Grøn bølge i USA: Portland forbyder udbygning af fossil infrastruktur

Inden længe er Præsident Barack Obamas tid i det ovale kontor en saga blot. Men i 11. time indførte han et forbud mod nye olieboringer i de arktiske have.

Læs også: Obama finder gammel lov frem: Freder store havområder mod Trumps olieplaner

Bystyret i Las Vegas kunne kort efter annoncere, at alle kommunale faciliteter og bygninger udelukkende kører på vedvarende energi.

I samme ombæring skrev 48 borgmestre fra USA i et brev til Donald Trump, at de agter de at slå et slag for klimaet og indføre mere grøn politik - uagtet hans kurs mod øget brug af fossile brændstoffer
.

Læs også: Nu kører Las Vegas' offentlige bygninger på 100 procent vedvarende energi

Nu har Portland i Oregon valgt at gå i samme fodspor og søsætter nu en strategi, der skal sætte en stopper for nye olie-, gas- og kulfaciliteter i byen.

Det skriver The Nation.

Portlands bormester Charlie Hales, forklarer, at man laver en zoneinddeling, der effektivt forbyder udbyggelsen af allerede eksisterende infrastruktur til fossile brændsler indenfor byens grænser samt nye havnefaciliteter til forsendelse af kul, og opbevaringstanke til olie og naturgas.

Afstemningen markerer en stor sejr for de lokale aktivister og miljøorganisationer. I forventningen om Donald Trumps pro-fossile agenda signalerer afstemningen samtidigt, at det er muligt at lave innovative foranstaltninger for at imødekomme klimaforandringer på lokalt plan.

Mangler havn til eksport

Portland har i øjeblikket 11 fungerende shipping terminaler, der betjener 90 procent af staten Oregons marked for fossile brændsler. I Portland havn, der ligger på Willamette floden, ser man regelmæssigt oliespild fra terminalerne og de enorme spildevandstanke, der indeholder råolie og naturgas.

Havnebyen har ligesom mange andre byer på vestkysten været 'under belejring' af forslag om udbyggelse af infrastrukturen af olie-, gas-, kul-, propan- og methanolfaciliterer.

Producenter der udvinder råolie i North Dakota, kul fra Wyoming, naturgas fra Colorado og olie fra Canada vil alle gerne ind på de attraktive asiatiske markeder, men for at få deres produkter sendt over Stille Havet har energiselskaberne brug for nye havne- og jernbaneanlæg samt nye rørledninger til at forbinde raffinaderier og tankskibe.

Stater bakker op om Portlands beslutning

Zoneinddelingerne i Portland er den første af sin slags i en ny offensiv strategi i retning af at standse eksporten af fossile brændsler.

Men Portland står ikke alene i kampen mod et mere bæredygtigt klima.

I kølvandet på afstemningen i Portland har 30 folkevalgte personer fra delstaterne Californien, Oregon, Wahsington og British Columbia sagt, at de støtter op om Portlands zoneinddeling, og vil indføre lignende restriktioner i deres retskredse, ligegyldigt hvad de så siger i Washington DC.

Hvis konservative reaktionære prøver at omstøde beslutningerne, kommer de til at stå overfor et massivt pres fra lokale folkevalgte, græsrodsbevægelser og de vil samtidig stå overfor at skulle modsige deres egen konservatisme, om at regeringen tættest på borgeren er den bedste til at afgøre, hvad der er bedst for folket.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bynavne i USA bør altid angives med stat, da der er masser af byer, der hedder det samme, men ligger i forskellige stater. I dette tilfælde er der tale om Portland, Oregon, men der er også en Portland, Maine (og en Portland, England og Portland Australien.)

  • 7
  • 1

i 11. time indførte han et forbud mod nye olieboringer i de arktiske have.

Hvad forhindrer Trump i at ændre dette forbud?

  • 2
  • 1

Hvad forhindrer Trump i at ændre dette forbud?

I princippet ingenting, men loven (12(a) provision of Outer Continental Shelf Lands Act), som Obama har brugt indeholder ikke en mulighed for, at et vedtaget forbud kan blive ophævet. Dvs., at Trump enten skal udfordre loven i retten for, at få forbuddet omstødt, eller vedtage en ny lov der ophæver den gamle lov samt forbud. Alt dette kommer til at tage år, selv hvis der ikke var nogen modstand, og med modstand kan det trække så meget ud, at Trump måske ikke er den siddende præsident når det hele er overstået.

  • 12
  • 0

Hvad forhindrer Trump i at ændre dette forbud?

At forbuddet har været lov siden 1953.

Skal loven ophæves, kræver det et flertal i kongressen. Trump kan ligesom Obama kun udøve gældende love, og underskrive nye, såfremt de er stemt igennem i kongressen.

Præsidentens magt består mest i at kunne sige "jeg underskriver ikke jeres lov, hvis I ikke også vedtager ..."

  • 4
  • 1

Mens Trump har gjort alt for at signalere sin intention om at sapotere klimapolitikken og den grønne omstilling, har Vestas fået flere amerikanske ordrer på vindmøller i December 2016 end nogensinde før.

PTC-støtten, som blev forlænget med 5 år af kongressen i December 2015, med nedtrapning efter 2016, er således indrettet, at hvis en projektudvikler har indkøbt komponenter (f.eks. vindmøller) for mindst 5% af projektets værdi, så er hele projektet berettiget til den PTC der gjaldt da de 5% blev indkøbt, såfrem projektet er idriftsat indenfor 4 år.

På den måde har elselskaberne sikret sig den maksimale PTC for op imod 20 gange den kapacitet de lagde "komponentordrer" for i 2016, og disse projekter skal blot være installeret og idriftsat inden udgangen af Trumps præsidentperiode, for at opnå støtten. ;o) ;o) ;o)

Uden det nok har været den direkte hensigt med loven, ligner det endnu et genialt træk Obama's side, for at forhindre en kommende reaktionær præsidenttype i at kunne stikke en kæp i hjulet på den igangværende energiomstilling.

Alene for Vestas' vedkommende, som skønnes at udgøre 25% af det amerikanske vindmøllemarked, har disse komponentordrer kvalificeret PTC-støtte til op imod 15 GW ny kapacitet, så vi må altså kunne forvente op imod 60 GW ny vindkapacitet i USA, indenfor de næste 4 år + plus de vindprojekter der kvalificeres til den aftrappede PTC.

Dette gigantiske ordreboom, er næppe alene drevet af at den støtte der kan opnås fra i år, er faldet med 20% (fra 2,4 c til 1,92 c/kWh), men nok i højere grad for at sikre sig mod de luner Trump har givet udtryk for.

Det ironiske er at Trump dermed aktivt har sørget at blive den præsident, der får installeret flest vindmøller i USA i sin første præsidentperiode - netop som resultat af hans vindmøllefjendske attitude. ;o)

Trump kan ikke fjerne PTC'en fra de lovligt kvalificerede projekter, og det er alene lokal lovgivning der afgør om projekterne får byggetilladelse (hvilket de typisk allerede har fået, når vindmølleordren afgives), såfremt de ikke opføres på føderale landområder (som typisk er fredede områder).

Han kan allerhøjest forhindre den nedtrappede støtte til kommende projekter, såfremt han kan opnå et flertal i kongressen, til at omstøde den PTC-lov der blev vedtaget i Dec. 2015.

Loven blev dengang vedtaget med et republikansk flertal i kongressen, der er blevet betydeligt reduceret ved sidste valg, og flere republikanere signalerer nu at de vil nedlægge veto mod Trump's forsøg på at afspore den grønne energi- og klimapolitik.

Trump får det vist svært. ;o)

  • 5
  • 0

"Nu har Portland i Oregon valgt at gå i samme fodspor og søsætter nu en strategi, der skal sætte en stopper for nye olie-, gas- og kulfaciliteter i byen." Så vidt jeg læser artiklen drejer det sig kun om at stoppe udbygningen af transport-delen. Olieledninger, kulterminaler osv. Et sandere billede ville være skibe der lastes med kul og olietankere der fyldes. Skorstenen på billedet ville stå på den anden side af Stillehavet.

  • 0
  • 3

Alt dette kommer til at tage år, selv hvis der ikke var nogen modstand, og med modstand kan det trække så meget ud, at Trump måske ikke er den siddende præsident når det hele er overstået

- (only) time will show:

Here is my 100-day action plan:

We’re going to rescind all the job-destroying Obama executive actions including the Climate Action Plan and the Waters of the U.S. rule. We’re going to save the coal industry and other industries threatened by Hillary Clinton’s extremist agenda. I’m going to ask Trans Canada to renew its permit application for the Keystone Pipeline. We’re going to lift moratoriums on energy production in federal areas We’re going to revoke policies that impose unwarranted restrictions on new drilling technologies. These technologies create millions of jobs with a smaller footprint than ever before. We’re going to cancel the Paris Climate Agreement and stop all payments of U.S. tax dollars to U.N. global warming programs. Any regulation that is outdated, unnecessary, bad for workers, or contrary to the national interest will be scrapped. We will also eliminate duplication, provide regulatory certainty, and trust local officials and local residents. Any future regulation will go through a simple test: is this regulation good for the American worker? If it doesn’t pass this test, the rule will not be approved. What’s so brilliant about this—and why Trump’s critics underestimate him at their peril—is that it expresses more clearly than any leading conservative politician has ever done before that environmentalism is essentially an attack on jobs and growth...

http://www.breitbart.com/big-government/20...

  • 2
  • 0

Here is my 100-day action plan:

Det var hvad han sagde under valgkampen, tilbage i Maj - hvoraf det meste blev fanget i mediernes "fact check" filter.

Det der slap igennem filteret, skal nu gennem det ultimative filter - også kaldet "reality check". ;o)

Jeg tror allerede det er ved at gå op for hr Trump, hvor lidt af det ovenstående han i virkeligheden har magt til at gennemføre, selv med et republikansk flertal i begge kamre - hvorfor hans retorik nu lyder ganske anderledes, end den gjorde under valgkampen.

Det er især på energipolitikken han møder modstand, da det trods alt ikke er alle republikanere i kongressen, der har stukket hovedet i busken ang klimaforandringerne, og det er LANGT FRA alle republikanske repræsentanter og senatorer, der ser det fede i at genskabe de ca 20.000 kulminejobs, der er tabt siden 2008 i nogle få stater, på bekostning af de 300.000 VE-jobs, som er fordelt på mange flere republikanske stater, som ikke har kul at udvinde.

Men selvfølgelig; Trump har jo lovet at skabe arbejde til "many millions of americans" i kulmineindustrien, så det slår jo alt.

Hans plan må jo så være at rulle hele mekaniseringen af kulmineindustrien tilbage til 1923, og så sende de mange højtbetalte "millions of americans" ud i minerne med skovle og hakker - selvfølgelig helst indenfor hans første 100 dage! ;o)

Fakta:

I øjeblikket er der ansat ca 65.000 i den amerikanske kulmineindustri (+ kontorfolk), hvilket er en tilbagegang fra godt 80.000 i 2008, da kulproduktionen var på sit absolut højeste.

https://en.wikipedia.org/wiki/Coal_mining_...

  • 0
  • 0

Det var hvad han sagde under valgkampen, tilbage i Maj...

- artiklen er dateret 3 Jan 2017...bemærk afslutningen:

More details to follow in the next in my series on Trump Versus The Green Blob. But basically the news is good: the Trump presidency will mark a turning point in global energy policy and in our attitude to the environment in general and policies like renewables in particular. One thing we can confidently predict in the next few years is that the Greenies are in for a world of pain and disappointment. And it really couldn’t happen to a bunch of more deserving people

Men som før skrevet: "(only) time will show" - hans '100 dage udløber ultimo april! ;)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten