Elproduktionen fra vindmøller og solceller udgjorde i første halvdel af 2022 hele 53,3 procent efter en rekordhøj produktion på 10,9 terawatt-timer.
Aldrig før har andelen af vind- og solenergi i elnettet ligget så højt, viser en ny opgørelse fra Green Power Denmark.
Derfor kan man lokkes til at tro, at også en stor del af Danmarks samlede energiforbrug dækkes af den grønne strøm. Men den rekordhøje sol og produktion svarer 'kun’ - med en række forbehold - til omkring 11 procent af det samlede energiforbrug.
Det viser tal fra Concito, der har beregnet andelen efter henvendelse fra Ingeniøren.
»Vi er fortsat langt fra der, hvor vi skal være med hensyn til udbygning med vind og sol, men vi er på samme tid længere med at omstille vores energisystem, end sol- og vindkraftandelen giver indtryk af,« siger Karsten Capion, der er senioranalytiker i Concitos analyseteam.
Når vi er længere med den grønne omstilling, end tallet umiddelbart udtrykker, så skyldes det i bund og grund, at man ikke kan sammenligne grønne teknologiers energiproduktion og -forbrug direkte med sine fossile modparter.
»Det skyldes, at for eksempel elbiler er mere energieffektive end deres fossile modparter og fylder derfor mindre i tælleren, når brøken, der angiver andelen for vedvarende energi, skal udregnes,« forklarer Karsten Capion og fortsætter:
»Ligeledes bogføres energien fra eksempelvis vindmøller som den producerede mængde strøm, der kommer ud af vindmøllen, mens forbruget af kul opgøres som input til kraftværkerne. Generelt stilles effektive teknologier dårligt i de her opgørelser, da der til en start er begrænset effekt af, at det lavere energiforbrug gør brøkens nævner mindre.«
For at forstå hvorfor den grønne omstilling inden for energisektoren er længere end de 11 procent giver udtryk for, kommer Karsten Capion her med en række eksempler:
Produktionen fra sol- og vindkraft måles udelukkende på den el, der herfra leveres til elnettet, mens et kraft(varme)værk måles på mængden af energien i brændslet, hvoraf en del går tabt i energiproduktionen.
Hvis man forestiller sig et elsystem, hvor der kommer henholdsvis 1 kWh fra vindkraft og 1 kWh fra gaskraft, så vil det såkaldte primærenergiforbrug til at producere de 2 kWh elektrisk energi i systemet være på 1 kWh vindkraft og 2 kWh gas, da halvdelen af energien i gassen omdannes til el, mens resten tabes i skorstenen eller bliver kølet bort.
I dette elsystem er vindkraft-andelen 33 procent målt som primærenergiforbrug, mens andelen i det endelige forbrug vil have en vindkraft-andel på 50 procent. Dermed ligger vindkraft-andelen højere, end primærenergiforbruget giver udtryk for.
Derudover er varmepumper, elbiler og andre grønne teknologier mere energieffektive end sine fossile modparter. Dette betyder, at man skal tage forbehold, når man kigger på det samlede energiforbrug.
Som eksempel bruger en benzinbil omkring tre gange så meget energi som en elbil med det samme kørselsbehov. Et tænkt eksempel med tre benzinbiler og tre elbiler vil derfor have et energiforbrug svarende til 1/3 * 3 + 3 = 4 benzinbiler. Men hvis de tre elbiler udelukkende drives af strøm fra en vindmølle, så opnås der kun en vindkraft-andel på 25 procent, selvom man har omstillet halvdelen af bilflåden til det grønnere alternativ.
Hvis jeg kunne bestemme, blev det noget med gratis, prisløst eller forærings energi.
Ord som grøn, vedvarende og kollektiv, har noget Tvind over sig, måske det er medvirkende til visses følelser.
Indrømmer det ikke har meget ingeniør over sig, men energi er vigtigt.
Danmarks årlige elforbrug er tæt på 35 TWh, og det har været konstant i mange år. Så 10,9 TWh fra vindmøller må udgøre 31,1 % af elforbruget! Men det er endnu værre, for i kraftig blæst eksporterer vi en pæn del af de 10,9 TWh, så dækningen bliver endnu mindre. Hvilke tal er forkerte?
Danmarks årlige elforbrug er tæt på 35 TWh, og det har været konstant i mange år. Så 10,9 TWh fra vindmøller må udgøre 31,1 % af elforbruget! Men det er endnu værre, for i kraftig blæst eksporterer vi en pæn del af de 10,9 TWh, så dækningen bliver endnu mindre. Hvilke tal er forkerte?
Hvor ubegavet er det mulig å være? Tenk deg at 50% av vinfkraften eksporteres. Altså er produksjonen ca 21,8 TWh. Hvor mye er 21,8 TWh av 35 TWh (tallet er ca 62%)?
Danmarks årlige elforbrug er tæt på 35 TWh, og det har været konstant i mange år. Så 10,9 TWh fra vindmøller må udgøre 31,1 % af elforbruget! Men det er endnu værre, for i kraftig blæst eksporterer vi en pæn del af de 10,9 TWh, så dækningen bliver endnu mindre. Hvilke tal er forkerte?
Nu snakkes der så også om elproduktionen og ikke om hvor stor en andel af forbruget der bliver dækket... Der er mange måder at regne på og sjældent er det ene tal forkert, som ofte er det bare forskellige tal der sættes fokus på...
Men hvad mener du med at det bliver endnu værre? Er det et problem at vindmøllestrøm eksporteres?
Danmarks årlige elforbrug er tæt på 35 TWh, og det har været konstant i mange år. Så 10,9 TWh fra vindmøller må udgøre 31,1 % af elforbruget!
Og forresten, du så godt at de 10,9 TWh var på 6 måneder og ikke i et helt år???
Hvor ubegavet er det mulig å være? Tenk deg at 50% av vinfkraften eksporteres. Altså er produksjonen ca 21,8 TWh. Hvor mye er 21,8 TWh av 35 TWh (tallet er ca 62%)?
10,9 TWh er produksjonen for første halvår 2022. Andelen tegner altså til å bli 62% i 2022 (altså det doble av Holger Skjerning's anslag)!
Jeg har gennemlæst Green Power Denmarks meddelelse, og studser derfor over denne artikel og det der er i artiklen.
"Derfor kan man lokkes til at tro, at også en stor del af Danmarks samlede energiforbrug dækkes af den grønne strøm"
Hvilke briller skal man have på, når man læser Green Powers pressemeddelelse for at lade sig blive forledt til at tro at de snakker om det samlede energiforbrug ?
Det virker mig som om at en simpel pressemeddelelse skal blandes sammen med en masse æbler, pærer og bananer for at lave en histore om noget andet end hvad der skrives om i pressemedelelsen.
Hvorfor ikke bare lave en simpel og god histore om grøn rekord i elnettet ?
Så kunne den følges op med en anden artikel som går i dybden med landets samlede energiforbrug.
Hvis man skulle klandre Green Power for noget, så er det når de skriver at billig dansk strøm sendes syd over. At strøm er billigt produceret, er ikke det samme som at den er billig når den sælges !
Hvorfor ikke bare lave en simpel og god histore om grøn rekord i elnettet ?
Fordi så kunne de have kopieret artiklen fra de sidste 3-4 år... Og bare ændret lidt på procenterne...
Det er en meget stor andel i forhold til de fleste andre lande vi sammenligner os med. Det behøves ikke at forvanskes til at det er en meget lille del af noget andet.
Nu snakker vi om strøm og elforbrug og nu er vi i Danmark nået SÅ langt at vi kan dække 1/2-delen. Det er et kæmpe skridt vi er nået - under 50% for at nå de 100%, hvis man ønsker det. Vi mangler så kun 47% med det nuværemde elforbrug.
Hvis folk og virksomheder fortsætter med at opsætte solceller og varmepumper som vi ser det lige nu, så kommer det til at gå rigtigt stærkt.
Så godt gået Danmark - vi er på rette spor.
Kære Michael Mortensen Tak til læserne for en god debat. Det er korrekt at det ville have været nemmere alene at bringe en note om de seneste tal for VE-andelen af vores elproduktion. Niveauet er der i sig selv ikke den helt store overraskelse i, hvis man har fulgt udviklingen de senere år. Vi valgte dog at bringe dette tal men også at sætte VE-tallet i perspektiv af Danmarks samlede energiforbrug - i øvrigt helt på linje med, hvad Det internationale Energiagentur også jævnligt gør. Formålet er primært at vise, at konteksten er vigtig for tal af den art. Og at der er flere måder at opgøre Danmarks grønne omstilling på. Vh Henning Mølsted, nyhedsredaktør.
Altså; Man slår en gammel rekord, men sætter en ny.
"Sætter (ny) rekord" ser ud til at være, stort set, forsvundet fra det journalistiske vokabularium.
Vedvarende energi kan forsyne hele verden inden 2050. En verden uden fossile brændsler og atomkraft er teknisk mulig indenfor en overskuelig årrække. Omlægningen til vedvarende energi kan endda betale sig.
Et spørgsmål endnu længere ud af "OT-linjen": Efter lige at have set lidt af TV2-NEWS. Hedder det ikke længere "Ambassadør til" et land, men "Ambassadør i", og hvorfor?
…er det egentlige formål med ‚grøn omstilling‘. Med en pris på over 4 kr per kWh er vi godt på vej.
…er det egentlige formål med ‚grøn omstilling‘. Med en pris på over 4 kr per kWh er vi godt på vej.
Om du håper på en pris på fornybar strøm på 4 kr per kWh i fremtiden, vil du nok bli veldig skuffet. Om ett år er vi nede på ca 35 øre (altså tilbake til prisen vi hadde i årene 2010 til 2019)!
Du må skjelne mellom prisen i den ekstreme situasjonen (med et dysfunksjonelt markedssystem) vi har i dag og den normale produksjonsprisen som etter hvert vil manifestere seg også på Nord Pool. Eller tror du virkelig at vind og solkraft koster ca 4 kr per kWh i dag å produsere?
Jeg tror du forveksler vind og solkraft med atomkraft (med hensyn til priser)!
Du må skjelne mellom prisen i den ekstreme situasjonen (med et dysfunksjonelt markedssystem) vi har i dag og den normale produksjonsprisen som etter hvert vil manifestere seg også på Nord Pool. Eller tror du virkelig at vind og solkraft koster ca 4 kr per kWh i dag å produsere?
Jeg tror du forveksler vind og solkraft med atomkraft (med hensyn til priser)!
Sol og vind er selvfølgelig ikke blevet dyrere at producere nu end før, men gas, kul og olie er jo heller ikke blevet dyrere at producere.
Så kan du kalde markedet dysfunktionelt, men markedet gør som markeder gør. Ved mangel så er det den med flest penge der bestemmer prisen. Det glemte man måske da alt skulle markedsgøres.
For elmarkedet er der ikke nogen der lige starter en ny produktion til at klare efterspørgslen (trods den gode pris nu), og efterspørgslen for el er ikke særlig elastisk, da der ikke er så mange alternativer.
Jeg forstår ikke helt, hvordan det er en opgørelse, der reelt kan bruges til noget som helst, når man sammenligner bruttotal (kul input) med nettotal (vindmølle output). Det er jo reelt to usammenlignelige tal. Hvis du nu var jobsøgende, og det ene sted vil give dig 40000 brutto og et andet sted vil give dig 35000 netto... Du kan jo ikke sammenligne de to tal til at konkludere, at firma 1 betaler en bedre løn - hvilket ifølge artiklen åbenbart er, hvad man gør, så kul er overrepræsenteret i statistikken? Så kan man være diplomatisk at sige, at det giver en skævvridning. Men jeg mener, at det giver en falsk statistik, som ikke kan tillægges nogen værdi overhovedet.
…er det egentlige formål med ‚grøn omstilling‘. Med en pris på over 4 kr per kWh er vi godt på vej.
Grunden til høje priser på strøm i øjeblikket er MANGEL på VE. VE er den suverænt billigste måde at lave strøm på i øjeblikket - grunden til, at vi betaler en høj strømpris i Danmark er de de frie markedskræfter: Nogle sydpå vil betale en lige så høj pris for vore vindmøllestrøm, som de betaler for deres fossil og KK - med det resultat, at vindmølleejere har virkelig kronede dage. (med mindre de er på langtidskontrakter)
Mere indviklet er det egentlig ikke Peter - prøv for en gangs skyld at sætte dig lidt ind i tingene i stedet for disse stupide retoriske (ofte kontrafaktuelle) one-liners, du har samlet op in din internet-boble.
Rettidig omhu har politikerne stadig ikke forstået betydningen af, men de synes ordene ligger godt i munden.
På alle områder forsøges at sy stoflapper på hullerne som er opstået år tilbage i gummibåden Danmark. (SKAT, sygehusvæsenet, IT systemer, tog, militært isenkram osv) Der bliver så indimellem søgt fokusfjernelse med diverse politiske (lobbyisme) prestigeprojekter, som energiøer med Power to X, som man allerede på forhånd ved skal få meget af energibehovet dækket fra UK og Tyskland, fordi vi aldrig selv får nok VE til at fremstille disse energikrævende brændstoffer og brint. Samtidig investeres vodsomt i udbygning af gasinfrastruktur, i stedet for fokus på hvor meget der kan omlægges til direkte elforbrug.
Man har længe glemt at den forrige regering sløjfede flere vindmølle projekter, imens man fører sig frem med hvor mange vi nu skal have engang.
Der er langt mere prestige, lobbyisme og penge(støtte til profit) i Power to x, end Smart Grid og fokus på tilhørend backup for VE, upåagtet selv de sløveste hjerner nu begynder at fatte eksponentiel udvikling, da den nu bliver synlig. Dette krydret med folk der næsten i panik monterer solceller med batterier, til deres (kommende)elbiler.
Imens luller politikerne stadig rund og taler om hvor ufatteligt grønne vi er i Danmark, støtter brintbils- og brintbusfabrikanter, mange stadig med utopien om ubegrænsede mængder gratis VE i fremtiden, alt imens de stadig satser på brændstof-afgiftsindtægter fra 2 mil. ICEV + xxx antal div. former for PHEV i 2030.
Hvorfor i alverden dog satse på de lavthængende frugter, eller bare se i hvilke retninger udviklingen går, når man igennem årene har haft forvrængede afgifter, der har bidraget så udemærket til dække alle hullerne i politikernes laden stå til, imens de har ført sig frem, blot for at stjæle apatisk-"bevidste" stemmer fra hinanden.
Der kan være nok så stor en andel af billg grøn el, det hjælper ikke på, at elmarkedet pt. er komplet ustabilt med vildt svingende markedspriser.
Læg hertil, når en sådan ustabilitet opstår i en hvilken som helst sektor, hvor der kan tjenes hurtige penge så kaster investorer sig over dette og forstærker ustabiliteten.
Det giver så endnu højere priser og ustabilitet, så prisen lige nu på elmarkedet har udsving på optil 100% over et par dage og prisen topper lige nu, på næsten 10 gange den gns. markedspris for el i 2021.
Men jeg vil vove den påstand, at lige nu er det ren panik. Prisen på gas svarer omregnet til en oliepris til 410 dollar/ tønde (kilde olilprice)
Det vil svare til at en liter bezin diesel vil koste ca 45 kr/liter !!!!. Jo der vil stadig være masser af trafik men antallet af kørte km vil falde lodret.
Faktum er lige nu der næsten ingen gas bruges og lagrene fyldes i rekordtempo. Så der er overhovedet ikke mangel på gas lige nu. Med en markedspris på nu 2,5 - 2,8 Euro pr m3 eller 10x normalprisen vil der stadig skulle bruges gas, men når vi når 1. nov. som er skæringsdatoen for, hvornår der typisk skal trække fra lagerene til opvarmning vil der ikke være ret mange der har råd til denne pris og så bliver det spændende at se om kurven falder lodret den anden vej ned til 1 - 1,5 Euro/kg som bør være den rette pris for gasmarkedet i den nuværende situation med mindre gasleverancer fra Rusland fremadrettet.
Og ved en pris på 1,25 Euro/m3 gas(gns) og en m3 gas giver 11 kwh el vil det svare til en strømpris på 85 ørekwh + ca 20 øre til faste omkostninger og fortjeneste. Så strømprisen vil da blive ca 1 dansk kr/kwh. for en stabil markedspris.
Men jeg mener, at det giver en falsk statistik, som ikke kan tillægges nogen værdi overhovedet.
De årlige energistatistikker fra Energistyrelsen angiver både primær energiforbrug, altså forbruget af energiråvarer og energiproduktion fra forskellige brændsler/energibærerer.
Den ene type tal er ikke mere rigtig end den anden, men man skal dog huske at holde hovedet koldt når man bruger tallene og ikke blande dem alt for meget sammen.
Statistikkerne er ikke falske, men brugen af dem kan være uhensigtsmæssig.
Hvis man skulle klandre Green Power for noget, så er det når de skriver at billig dansk strøm sendes syd over. At strøm er billigt produceret, er ikke det samme som at den er billig når den sælges !
Jah, men det forholder sig faktisk således, at Danmarks handelsbalance for elektrisk strøm har været negativ, både i kWh/år og mio. kr/år, siden 2011-12. Og det beror på, at værdien (pris x mængde) af eksporten af strøm ikke (som i slet ikke) kan holde trit med værdien af den strøm, som vi er nødt til at importere. Mere her, nederst på side 13, om PJ-balancen:
https://ens.dk/service/statistik-data-noeg...
Det er mere omstændeligt, sjovt nok, at få det samme overblik over udviklingen i mio. kr-balancen hos Danmarks Statistik.
Mit eget regneark er desværre ikke blevet opdateret 'for nyligt', men den samlede balance (med N, S, og DE) var positiv med 250-500 mio. kr. pr. (sommer- og vinter-) halvår fra 2007 til 2011. Store underskud i elhandlen med Sverige trak derefter balancen nedad, til hele 2.8 mia. kr. i sommerhalvåret 2012, hvorefter balancen rettede sig gradvist, og den nåede næsten op på nul i vinterhalvåret 2013-14, men den forblev negativ, mellem 100 og 500 mio. kr. frem til sommerhalvåret 2016.
En skønne dag tager jeg mig vel tid til at opdatere det regneark, inkl. at få Holland i regnestykket...
Faktum er lige nu der næsten ingen gas bruges og lagrene fyldes i rekordtempo. Så der er overhovedet ikke mangel på gas lige nu. Med en markedspris på nu 2,5 - 2,8 Euro pr m3 eller 10x normalprisen vil der stadig skulle bruges gas, men når vi når 1. nov. som er skæringsdatoen for, hvornår der typisk skal trække fra lagerene til opvarmning vil der ikke være ret mange der har råd til denne pris og så bliver det spændende at se om kurven falder lodret den anden vej ned til 1 - 1,5 Euro/kg som bør være den rette pris for gasmarkedet i den nuværende situation med mindre gasleverancer fra Rusland fremadrettet.
Jeg er fuldstændig enig med Erik Brandt Petersen, som beskriver virkeligheden ret godt.
På https://agsi.gie.eu/#/ kan man dagligt følge udviklingen, og selvom EUs målsætning med fyldte lagere ikke er opfyldt endnu, så er lagrene i Tyskland over 80%, Frankrig næsten 90%, Italien næsten 80% og Holland over 70%.
Lagerne i EU under ét dags dato 77% fyldte, og der fyldes mellem 0,3 og 0,4 procentpoint ekstra på lagrene hver dag. Det er vel at mærke samtidig med en ekstra strømmangel og hedebølge i EU.
Der er panik på markedet lige nu.
En skønne dag tager jeg mig vel tid til at opdatere det regneark, inkl. at få Holland i regnestykket...
det ser vi frem til - men foreløbigt tak for fin udredning af økonomien! ;)
tak
Selvtak. Jeg skulle have præciseret, at min henvisning til Energistyrelsens hjemmeside gik på den årlige energistatistik, som først er på gaden omkring nov-dec i det efterfølgende år.
det ser vi frem til - men foreløbigt tak for fin udredning af økonomien! ;)
Og du forstår heller ikke, at økonomien ser ud, som den gør - netop fordi vi I Danmark producerer særdeles billig strøm? - prøv eventuelt at læse #18 - og vend endelig tilbage, hvis du skal have det forklaret mere i detaljer.
økonomien
Flemming Rasmussen (og flere andre læsere) er tilsyneladende ikke klar over, at elprisen i Danmark i stor udstrækning bestemmes af, hvorledes det tyske elmarked ser ud – især i de sidste mange måneder hvor inputtet til Nordpool fra de norske vandkraftværker har været reduceret som følge af lavere og lavere vandstand i de norske magasiner. Det sidste er dels en følge af ’tørr år’ dvs. under middel tilstrømning til magasinerne, dels en følge af Tyskland og UK i større og større udstrækning end hidtil har importeret norsk vandkraftstrøm som ’baseload’ og ikke bare som ’balancekraft’.
Det er som bekendt marginalprisen på den dyrestproducerede kilowatt-time, der bestemmer udbudsprisen for hele elproduktionen, herunder også den strøm, der kommer fra de danske møller, som dog heldigvis i første halvår af 2022 var 28.5 pct. højere end H1-2021, og 24.8 pct. højere end gennemsnittet af de forudgående 5 år, jfr. Energistyrelsens notat ’Energistatistikken for første halvår 2022. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti...
Resultatet er, at de danske producenter af vindmøllestrøm for tiden bliver forgyldte. På papiret er der således basis for, at staten sikrer sig en del af denne overnormale profit, ’windfall profit’. Men den mulighed hører man sjovt nok ikke meget for tiden, hvor Dan Jørgensen har mere travlt med at finde ud af, hvad han skal mene om checken på de 6000 skattefrie kroner.
p.s. Jeg har netop fået svar fra Danmarks Statistik, som jeg havde bedt om at genopfriske min hukommelse om det rette sted i databanken med oplysninger om værdien af strømudvekslingen med N, S, DE og NL. I will be back…
Flemming Rasmussen (og flere andre læsere) er tilsyneladende ikke klar over, at elprisen i Danmark i stor udstrækning bestemmes af
Øhhhh - JO! (jeg kan selvfølgelig ikke svare for andre læsere) men se, hvad jeg skrev i #18:
grunden til, at vi betaler en høj strømpris i Danmark er de de frie markedskræfter: Nogle sydpå vil betale en lige så høj pris for vore vindmøllestrøm, som de betaler for deres fossil og KK
Så længe, der er en mangelsituation, vil prisen på den dyreste fremstillingsform være gældende, så konklusionen er stadig: Hvis der blot var vindmøllestrøm (eller tilgængelig hydro) nok, ville strømmen koste 25 øre / kWh i stedet for 3-5 kr - mens en øgning i antal KK "kun" ville trykke prisen ned til deres rentable mindstepris.
Jeg ser nu (lidt sent), at et indlæg om dækningen af vindmølle-el var smuttet ind på nettet, selv om jeg troede, jeg slettede det sekunder efter, hvor jeg konstaterede, at det var en vildmand! - Så undskyld!
Jeg kan supplere med at oplyse Energinets nyeste miljø-deklaration (2021), som jeg lige har lagt (og kommenteret) på REO.dk. Den viser den "fysiske" fordeling af kilderne til el-forsyningen.
Den viser: Vind: 41,8 % - Biomasse: 18,6 - Vand: 11,7 - Kul og brunkul: 11,2 - Affald: 4,6 - Sol: 3,9 - Kernekraft: 2,3 - Olie: 0,8 %. Den er beheftet med usikkerhed, da man ikke præcis ved, hvilket miks, man får i den importerede el.
Den viser: Vind: 41,8 % - Biomasse: 18,6 - Vand: 11,7 - Kul og brunkul: 11,2 - Affald: 4,6 - Sol: 3,9 - Kernekraft: 2,3 - Olie: 0,8 %. Den er beheftet med usikkerhed, da man ikke præcis ved, hvilket miks, man får i den importerede el.
Den er også påvirket af det faktum at den akutte modhandelsaftale, som Tyskland (TenneT) lavede med Danmark (Energinet), om at stoppe danske vindmøller mod betaling, når tyskerne ikke kunne afsætte deres egen vindmøllestrøm sydover via det tyske net, som fortsat er alt for svagt.
https://energinet.dk/El/Elmarkedet/Modhandel
Det betyder at omkring 10% dansk vindmøllestrøm går til spilde (ikke bliver produceret).
Modhandelsaftalen er derfor blevet udvidet til en lang række europæiske lande, inklusiv Norge og Sverige, og vil betyde at, i stedet for at stoppe de danske møller, vil nordmændene eksempelvis stoppe deres vandkraft og i stedet aftage strømmen fra både danske og tyske vindmøller, i disse situationer.
Det vil således betyde at den danske vindpenetration, med virkning fra Marts, vil stige med ~10% (~5% af det samlede elforbrug), og dermed bidrage til at holde niveauet i de norske magasiner højere, hvilket som bekendt har stor indflydelse på elprisen i Norden.
Som situationen ser ud pt, var det måske en idé at fremskynde ikrafttrædelsen til før vinter?
Det betyder at omkring 10% dansk vindmøllestrøm går til spilde (ikke bliver produceret).
Helt enig. Selvom tallet er lidt mindre
Energinet skriver
I 2021 blev der f.eks. slukket for danske møller i et omfang, der svarer til 7,3% af den samlede danske vindmølleproduktion, og danske aktører blev samlet set betalt 308 mio. kr. for at standse produktionen.
Min kommentar om Miljødeklarationen for el (2021) var korrekt, men manglede naturgasen, som leverede 5,2 % af elforbruget. Så summen nu er 100 % (;-)
Igen en fejl...!
Min kommentar om Miljødeklarationen for el (2021) var korrekt, men manglede naturgasen, som leverede 5,2 % af elforbruget. Så summen nu er 100 % (;-)
Det er altid opløftende at se, når man er stor nok til at erkende sine fejl. Så stort ? herfra.
Du (eller en anden) kan måske hjælpe mig med at opklare et lille spørgsmål? Når man, på energinet.dk, ser, hvor meget solceller bidrager med, så kunne jeg godt tænke mig at vide, om det tal er for samtlige installationer? Eller er det kun for kommercielle aktører?
Mvh Bjørn
(eller tilgængelig hydro) nok, ville strømmen koste 25 øre / kWh i stedet for 3-5 kr
Hvad er udfordringen i Norge når der nu er den flaskehals, så syd og nord Norge ikke er forbundet sammen.
Norge er 1700+ km langt og er nettet synkront ?, når man får etableret de sidste km højspændingslinjer så syd og nord kan bindes sammen.
Bjørn: Energinet forsøger at medregne samtlige solceller. Kun hvis der er "hemmelige installationer" eller anlæg, der er større end det registrerede (det er der!), er de ikke edregnet. Men det er et ca-tal, fordi det er beregnet (statisktisk), men ikke målt! - F.eks. er der ingen, der kan se, hvad mit anlæg producerer og hvor meget af strømmen, jeg selv bruger - bl.a. til opladning af min elbil. Vi kan SELV se produktionen på inverteren, men vi skal jo ikke indberette det til Energinet.
I 2021 blev der f.eks. slukket for danske møller i et omfang, der svarer til 7,3% af den samlede danske vindmølleproduktion, og danske aktører blev samlet set betalt 308 mio. kr. for at standse produktionen.
Vindmølleproduktion frit fra hukommelsen er ca. 16,3 TWh og det betyder at de får ca. 26 øre/kWh for at stoppe møllerne.
Det lyder da til at være en fed forretning, eller hur ?
Helt enig. Selvom tallet er lidt mindre
Energinet skriver
I 2021 blev der f.eks. slukket for danske møller i et omfang, der svarer til 7,3% ...
I 2020 og 2021 var den tyske vindpenetration hhv 26,7% og 22,2%, så omfanget af stoppede danske møller var en hel del større i 2020 end i 2021, og vil sandsynligvis også være det i år, da der indtil videre har været betydeligt mere vind end i 2021.
Men indrømmet; i mangel af fakta antager jeg at tallet er i størrelsesorden 10%.
ca. 26 øre/kWh for at stoppe møllerne.
Det lyder da til at være en fed forretning, eller hur ?
Endnu bedre. Spotprisen PLUS de 26 øre/kWh. :) Jeg hugger lige denne fra gruppen Grønnere elforbrug på facebook:
"Historien om en stoppet vindmølle, eller "at rette bager for elhandler"
For et par uger siden prøvede jeg mit bedste for at forklare hvordan markedet virker, når en vindmølle standses. Her er forklaringen, men set inde fra markedet:
Markedet: ”Så vi er enige om, at prisen for rundstykker i morgen kl 7 er fem kroner?”
Kunderne: ”Ja, send bare fakturaen”
Bagermester Kolding: ”Ja, vi skal nok levere til den pris, selv om Flensborg og Tønder har presset prisen ned for os”
Bagermester Flensborg: ”Ja, vi skal nok levere til den pris”
Markedet: ”Flensborg, du får da aldrig de rundstykker frem til kunderne i München, de skal jo over Elben”
Flensborg: ”Det skal i ikke bekymre jer om, det er mine kunder”
Næste dag kl 6:
Flensborg: ”Drenge, jeg har et problem, jeg kan ikke få mine rundstykker over Elben”
Kolding: ”Det må du finde ud af med dine kunder.”
Flensborg: ”Det er helt galt, sundhedsmyndighederne forbyder mig at have lagre, så jeg skal altså af med de her rundstykker, må jeg ikke nok levere til jeres kunder? I får en krone per rundstykke jeg slipper af med”
Kolding: ”Og hvad så med den faktura jeg har sendt min kunde?”
Flensborg: ”Det blander jeg mig ikke i, den må de godt betale til dig”
Kolding: ”Fed handel, 6 kroner per rundstykke! Og jeg sparer endda mel og svende.”
Kunderne: ”Dejlige rundstykker, men det er for galt, at bagermester Koldings svende ikke arbejder”
kl 7:
Flensborg: ”Drenge, jeg har et problem..”
MVH
Henrik"
Vindmølleproduktion frit fra hukommelsen er ca. 16,3 TWh og det betyder at de får ca. 26 øre/kWh for at stoppe møllerne.
Det lyder da til at være en fed forretning, eller hur ?
Jeg håber da at det kun sker på tidspunkter, hvor elprisen i forvejen er trykket i bund, og ville have været negativ, hvis ikke møllerne var blevet stoppet.
Jeg ville oprigtig være ked af at skulle stoppe min vindmølle for 26 øre/kWh tabt elproduktion, på et tidspunkt som nu, hvor der genereres 1,7 GW vindmøllestrøm á 430 øre/kWh i Vestdanmark.
ca. 26 øre/kWh for at stoppe møllerne.
Det lyder da til at være en fed forretning, eller hur ?
Endnu bedre. Spotprisen PLUS de 26 øre/kWh. :)
Men det hænger jo ikke sammen med at der kun er blevet betalt 308 mio kr for 7,3% af den danske vindmølleproduktion?
Men det hænger jo ikke sammen med at der kun er blevet betalt 308 mio kr for 7,3% af den danske vindmølleproduktion?
De 308 mio. kr er kun prisen for specialreguleringen. Der kan sagtens være positive spotpriser oveni. Leverancer og priser er jo allerede aftalt. Altså:
Kolding: ”Og hvad så med den faktura jeg har sendt min kunde?”
Flensborg: ”Det blander jeg mig ikke i, den må de godt betale til dig”
Nordpool har heldigvis fået tal for specialreguleringen. Prøv at kigge på den 6. august:
https://www.nordpoolgroup.com/en/Market-da...
Timepriserne i timerne med nedregulering ligger på omkring 1 kr/kWh. Den får de stadig + de 26 øre/kWh. Ellers var det jo en dårlig forretning.
@38
Har du en officiel kilde ud over fjæsen:"Endnu bedre. Spotprisen PLUS de 26 øre/kWh. :) Jeg hugger lige denne fra gruppen Grønnere elforbrug på facebook"
Der bliver åbenbart tænkt meget kreativt for at udnytte de tyske tilskud ,og helt sikkert er den danske forbruger ikke tjent med at de billigste leverandører købes ud ,når markedet kender den mekanisme bliver det indregnet i spotprisen forlods,det kan sagtens have indflydelse på prisdannelsen.
Jeg blander mig ikke i rundstykkerne og prisen for at stoppe møllerne, men jeg har en principiel kommentar til dem, der er forargede over at vindmøller stoppes - i stedet for at producere strøm: Jeg har altid troet, at det er køberen, der beslutter at købe/handle - og ikke sælgeren! Hvis gartneriet producerer 20% flere gulerødder end Brugsen vil købe, så er det da ikke Brugsen, der skal tvinges til at købe og/eller betale for at slippe for at købe.
Det gælder også på energiområdet: kul, olie, gas (på frit marked), kernekraft m.v. Hvorfor gælder det ikke for vindkraft???
Vi har bygget så mange møller, at vi ikke kan sælge al strømmen (og det bliver langt værre senere!). Det er VORES fejl, ikke Tysklands.
Er der en, der kan forklare, hvorfor logikken er modsat for vindmøller (og senere formodentlig også for solceller)???
Har du en officiel kilde ud over fjæsen:"Endnu bedre. Spotprisen PLUS de 26 øre/kWh. :) Jeg hugger lige denne fra gruppen Grønnere elforbrug på facebook"
Der bliver åbenbart tænkt meget kreativt for at udnytte de tyske tilskud
Nej, men han havde to udgaver af svaret. Pixibogs-udgaven med bageren og så en mere nørdet. Lad os lige få den også:
"Hvorfor stopper man vindmøller?
Der er to ting, der kan gøre folk sure, når det kommer til elmarkedet: Store prisforskelle, og stoppede vindmøller.
Set med rent danske øjne er der ikke noget at komme efter: Vindmøllerne har deltaget i spotmarkedet, og presset priserne for forbrugerne ned. Det nordiske elmarked er i balance, og alle er glade. Tyskerne har ikke formået at få styr på deres marked, den markedsfejl hjælper vi med at løse med det, der hedder specialregulering. De danske vindmølleejere har modtaget penge i spotmarkedet, nu får de penge af tyskerne for at standse vindmøllerne. Havde vindmøllerne ikke været med i spot kunne de ikke deltage i specialregulering. Danske producenter tjener 300 millioner kroner ekstra om året på at hjælpe tyskerne, strømmen bliver ikke dyrere for forbrugerne af den manøvre. Jeg gentager, "strømmen bliver ikke dyrere for forbrugerne af at vindmøller er stoppede"! Ser du nogen, der klager over stoppede vindmøller må du meget gerne linke eller dele det her opslag med dem.
Årsagen til den tyske markedsfejl er, at man har bygget en masse kapacitet i nord, og man har ikke bygget transmissionslinjer til at levere strømmen sydover. Normalt er løsningen på det problem at dele landet op i to priszoner, men der er ingen tyskere der ønsker at forklare den sydtyske industri, at de skal betale mere for strømmen bare fordi de ikke vil flytte fabrikker hen hvor strømmen produceres.
Set med et større perspektiv skal vindmøller køre når vinden blæser, det giver den laveste CO2 udledning. Da tyskerne ikke løser problemet umiddelbart, har Energinet i årevis forsøgt at finde en bedre ordning. Herfra bliver dagens opslag meget nørdet: Forsyningstilsynet har 28. juni afgjort, at Energinet’s foreslåede nye system til modhandel i intradaymarkedet i stedet for brug af specialregulering er lovligt. Metoden kan tages i brug straks, men det synes ikke at være sket endnu.
Den nye metode betyder, at man nu kan stoppe norske vandkraftanlæg i stedet for danske vindmøller. Det er meget fornuftigt, hvis det er den konsekvens vi ender med. Betalingen for at løse det tyske problem lander så i Norge. Jeg må indrømme at jeg har svært ved at forstå konsekvenserne af at gå til det marked, der hedder intraday: - Der er en betydelig risiko for, at en aktør vil begynde at sælge strøm ind på markedet på forventning om, at kunne sælge det til tyskerne med fortjeneste. Det er der intet odiøst i, men vi taler om mængder i GW-klassen
Hvad sker der, hvis en aktør har spekuleret 1 GW i spot og den strøm så faktisk mangler i markedet?
Energinet skal købe strømmen af markedet til modhandel, hvilke priser må Energinet byde?
Jeg har slet ikke kapacitet til at følge med i intradaymarkedet, så jeg håber at venner af Grønnere Elforbrug tipper mig, når den nye modhandelsmetode kommer i drift. Vi ser desværre af og til at der er stoppede vindmøller samtidig med at der kører gasmotorer. Det forstår jeg simpelthen ikke. Gasmotorerne burde stoppes. "
Det gælder også på energiområdet: kul, olie, gas (på frit marked), kernekraft m.v. Hvorfor gælder det ikke for vindkraft???
Vi har bygget så mange møller, at vi ikke kan sælge al strømmen (og det bliver langt værre senere!). Det er VORES fejl, ikke Tysklands.
For tiden hvor NO2 mangler vand, så kan Norge modtage 1,1 GW fra DK1. For et par år siden var det omvendt, og selv på meget blæsende dage sendte Norge 1,6 GW til Tyskland via DK1. Det gav spotpriser omkring 0 kr/kWh og stoppede møller. Som det er nu, kan vi altså producere 2,7 GW mere før priserne går i 0 og møllerne/solcellerne stopper. Specialreguleringen har intet at gøre med mulighed for afsætning.
Er der en, der kan forklare, hvorfor logikken er modsat for vindmøller (og senere formodentlig også for solceller)???
Alle i spotmarkedet kan deltage i specialreguleringen, så det er ikke kun vindkraft.
https://ing.dk/artikel/paradokset-vokser-2...
I denne artikel nævnes også termiske anlæg (37% i 2020) og elkedler (18% i 2020). Men ja, det er nok ca. 50% af nedreguleringen, der stammer fra vindmøller. Vindbranchen er selvfølgelig også sure over at det skifter til intraday-markedet, men det er Energinets pligt som systemansvarlig at sikre velfungerende elmarkeder. Det er skal nok blive godt.
"Danske producenter tjener 300 millioner kroner ekstra om året på at hjælpe tyskerne, strømmen bliver ikke dyrere for "
Troede kun det var lommeuld der opstod af sig selv, lad os se en afregning.
Att. Holger: Det siger sig selv at vi skal have over kapacitet og at nogle producenter må stoppe , hvis dit verdensbillede svarer til dit brugsen eksempel ,kan man ikke hjælpe dig..
Det der er galt er når den med den højere pris hæver efterspørgselen , ved at købe billigere leverandører ud af markedet, det tab han lider ved den handel har han åbenbart mulighed for at dække ind i markedet via sin drift, ellers er han ikke likvid særlig længe , markedet er forbrugeren og han får nu ikke længere bedste pris fordi den fordyrende funktion er regnet ind i prisdannelsen.
I 2020 og 2021 var den tyske vindpenetration hhv 26,7% og 22,2%, så omfanget af stoppede danske møller var en hel del større i 2020 end i 2021, og vil sandsynligvis også være det i år, da der indtil videre har været betydeligt mere vind end i 2021.
Men indrømmet; i mangel af fakta antager jeg at tallet er i størrelsesorden 10%.
Jeg ville modsat tro, at de høje elpriser i år gjorde, at der var større interesse for at opregulere brugen af elpatroner i fjernvarmesektoren og mindre interesse for at nedregulere vindproduktinen. Dermed mindre stop af vindmøller i 2022.
I will be back…
Så lykkedes det, efter en lidt langsom reformatteringsøvelse [1] at få klippet data (om værdien af el-udvekslingen) fra DS over i mit regneark, så jeg nu har en komplet serie fra jan 2007 til maj 2022, hvad angår N, S og DE samt fra jan 2020 til maj 2022, hvad angår NL.
I fortsættelse af, hvad jeg skrev forleden, kan jeg oplyse, at el-handelsbalancen (i kroner) fra et lille plus på 280 mio. kr. vinterhalvåret 2013-14 (okt-marts), tog et ordentligt dyk nedad til et lavpunkt på minus 3.1 mia. kr. i sommerhalvåret 2018 (april-sep). Derefter rettede balancen sig til et lille minus på 90 mio. kr. i sommerhalvåret 2020. Derpå gik det nedad igen, til minus 1.6 mia. kr. i vinterhalvåret 2020-21.
Men så skete der ting og sager. El-udvekslingen med Tyskland havde givet med overskud, so-oder-so, på op til 1.8 mia. kr. i 2008 og 800 mio. kr. i 2011-12, hvorefter der var nogenlunde balance frem til sommerhalvåret 2020. Data fra den nyåbnede forbindelsen til Holland optræder første gang i januar 2021, og efter 3 mdr. med et lille underskud, var der overskud i sommerhalvåret 2021, vinterhalvåret 2021-22 og de første 5 mdr. af 2022. Det samme billede tegner sig for el-udvekslingen med Tyskland. Den stille periode med balance blev afløst af en periode med store overskud, faktisk de største, som er set i 'min dataserie': Overskuddet med Tyskland toppede 6.5 mia. kr i vinterhalvåret 2021-22 og det var rigeligt til at opveje, at der var underskud overfor både Norge og Sverige, med hhv. -2.1 og -3.1 mia.kr. Udviklingen i april og maj 2022 tyder dog på, at det går den anden vej igen, med et samlet underskud på 1.1 mia. kr. Jeg går ud fra, at en stor del af el-udvekslingen efterhånden er præget af, at Danmark er blevet transitland for el-udveksling mellem Sverige og Tyskland. Måske der er andre læsere, der kan - og tør - komme med et kvalificeret og gerne kvanticeret bud på det?
[1] DS anvender ikke hverken komma eller punktum, men istedet et tomt felt for at angive 1000-skift eller hvad man egentlig kalder det. DS er gået fra at vise værdien i 1000 kr pr måned til at vise værdien i kr. Det skulle jeg lige overbevise mig selv om. Dette med 'formatskift': Er der nogen, der kan fortælle mig, hvorledes man gør det smart og nemt, når man importerer data med tomme felter til ens eget regneark, så man faktisk kan bruge dem derinde?
så jeg nu har en komplet serie fra jan 2007 til maj 2022, hvad angår N, S og DE samt fra jan 2020 til maj 2022, hvad angår NL
Big deal!...tak for interessant info :)
Elbilsalget har slået rekord: Vi har solgt dobbelt så mange i år. (Sidste år solgte de ti).
Et hurtigt kig på situationen her til eftermiddag, hvor prisen har ligget på 6-7 kr/kWh det meste af dagen:
Danmark producerer primært med termiske kraftværker (guderne må vide hvad brændstof de bruger), Norge og Sverige med vandkraft og atomkraft.
Det ser ikke ud til de mange stillestående vindmøller gør nogen særlig nytte.
Men vi kan jo tænde lyset med positive tanker om dengang i vinter hvor vi producerede en helvedes masse strøm som ingen havde brug for
Danmark producerer primært med termiske kraftværker (guderne må vide hvad brændstof de bruger), Norge og Sverige med vandkraft og atomkraft.
Norge (Elproduktion): Vandkraft 91,72 % (2021) Vind 7,49 % (2021) øvrige (0,79%)
Sverige (elproduktion) Vandkraft 45% (2020) Vind 17% (2020) Akraft 30 % (2020) Øvrige 8 %
Det er ikke voldsomt meget som Akraft levere, hvis man kigger på både Sverige og Norge samtidiget.
Ønsker man at se hvad fordelingen er lige nu (i sverige) så kan man gå ind på https://www.svk.se/om-kraftsystemet/kontro...
Det er ikke voldsomt meget som Akraft levere, hvis man kigger på både Sverige og Norge samtidiget
vel ikke specielt overraskende, jf.:
Vedvarende energi kan forsyne hele verden inden 2050. En verden uden fossile brændsler og atomkraft er teknisk mulig indenfor en overskuelig årrække. Omlægningen til vedvarende energi kan endda betale sig
måske??:
Claims that wind, solar, and [electrical vehicles] have reached cost parity with traditional energy sources or modes of transportation are not based on evidence. Even before the latest period of rising energy prices, Germany and Britain—both further down the grid transition path than the U.S.— have seen average electricity rates rise 60%–110% over the past two decades. The same pattern is visible in Australia and Canada. It’s also apparent in U.S. states and regions where mandates have resulted in grids with a higher share of wind/solar energy. In general, overall U.S. residential electricity costs rose over the past 20 years. But those rates should have declined because of the collapse in the cost of natural gas and coal—the two energy sources that, together, supplied nearly 70% of electricity in that period. Instead, rates have been pushed higher thanks to elevated spending on the otherwise unneeded infrastructure required to transmit wind/solar-generated electricity, as well as the increased costs to keep lights on during “droughts” of wind and sun that come from also keeping conventional power plants available (like having an extra, fully fueled car parked and ready to go) in effect by spending on two grids.
None of the above accounts for the costs hidden as taxpayer-funded subsidies that were intended to make alternative energy cheaper. Added up over the past two decades, the cumulative subsidies across the world for biofuels, wind, and solar approach about $5 trillion, all of that to supply roughly 5% of global energy.
https://www.wsj.com/articles/why-the-energ...
(muligvis mod betaling!?).
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
