt fra plasticflasker, vaskepulver, shampoo og makeup til opløsningsmidler, smøreolie, medicinalprodukter, kunstgødning, sprængstoffer og gulvtæpper.

Andre olieselskaber satser på at blive energiselskaber ved at involvere sig i grøn elproduktion, P-t-X, osv.

p.s. Er der mon andre end mig, der kan huske dengang Jens Østergaard kaldte sig Jens Stubbe, som var engang var den største og hyppigste (og eneste) fortaler for ’synfuels’ her på siden?

Nu kan Jens Østergaard kun lige akkurat mande sig op til at skrive ”… chance for at synfuels bliver konkurrencedygtigt.” Må vi ikke høre lidt mere om, hvorfor din optimisme er dalet?

  • 2
  • 2

Løst anslået så er raffinaderiers breakeven cost $15/barrel

Glemte lige en kommentar til denne 'påstand'. Jeg kender ikke kilden, men de 15 virker til at være i overkanten. Kan ikke finde ud af om det er fordi det passer ind i Jens Østergaards kram... Måske han kan forklare?

Dette link henviser til BP's seneste årlige Energy Outlook, som udgives samtidigt med deres uovertrufne regneark.

https://www.bp.com/content/dam/bp/business...

Hvis man downloader 'Outlook'et og bladrer frem til side 27, finder man en graf med 'Regional refining margins'. Den viser udviklingen fra 2009 til 2019 for de 3 globale raffinaderi centre: US Gulf Coast (USGC), North West Europe (NWE - Rotterdam) og Singapore. Det ses bl.a., at kun USGC kun i et blip har været lige over 15 og i tre blip har været lige under 15 dollar/tønde.

  • 2
  • 0

EIA opgjorde prisen 21 Juni ved en tankfuld benzin til. https://www.eia.gov/petroleum/gasdiesel/

Crude oil 55% refinery 16%.

Dagsprisen 21 Juni for West Texas intermediate crude oil var ca. $65. https://www.eia.gov/todayinenergy/detail.p...

16% er $10.4 per barrel, så jeg var for løs.

Som du selv er inde på så varierer omkostningerne med et væld af faktorer.

Har du så fået kikket på dine betragtninger over kul priser og forbrug, der viste sig at være skudt ved siden af?

  • 3
  • 1

Mads Torben Christensen

Nu kan Jens Østergaard kun lige akkurat mande sig op til at skrive ”… chance for at synfuels bliver konkurrencedygtigt.” Må vi ikke høre lidt mere om, hvorfor din optimisme er dalet?

Synfuels bliver med garanti billigere end produkter baseret på fossil energi forventningerne til faldende priser for elektrolyse udstyr og vedvarende energi.

Den almindelige forventning er at hydrogen baseret på NG med carbon capture bliver for dyr midt i årtiet og uden carbon capture i slutningen af årtiet.

https://www.rechargenews.com/wind/our-visi...

Siemens og SG forventer gode muligheder for offshore wind baseret hydrogen. Skjærbæk er absolut ikke kendt for at være en jubeloptimist, men har 23 års erfaring i udvikling af offshore wind.

Derudover vil Siemens sætte sejlene til for at levere Synfuels i første række til luftfarten og sekundært til skibsfarten. MAN satser på ammoniak motorer. https://www.man-es.com/discover/two-stroke...

Maersk har erklæret at efter 2030 tager de ikke nogen skibe i brug, der ikke er baseret på emissionsfri energi. og har som mål at være 100% emissionsfri som koncern senest 2050. Det første skib starter test 2023. https://www.bunkerspot.com/global/52490-gl...

Siemens planlægger e-fuels til aviation. https://www.rechargenews.com/technology/th...

Hvis du ser på det fra et rent økonomisk synspunkt, så forventer World Economic Forum "Costs of solar PV energy will decrease by 50% while onshore and offshore wind energy costs will fall by 25 and 50%, respectively, driven by technological improvements and economies of scale." http://www3.weforum.org/docs/WEF_Wind_and_...

BNEF har helt generelt opjusteret, hvor fx offshore wind installationer vokser 33% til 8.7GW installation i år. Sidste år blev første år med mere end 200GW vind og sol installeret. Og her er hvad de mente om deres egne forudsigelser: "Show me a forecaster who called 2020 correctly, and I will show you a pig flying past the window. No, actually, a drove of pigs." https://about.bnef.com/blog/energy-transpo...

Traditionelt er mainstream analyst forecast noget man sædvanligvis kan lukke op og skide i som du snart må have lært, så man er nødt til at spørge sig selv, hvorfor de tror at fald i priser fra vedvarende energi pludselig skal flade ud.

Selv med de meget afdæmpede forventninger til vækst i vedvarende energi og ligeså blege forventninger til prisfaldet for samme (det gælder også batterier), så rammer fx ammoniak fra vedvarende energi energipriser, der ligger under dagens bunker oil inden 2030, så ja PTX og Synfuels er på vej til at blive billigste.

  • 1
  • 1

Mads Torben Christensen

Lad mig komme med en enkelt tilføjelse: Jens Østergaard overser tilsyneladende, at olie spiller en stigende rolle som råstof for den petrokemiske industri. I dag bruges rundt regnet 80% af hver tønde olie til at lave benzin, diesel og jetfuel, mens resten går til petrokemi. På globalt plan stiger olieforbruget, især til transport, fortsat fordi de tendenser til afmatning i olieforbruget til transport, som anes i Europa og USA indtil videre ædes op af stigninger i olieforbruget til transportsektoren i Indien, Sydøstasien og Kina.

Peak refined oil indtraf i 2017 og peak oil intraf i 2019, så det står for din regning, hvis du forventer yderligere stigning i fremtiden.

Her er hvad EIA har opgjort og forventer. https://www.eia.gov/outlooks/steo/report/g...

Først i 2022 er der chance/risiko for at olieforbruget når 2019 niveauet.

Stigningen er imidlertid ekstremt usikker, da den modvirkes af mange forhold, der længe har dæmpet stigningstakten i olieforbrug på trods af de billigste priser set i en årrække.

Og nej jeg overser ikke den petrokemiske industri, der helt logisk følger resten af verden og overgår til PTX.

  • 1
  • 1

Sålænge danske skatteydere financierer Grønland, lyder det sku plat at man er for fin til både olie og uran.

Og Grønland BRUGER jo stadig en masse varer som fremstilles udfra af olie - plastik diesel benzin smøreolie plastik nylon maling hudkreme medicin asfalt...osv.

Hyklerisk!

  • 2
  • 5

Det er en længere udredning, men noget af det vi så i Aasiaat, hvor Cairn havde oplagsplads var at de ikke brugte mange penge lokalt.

Deres vareforsyning kom et andet sted fra og de benyttede kun de lokale firmaer i begrænset omfang.

Det skabte altså ikke lokale arbejdspladser, det eneste var vel nærmest en vagt på havnen til at passe på udstyret.

Dem der bor der er så heller ikke kvalificerede til at påtage sig arbejde i olieindustrien, da der er få som kan et forståeligt engelsk og få som overhovedet har en relevant uddannelse, hvis de overhovedet har nogen....

Så på den led er der ikke meget fidus i at have et olieselskab rendende.

Det går lidt bedre med mineindustri, da der er gode brancheskoler som kan uddanne folk inden for minedrift og sprogkravene er nok heller ikke helt så høje som på en platform.

Men det er altså olieselskaberne selv der er bakket ud, de er ikke blevet presset ud eller noget i den stil.

Med hensyn til Kvanefjeldsminen og den polemik der har været, der er det min opfattelse at mineselskabet ikke er stillet med en ordentlig businesscase.

Det er udelukkende deres påstand at Grønland vil tjene så meget, det er ikke muligt at faktachecke det, da prisdannelsen på de mineraler de vil udvinde ikke er gennemsigtig.

Det er også meget uklart hvad der skal ske med den store mængde tailings det vil efterlade.

De siger f.eks. at thorium kan udvindes senere hvis der bliver et marked for det, men det vil være besværligt at grave sig igennem så stor en stenbunke....og så dan kan man blive ved.

  • 3
  • 1

Det er ikke realistisk at

Grønland kan tiltrække olieselskaber, der har bevaret troen på, at de kan finde olie i så store mængder, at de kan erklære forekomsten for kommercielt udnytteligt samtidigt med at der er en realistisk chance for, at de kan sikre den nødvendige kapital til at sætte produktionen i gang. Bankerne har simpelthen smækket pengekassen i for projekter i frontier områder, som Grønland vedbliver med at være.

Mere her:

https://www.thenationalnews.com/business/c...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Energi

Dansk PtX-projekt kan overhale alle: Vil lave 68 mio. liter e-jetfuel årligt fra 2025

PLUS.
19 Kommentarer

USA slukker for kul og tænder for sol og vind

92 Kommentarer

Energiselskab vil forbyde varmepumper, hvor fjernvarme er tilgængeligt

155 Kommentarer