Grøn vaskemaskine bruger vand som ballast i stedet for beton
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grøn vaskemaskine bruger vand som ballast i stedet for beton

For at at undgå at vaskemaskinen hopper og danser, når der bliver centrifugeret, fylder man i dag vaskemaskiner med tunge betonblokke.

Men selvom betonen i vaskemaskinen fungerer fint i praksis, går det ud over både klimaet og ryggene på installatørerne, der må slæbe rundt på maskiner, der ofte vejer 80-100 kg.

Ny forskning fra Nottingham Trent University har dog et bud på, hvordan man kan gøre produktion, transport og installation lettere - uden at det går ud over maskinens evne til at forholde sig i ro, skriver The Guardian.

I stedet for betonblokke kommer maskinerne med tomme beholdere, som ved installationen fyldes med vand. Ifølge forskerne kaster vaskemaskinens tromle ikke mere rundt med maskinen, når der benyttes vand som ballast frem for beton.

Meget at spare

Professor Amin Al-Habaibeh, der har designet den nye beholder, ser det som en god løsning på flere fronter:

Læs også: Energinet.dk frigiver data: Følg danskernes energiforbrug i går, nu og i morgen

»Denne bæredygtige løsning sparer ikke blot omkostninger og energi i forbindelse med transport, men giver også ergonomiske, sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige fordele for dem, der fysisk håndterer vaskemaskiner,« siger han til The Guardian.

Ved at spare betonblokkene og i stedet indsætte tomme beholdere, der kun vejer ca, 3 kg, er det muligt at spare en tredjedel af maskinens vægt. Det betyder meget alene for transporten, hvor en besparelse på 100 kg kan spare 8,5 g CO2 og 0,35 liter benzin pr. 100 km.

De britiske forskere bag forsøget anslår, at der i Storbritannien hvert år sælges 3,5 millioner vaskemaskiner - og CO2-besparelsen alene for den lavere vægt vil spare klimaet for 44.625 ton CO2 årligt.

Forskningsprojektet er støttet af EU.

bruge vandbeholderen som varmereservoir. Enten mellem vaskene i weekenden, hvor maskinen ofte kører gang efter gang, eller som "radiator" i huset i stedet for at lade det varme vand løbe i afløbet.

  • 3
  • 1

Tror at beholderen laves som en god gammeldags parasol fod.
Fyldes en gang, prop på og evt. efterfyldes ved behov.

Ideen er så simpel at jeg undres over det ikke er fundet på før.

Jeg tænker nogen har fundet ud af at vandbeholdere bliver rystet i stykker relativt hurtigt?
Hvorfor løsningen i måske ikke er funktionel til mere end nogle få hundrede vaske?

  • 10
  • 0