punktum
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
»Syge dyr skal behandles. Det handler om dyrevelfærd og etik. Det er ikke sjovt at se grise, der har diarré.«
Ordene er Christian Friis’. Indtil for nylig var han professor på Københavns Universitet, og han sad i næsten 20 år i den komité, som godkender veterinærmedicin i Europa.
De danske grise har meget diarré, som både zinkoxid og antibiotika kan kurere. Det skyldes, at landmændene presser citronen rimelig meget, når det gælder om at indrette en effektiv produktion, som Christian Friis udtrykker det.
Hovedårsagen er overgangen fra somælk til vegetabilsk føde. Grisene bliver fravænnet efter omkring fire uger, men da er deres maver endnu ikke klar til det. Resultatet er diarré, som altså behandles med antibiotika eller zinkoxid.
»Det er ikke alle besætninger, man er nødt til at give det, men der er mange – alt for mange – som har problemer med sygdom i overgangsperioden,« siger Christian Friis.
Han kalder det ‘et produktionsproblem’, at alle kuld hos nogle landmænd får diarré. Det afviser brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Sektordirektør for svineproduktion Christian Fink Hansen henviser til, at der også er diarré i økologiske besætninger, når smågrisene bliver fravænnet, og det sker først efter seks-syv uger.
»De økologiske svineproducenter bruger også medicinsk zink,« påpeger sektordirektøren.
»Du fjerner ikke problemstillingen ved at udskyde fravænningen. Der er noget i det skifte, hvor pattedyr går fra mors mælk til fast føde, som fremkalder diarré i større eller mindre udstrækning. Det kender man fra alle dyrearter,« argumenterer han.
Professor emeritus Christian Fink Hansen ser anderledes på det.
»I gamle dage, da smågrisene fik lov til at gå helt op til otte uger sammen med soen, brugte man ikke medicin. Da gik det mere stille og roligt, så det kan jo lade sig gøre,« siger han.
Diarréen opstår også, fordi smågrisene bliver udsat for mange stressfaktorer på én gang. De skifter føde, samtidig med at de i mange tilfælde bliver flyttet fra deres mor til en anden stald og ikke længere kun går sammen med deres søskende, påpeger dyrlæge Ellen-Margrethe Vestergaard fra Lægemiddelstyrelsen.
»Et af midlerne til at undgå diarré og dermed antibiotika eller zinkoxid er at ændre management af svineproduktionen. Det gælder både lidt senere fravænning og at nedsætte stressbelastningen ved ikke både at fravænne grisene og flytte dem samtidig,« forklarer hun.
Det kan ske ved at flytte soen, men lade grisene blive i den stald, hvor de blev født, i nogle dage, indtil de har lært at æde og drikke.
Problemet er, at staldene er indrettet efter et bestemt produktionsflow. Derfor skal gårdene indrettes anderledes, hvis eksempelvis smågrisene skal blive længere i farestalden.
»Derfor er det ikke noget, man bare lige ændrer på,« siger Ellen-Margrethe Vestergaard.
Danske landmænd producerede i 2016 knap 32 millioner grise, viser en opgørelse fra Landbrug & Fødevarer, som delvist bygger på en prognose.
