Grisene bliver fravænnet efter fire uger, og så får de zink for at undgå diarré
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grisene bliver fravænnet efter fire uger, og så får de zink for at undgå diarré

»Syge dyr skal behandles. Det handler om dyrevelfærd og etik. Det er ikke sjovt at se grise, der har diarré.«

Ordene er Christian Friis’. Indtil for nylig var han professor på Københavns Universitet, og han sad i næsten 20 år i den komité, som godkender veterinærmedicin i Europa.

De danske grise har meget diarré, som både zinkoxid og antibiotika kan kurere. Det skyldes, at landmændene presser citronen rimelig meget, når det gælder om at indrette en effektiv produktion, som Christian Friis udtrykker det.

Maven er ikke klar til fravænning

Hovedårsagen er overgangen fra somælk til vegetabilsk føde. Grisene bliver fravænnet efter omkring fire uger, men da er deres maver endnu ikke klar til det. Resultatet er diarré, som altså behandles med antibiotika eller zinkoxid.

»Det er ikke alle besætninger, man er nødt til at give det, men der er mange – alt for mange – som har problemer med sygdom i overgangsperioden,« siger Christian Friis.

Læs også: Stik imod hensigten: Landmændenes brug af resistensfremkaldende zink er steget

Han kalder det ‘et produktionsproblem’, at alle kuld hos nogle landmænd får diarré. Det afviser brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.

Sektordirektør for svineproduktion Christian Fink Hansen henviser til, at der også er diarré i økologiske besætninger, når smågrisene bliver fravænnet, og det sker først efter seks-syv uger.

»De økologiske svineproducenter bruger også medicinsk zink,« påpeger sektordirektøren.

»Du fjerner ikke problemstillingen ved at udskyde fravænningen. Der er noget i det skifte, hvor pattedyr går fra mors mælk til fast føde, som fremkalder diarré i større eller mindre udstrækning. Det kender man fra alle dyrearter,« argumenterer han.

Det fungerede uden zink i gamle dage

Professor emeritus Christian Fink Hansen ser anderledes på det.

»I gamle dage, da smågrisene fik lov til at gå helt op til otte uger sammen med soen, brugte man ikke medicin. Da gik det mere stille og roligt, så det kan jo lade sig gøre,« siger han.

Diarréen opstår også, fordi smågrisene bliver udsat for mange stressfaktorer på én gang. De skifter føde, samtidig med at de i mange tilfælde bliver flyttet fra deres mor til en anden stald og ikke længere kun går sammen med deres søskende, påpeger dyrlæge Ellen-Margrethe Vestergaard fra Lægemiddelstyrelsen.

Skær ned på stressfaktorerne

»Et af midlerne til at undgå diarré og dermed antibiotika eller zinkoxid er at ændre management af svineproduktionen. Det gælder både lidt senere fravænning og at nedsætte stressbelastningen ved ikke både at fravænne grisene og flytte dem samtidig,« forklarer hun.

Det kan ske ved at flytte soen, men lade grisene blive i den stald, hvor de blev født, i nogle dage, indtil de har lært at æde og drikke.

Problemet er, at staldene er indrettet efter et bestemt produktionsflow. Derfor skal gårdene indrettes anderledes, hvis eksempelvis smågrisene skal blive længere i farestalden.

»Derfor er det ikke noget, man bare lige ændrer på,« siger Ellen-Margrethe Vestergaard.

Danske landmænd producerede i 2016 knap 32 millioner grise, viser en opgørelse fra Landbrug & Fødevarer, som delvist bygger på en prognose.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Christian Friis har ret, dyrevelfærd og etik må diktere politiken. Og miljø. Hvordan en professor så kan bruge det udgangspunkt til at mishandle dyr og forurene vores miljø med tungmetaller, dét må stå hen i det uvisse.

Giv grisene tid til at vænnes fra, og tag dem fra moderen når de ikke dier mere. Så enkelt er det.

  • 18
  • 3

Det er uhyggeligt at læse, at man i landbruget i den grad mishandler smågrisene.
Man skal ikke gribe ind i naturens gang,- det har altid vist sig at være ødelæggende for både natur og vor egen velfærd! Og i sidste ende skal regningen betales,- men den får alle vi almindelige skatteydere vel lov til at betale ligesom vi den ene gang efter den anden må bøde for landbrugets uansvarlige omgang med miljø og dyrevelfærd.
Jeg græmmes over den udviste uansvarlighed for ussel mammons skyld.
Så lovgiv dog politikere!! Landbruget skal efterleve dansk lov ligesom resten af samfundet! De sidste 30-40 års "frivillighed" har jo ikke virket!

  • 16
  • 3

Det er vigtigt at bevare fokus på, at forbrug af de store mængder zink er en konsekvens af forbruget af store mængder kobber (små grise får optil 35 gange deres daglige behov for kobber i foderet), også kaldet medicinsk kobber.
Dette fordi kobber og zink er antagonister, og et højt kobberniveau vil medføre zink-mangel.
Sagt med andre ord. Sænkes niveauet af kobber, vil også niveauet af zink kunne sænkes.
Forholdet mellem kobber og zink skal for mennesker være ca. 1 til 7.

Biolog Søren Wium-Andersen har skrevet en god og oplysende artikel om problematikken vedr. Landbrugets forurening med zink og kobber.
http://www.organictoday.dk/tungmetaller-i-...

  • 7
  • 3

”Landmændene har presset citronen rimelig meget, når det gælder om at indrette en effektiv produktion.”
Man har f.eks. avlet sig frem til søer, som producerer større kuld grise. Kuld, som ofte er så store, at soen ikke har (hverken) mælk eller patter nok.
En gris har sin faste patte, og er der ikke patter nok, dør de overskydende grise.
Svineproducenterne løser problemet ved at flytte ”overskydende” grisene over til andre ”mødre”, f.eks. en so, som lige har fået afvænnet sine grise. Disse overskydende grise får derfor ikke de nødvendige antistoffer (råmælk) fra deres ”mor”.
Dette er altså et problem, som man selv har skabt i svineproduktionen ved intensiv avl, og derfor kunne problemet formentlig løses ved at avle (tilbage) på de søer, som føder et passende antal grise (passende til antal patter) og som også producerer en passende mængde mælk til kuld-størrelsen.

  • 13
  • 3

”Landmændene har presset citronen rimelig meget, når det gælder om at indrette en effektiv produktion.”

Og følgen af den ivrige citron-presning sammen med faldende animalske produkter i officielle kostråd er skyld i at forbrugerne i stigende omfang fravælger industrisvin og at økologiske og plantebaserede fødevare bogstavelig talt stormer ind på hylderne i alle supermarkeder.

Hvis det konventionelle landbrug af og til lyttede lidt til forbrugerønsker var det måske muligt at bremse den faldende købelyst.
Imidlertid viser erfaringen klart at alle forsøg på at råbe landbruget op ender med whataboutery, letgennemskuelige bortforklaringer og bedrevidende latterliggørelse.

  • 5
  • 3

Var det ikke en rigtig god idé for en ung videnskabsmand/kvinde at studere forandringerne i tarmhistologien(vævet), den bakterielle- og den enzymatiske status fra uge 4 til uge 8?
Måske det vil nok bare at undersøge histologien?

  • 3
  • 2

Landbrugets folk har altid været dygtige til:
1) At nedgøre deres kritikere f.eks. ved at kalde dem religiøse fanatikere / spelt mødre / cafe latte-drikkere etc.
2) At prøve med alle midler at få en kritiker til at fremstå utroværdig og usaglig.
3) At gå efter manden fremfor bolden.
4) At forsøge at få debatten ud af fokus.
5) At negligere problematikken.
6) At udøve lobbyisme og f.eks. få en landbrugsminister til at fremføre usandheder.

Jeg ser frem til, at Landbrugets folk ændrer stil og kommer i seriøs dialog med forbrugerne.

  • 6
  • 3

Håber at der laves lovgivning om en mere human behandling af landbruges behandling af svin og andre dyr..

  • 3
  • 3

Din kommentar viser, hvor lidt du ved om produktionen og sikkert også , hvor meget du gider vide for ikke at ændre holdning.
Det er en gammel velkendt regel, at behandler man ikke dyr godt - om det er køer,svin, høns, ja så bliver produktionen derefter. Og tro mig om du vil, så har DK verdens bedste dyrevelfærd for vores husdyr og den bedste kvalitet af produkter, hvad vores store globale export af produkter,er et lysende bevis for. At nogle danske forbrugere absolut skal nedgøre de danske landbrugsprodukter, er lidt sørgeligt og uvidende, men godt produkterne så kan sælges på mange andre markeder til en stor overpris.
Til Hanne Koplev >> man sætter selvfølgelig ikke "overskudsgrise" til søer, der lige har afleveret deres egne grise ! aldrig: - og iøvrigt nogle urimelige beskyldninger, du kommer med overfor konv.landbrug - de kan med stor rimelighed sendes modsat. og især mod øko-sektoren.

  • 1
  • 5

En del har deres kæpheste de skamrider.

Det er rigtigt observeret. Hvis det er Jørgen Lundsgaards indledende bemærkning du henviser til:

"Din kommentar viser, hvor lidt du ved om produktionen og sikkert også , hvor meget du gider vide for ikke at ændre holdning."
Er det næsten generelt. Mange svorne tilhængere af konventionelt landbrug modtager selv den mest positive fremadskuende kritik med nedladende bedreviden.
At en overvejende negativ attitude overfor potentielle kunder skader branchen må være åbenlyst for enhver.

  • 4
  • 2

Et stald-/produktionssystem der resulterer i 10.000.000+ døde smågrise om året er fandeme sygt!
- Uanset målestok!

  • 3
  • 1