Hvad siger du til at få en klat tang indeholdende tusinder af griseceller sprøjtet ind i din hjerne?
Næppe nogen behagelig tanke, antager jeg. Men hvis det simple indgreb kan hjælpe på den mest udbredte neurologiske sygdom, vil de fleste givetvis spidse ører.
Særligt fordi indgrebet tilsyneladende virker mod Parkinsons sygdom, skriver New Scientist.
Fire personer, som blev behandlet via det særprægede indgreb, viste 18 måneder senere alle sammen motoriske forbedringer.
Læs også: Forskere skaber gris med menneskelige stamceller
Forbedringerne hænger sammen med, at Parkinsons sygdom er en kronisk lidelse, der langsomt tiltager. Man mister flere og flere af de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin, og man får symptomer på dopaminmangel.
Man kan sige, at signalstoffet dopamin er en kemisk budbringer, som overfører budskaber fra en nervecelle til den næste. Dopamin er dermed nødvendig for at få kroppen til at bevæge sig som ønsket.
Nye forsøg fra New Zealand
Firmaet Living Cell Techologies fra New Zealand har udviklet behandlingen, der anvender griseceller fra hjernens såkaldte plexus choroideus - det område hvor rygmarvsvæsken dannes og indgår i forbindelse med hjernevæsken, som ligger i kraniet og beskytter hjernen mod slag og stød og lignende. Celler fra denne væske er med til at udgøre en cocktail af vækstfaktorer og signalmolekyler, der hjælper med at holde de nødvendige nerveceller raske og rørige.
Disse celler indkapsles så i en pakke af porøs tang. Herfra kan grisecellerne bevæge sig ind det omkringliggende hjernevæv uden at blive at blive angrebet af kroppens eget immunsystem.
Hver pakke af tang er omkring en halv millimeter stor og indeholder omkring tusinde griseceller. I det første forsøg fik de fire patienter indsat 40 pakker i den ene side af deres hjerne.
Tidligere forsøg på rotter har også tydet på en effekt af denne behandlingsform.
Læs også: Lundbeck opgiver lovende Parkinson-medicin
»Det svarer til at putte en lille neurokemisk fabrik ind for at stimulere vækst af nye nerveceller samt reparation,« udtaler Ken Taylor fra Living Cell Technologies til New Scientist.
Masser af forbehold over for forsøg
Forbehold over for effekten, som nu bliver målt i opfølgende forsøg med flere patienter, er, at symptomerne på Parkinsons sygdom tidligere har vist sig at være meget påvirkelige over for placebo-effekten.
Dertil kommer, at de fire patienter alle sammen udviste bedringstegn straks efter indgrebet, hvor de altså fik griseceller implanteret i hjernen.
»Nerveceller kan bare ikke vokse igen så hurtigt,« bemærker Steven Gill fra University of Bristol.
Usikkert, om grises vira følger med
En beslægtet form for behandling af Parkinsons sygdom, som har vist gode takter, er implantater bestående af dopamin-fremstillende hjerneceller taget fra døde menneskefostre. Men sådanne fostre er i sagens natur vanskelige at udtage celler fra og kvantificere.
En ekstra bekymring over denne form for gris til menneske-transplantation er ydermere, hvorvidt grisenes dna gemmer på vira, som kan bevæge sig over i den menneskelige hjerne og forvolde helt nye problemer.
Forsøg med griseceller til behandling af sukkersyge hos diabetespatienter har hidtil vist tegn på, at der følger visse former for vira med, når grisenes celler havner i menneskelige hjerner.
