'Grøn energi slår rekord': Den oplysning kan snyde os til at tro, det går bedre end det gør
Elproduktionen fra vindmøller og solceller udgjorde i første halvdel af 2022 hele 53,3 procent efter en rekordhøj produktion på 10,9 terawatt-timer.
Aldrig før har andelen af vind- og solenergi i elnettet ligget så højt, viser en ny opgørelse fra Green Power Denmark.
Derfor kan man lokkes til at tro, at også en stor del af Danmarks samlede energiforbrug dækkes af den grønne strøm. Men den rekordhøje sol og produktion svarer 'kun’ - med en række forbehold - til omkring 11 procent af det samlede energiforbrug.
Det viser tal fra Concito, der har beregnet andelen efter henvendelse fra Ingeniøren.
Danmarks (vejr- og importkorrigerede) bruttoenergiforbrug (primærenergiforbrug) var i 2021 på 725 PJ. Halvdelen heraf er 362 PJ. 10,9 TWh er cirka 39 PJ, hvilket svarer til cirka 11 procent. Det endelige energiforbrug (der ikke medregner konverteringstab på blandt andet kraftværker) var 626 PJ i 2019*. Halvdelen heraf er 313 PJ. 10,9 TWh er cirka 39 PJ, hvilket svarer til godt 12 procent. *Tallet findes ikke for 2021 og 2020 var præget af corona.Sådan er der regnet
»Vi er fortsat langt fra der, hvor vi skal være med hensyn til udbygning med vind og sol, men vi er på samme tid længere med at omstille vores energisystem, end sol- og vindkraftandelen giver indtryk af,« siger Karsten Capion, der er senioranalytiker i Concitos analyseteam.
Når vi er længere med den grønne omstilling, end tallet umiddelbart udtrykker, så skyldes det i bund og grund, at man ikke kan sammenligne grønne teknologiers energiproduktion og -forbrug direkte med sine fossile modparter.
»Det skyldes, at for eksempel elbiler er mere energieffektive end deres fossile modparter og fylder derfor mindre i tælleren, når brøken, der angiver andelen for vedvarende energi, skal udregnes,« forklarer Karsten Capion og fortsætter:
»Ligeledes bogføres energien fra eksempelvis vindmøller som den producerede mængde strøm, der kommer ud af vindmøllen, mens forbruget af kul opgøres som input til kraftværkerne. Generelt stilles effektive teknologier dårligt i de her opgørelser, da der til en start er begrænset effekt af, at det lavere energiforbrug gør brøkens nævner mindre.«
Den samlede elproduktion fra danske vindmøller og solceller var 10,9 TWh. Vindmøller producerede 9,8 TWh og solceller 1,1 TWh. Andelen af vind- og solenergi i det danske elforbrug var 53,3 procent, hvilket er højere end det tidligere rekordhalvår i 2020. Her var tallet 52,9 procent. Andelen af vind- og solenergi fra egne vindmøller og solceller i den danske elproduktion var 60 procent. Det er to procentpoint lavere end i 2020. Den samlede elproduktion er steget 16 procent sammenlignet med 2020. El fra stikkontakten udleder 147 gram CO2 pr. KWh. Det er 10 procent lavere end i 2021, men 11 procent højere end i 2020. Tallene på elproduktion- og -forbrug kommer fra Energistyrelsens månedlige elforsyningsstatistik, der indeholder forbrug og produktion samt eksport og import af el. Data for 2022 er kun til og med april. Maj og juni er hentet fra den europæiske TSO, ENTSO-E. Andelen af vind- og solenergi i elforbruget er beregnet ud fra en timebaseret model, der tager højde for import og eksport fra vores fire handelspartnere: Sverige, Norge, Tyskland og Holland. På samme måde er CO2 i dansk elforbrug udregnet. Kilde: Green Power DenmarkFakta om energihalvåret 2022 (jan-jun)
Grønne teknologier er mere effektive
For at forstå hvorfor den grønne omstilling inden for energisektoren er længere end de 11 procent giver udtryk for, kommer Karsten Capion her med en række eksempler:
Produktionen fra sol- og vindkraft måles udelukkende på den el, der herfra leveres til elnettet, mens et kraft(varme)værk måles på mængden af energien i brændslet, hvoraf en del går tabt i energiproduktionen.
Hvis man forestiller sig et elsystem, hvor der kommer henholdsvis 1 kWh fra vindkraft og 1 kWh fra gaskraft, så vil det såkaldte primærenergiforbrug til at producere de 2 kWh elektrisk energi i systemet være på 1 kWh vindkraft og 2 kWh gas, da halvdelen af energien i gassen omdannes til el, mens resten tabes i skorstenen eller bliver kølet bort.
I dette elsystem er vindkraft-andelen 33 procent målt som primærenergiforbrug, mens andelen i det endelige forbrug vil have en vindkraft-andel på 50 procent. Dermed ligger vindkraft-andelen højere, end primærenergiforbruget giver udtryk for.
Derudover er varmepumper, elbiler og andre grønne teknologier mere energieffektive end sine fossile modparter. Dette betyder, at man skal tage forbehold, når man kigger på det samlede energiforbrug.
Som eksempel bruger en benzinbil omkring tre gange så meget energi som en elbil med det samme kørselsbehov. Et tænkt eksempel med tre benzinbiler og tre elbiler vil derfor have et energiforbrug svarende til 1/3 * 3 + 3 = 4 benzinbiler. Men hvis de tre elbiler udelukkende drives af strøm fra en vindmølle, så opnås der kun en vindkraft-andel på 25 procent, selvom man har omstillet halvdelen af bilflåden til det grønnere alternativ.
