Grøn infrastruktur kan mindske byernes tørst
Vand fra oven, fra havet og fra kloakkerne presser ikke bare byer i Danmark, men også byer på den modsatte side af ækvator. Men i Afrika er det desuden et problem at skaffe tilstrækkeligt rent drikkevand flere steder.
I Ingeniørens serie af megatendenser sætter vi fokus på byernes globale vækst. De næste 33 år skal verdens byer finde plads til 2,5 milliarder nye beboere. 90 procent af urbaniseringen vil ske i Asien og Afrika. Det kan gå meget galt – men rummer også muligheden for at løfte milliarder af mennesker ud af fattigdom – og ikke mindst muligheder for dansk eksport. Følg med på ing.dk/fokus/urbanisering. 1 Byerne boomer Byer er både problemet og løsningen 2 Asien 3 Afrika Grøn infrastruktur kan mindske byernes tørst (denne artikel) 4 Pres på landbrugetUrbanisering
Verdens byer boomer – men kan de bære væksten?
Klimaforandringer truer Asiens storbyer
Afrikas fremtid afgøres i byerne
Byggeboom æder verdens bedste jord
Ifølge Verdensbankens rapport ‘The Future of Water in African Cities’en vil vandbehovet i Afrika firedobles de kommende 25 år – i en verdensdel, hvor kun 83 procent af bybefolkningen ifølge samme rapport har adgang til vandforsyning.
»Vores vandforsyning er utilstrækkelig, og vores infrastruktur til at håndtere stormfloder, sanitet og affald er i dårlig stand,« lister Martha Mkupasi op. Han har tidligere været byplanlægger i den tanzaniske millionby Dar es Salaam i ti år.
Kombinerede løsninger
Regering arbejder på flere vandforsyningsprojekter i byen, men problemer med oversvømmelser, erosion, spildevandshåndtering og affaldsindsamling overlades primært til indbyggerne selv. Med hjælp fra forskellige ngo’er og udenlandske forskere er byen dog i gang med at finde løsninger, der kombinerer oversvømmelsesbeskyttelse med vandforsyning.
»I projektet ‘Water Resilient Green Cities’ er konceptet blevet introduceret, og de involverede er enige i, at ideen er god, og at det skal indarbejdes i styringsværktøjerne. Hvis det lykkes, kan det være med til at løse vandmanglen i de områder, hvor de oplever den slags problemer,« fortæller han.
I praksis betyder det, at vandet forsinkes, ledes til naturlige reservoirer og nedsives i stedet for at blive ledt direkte ud i havet.
Men det er ikke så let at få planlæggere, typisk skolet efter vestligt forbillede, til at droppe traditionelle metoder, siger en af de danske deltagere i projektet, lektor Lise Byskov Herslund fra Københavns Universitets Sektion for Landskabsarkitektur og Planlægning.
»Men det kræver kæmpe investeringer, som man ikke har råd til. Så man er nødt til at tænke anderledes,« siger hun.
