Grindstedværkets kviksølv-forurening meldt til politiet

Politiet er nu sat på sagen, efter at tidligere LO-konsulent Kurt Kløve Sørensen fik nok af afsløringerne om helbredsmæssige svigt på Grindstedværket i 1960'erne og 1970'erne.

Dokumenter, der blev offentliggjort i fredags, viste, at myndighederne gennem 14 år havde kendskab til høje kviksølvkoncentrationer i de ansattes blodbaner, men intet gjorde.

Politianmeldelsen fra Kurt Kløve Sørensen omfatter også den daværende fabrikslæge, embedslægeinstitutionen samt den lokale chef for Arbejdstilsynet.

»Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er rystende. At tænke sig ... Fabrikslægen kalder arbejderne "forhutlede og forslidte husmænd". Mage til menneskesyn fra en læge har jeg aldrig oplevet i mine 45 år som faglig tillidsmand,« siger Kurt Kløve Sørensen til Jyske Vestkysten, med en henvisning til daværende fabrikslæge og embedslæge i Varde, Kristian Bruun Hjøllund.

Dokumenterne, der fik ham til at politianmelde det Danisco-ejede værk, blev fredag oprullet i Fagbladet 3F.

De viser eksempelvis, at koncentrationen af kviksølv i medarbejdernes blod og urin var henholdsvis 10 og 28 gange højere end datidens grænseværdier, men ledelsen underrettede ikke de ansatte om målingerne.

Flere af datidens ansatte døjer i dag med rystende hænder, ringe korttidshukommelse samt et skrantende helbred, skriver Fagbladet 3F.

Danisco har tilbudt tidligere medarbejdere adgang til alle oplysninger i arkivet, såfremt de ønsker at føre en arbejdsskadesag.

Det tilbud afviser 3F's formand Poul Erik Skov Christensen blankt. Han kræver, at Danisco frivilligt betaler en kontant erstatning til samtlige tidlige medarbejdere, der i dag er syge som følge af arbejdsvilkårene på Grindstedværket.

»Det er fattigt og en hån mod ofrene. De er syge og oppe i årene og kan ikke vente. Det ville være dybt umoralsk at tvinge dem gennem en arbejdsskadesag, der kan vare både fem og seks år. Jeg forventer massiv støtte til ofrene fra Danisco, der har ansvaret for deres tidligere medarbejderes ødelagte liv. De burde også betale erstatning til de efterladte,« siger han til Fagbladet 3F.

Poul Erik Skov Christensen understreger, at 3F om nødvendigt er parat til at føre sagen i retten.

Dokumentation

3F's tema om kviksølvskandalen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Debatten omkring Grindstedværket og miljøproblemerne har brug for en nuancering:

Indgangen til debatten er at flere produktioner på det daværende Grindstedværk var problematiske i forhold til den nuværende miljødebat (som begyndte sidst i 60’erne). Fakta er at Grindstedværkets produktioner startede inden miljødebatten i Danmark overhovedet begyndte. Grindstedværket havde altså igangværende produktioner inden nogle overhovedet stillede spørgsmål til miljø og omverden. Jeg startede arbejde på Grindstedværket i 1973. Jeg var/blev jeg tryg ved at begynde arbejde på Grindstedværket. Oplysningsniveauet var højt – der blev ikke ”skubbet noget ind under gulvtæpppet”. Andet arbejdet har også sundhedsrisici. I Grindsted kunne man eksempelvis også arbejde på slagteriet, med de nedslidningsrisici, der var forbundet hermed. (Kan nævne andre lokale virksomheder). Medarbejderne på Grindstedværket var glade for arbejdspladsen, men ikke ”enøjet” naive (=”forhutlede husmænd”). Grindstedværket var opdelt i 2 hovedafdelinger – ingredienser og medicinal. Ingredienser er hovedområdet i dag (jeg ved simpelthen ikke om der er en medicinalproduktion tilbage (sovemidler/sulfonamider/vitaminer). Det korte af det lange er at det var/er medicinalproduktionen som gav de største miljøpåvirkninger. I den igangværende debat er det produktionen af B2-vitamin der er aktuel – især omkring kviksølvpåvirkningen af miljøet og ikke mindst påvirkningen af medarbejderne.

I den periode hvor jeg var ansat i B2-produktion (”på gulvet”) oplevede jeg ingen ”hemmelighedskræmmeri” angående risikoen ved arbejdet med bl.a. kviksølv. Men vi ansatte var da overhovedet ikke i tvivl om at det på flere måder var en arbejdsplads med problemer. Der var andre miljøpåvirkninger, som optog os (ansatte + ledelse + miljømyndigheder) lige så meget. Som jeg husker det (ca. 1975 – 1979) var der ingen som helst hemmeligheder omkring målingerne af de ansattes optag af kviksølv i urin og blod. Der blev taget regelmæssige prøver af de ansatte (fremgik også af TV’s udsendelse). Der var overskridelser af kviksølvindholdet i især urinen – det gjaldt især efter oprensninger. Processen hvor kviksølvet blev anvendt foregik i et meget reaktivt miljø, hvor tætning med anvendelse af epoxy faktisk optog sikkerhedstjenesten mere (=var en større risiko). Jo…….der var overskridelser af kviksølvsværdierne. Det var især i urinen – tilskrevet ”uregelmæssigheder” i driften (produktionen var særdeles vanskelig). De berørte medarbejdere blev sat til andet arbejde indtil værdierne igen var normale. Blodværdierne blev tillagt langt større betydning – jeg vil derfor opfordre til at man fokuserer på disse værdier. Mig bekendt blev enkelte medarbejdere forflyttet fra afdelingen hvis deres blodværdier ikke var lave nok. Minamata-katastrofen var på ingen måde ukendt for os på daværende tidspunkt. Det talte vi frit om. Omkring kviksølvforgiftning gælder det at kviksølv i en organisk forbindelse er ca. 100 gange giftigere (methylkviksølv), hvilket professor DeJean udmærket er klar over, da han har skrevet artikler om emnet. Kviksølvsdebatten omkring Grindstedværket er jo slet ikke ny, men har førhen handlet om udledningerne af kviksølv til Grindsted Å, hvori kviksølvet – lige som i Minamata kunne have indgået i en særdeles giftig organisk forbindelse. Og kviksølv er der blevet udledt fra Grindstedværket – det er der aldrig blevet lagt skjul på – se Tøffners indlæg andetsteds.

Så er der det med nuanceringen: Grindstedværket var i alvorlige økonomiske vanskeligheder. De store internationale kemivirksomheder havde kig på Grindstedværket og ”tillod” kun Grindstedværket en vis markedsandel. Det er der en Schweitzer, der har skrevet en bog omkring for 20-25 år siden (husker ikke navnet!). Selv husker jeg at jeg fandt en rapport fra en af Grindstedværkets agenter, som understøttede at det forholdt sig således at – hvis ikke Grindstedværket ”makkede ret” blev de slet og ret lukket af ”monopolerne” i Schweiz, Frankrig og Tyskland. Grindstedværket havde (ifølge hvad jeg har kunnet regne ud) 1- 2 ”trumfer” – nemlig B2-produktion (og vist nok også B6). B2-vitaminproduktionen holdt simpelthen økonomien kørende for Grindstedværket i nogle kritiske år for virksomheden. Det er jo nok hemmeligt, men dækningsbidraget fra B2 holdt Grindstedværket væk fra lukning. (1000 arbejdspladser + afledte arbejdspladser i lokalområdet og i Daniscokoncernen) Regn lidt bruttonationalprodukt på tallene ………………… Grindstedværket var/er en del af Daniscokoncernen (kernen af den).

Ejerskabet: Største aktionær = lønmodtagernes dyrtidsfond (+ diverse pensionskasser) Der står ikke en eller anden lyssky storaktionær bag selskabet …………. Danisco / Grindstedværket er en sag for alle os lønmodtagere – vi ejer virksomheden.

Mere: Udledningerne til Kærsgård Klitplantage og dumpningerne i Atlanterhavet – ja, hvad ville du have gjort. De største mængder af spildevand, som blev dumpet i Atlanterhavet stammede fra den proces, som jeg arbejdede med – oprensning af B2-vitamin. Helt enkelt handlede det om at rense B2-vitaminen så den kunne benyttes til menneskeføde (vitaminpiller (som Grindsteværket aldrig har lavet) og tilsætning af farve til f.eks. brød). Til oprensningen blev forbrugt saltsyre+brintoverilte samt rigtig meget vand. Procesvandet var meget kraftig gul-farvet og kunne alene af den grund ikke udledes til Grindsted Å. Andet affald fra fremstillingsprocesserne på værkets fabrikker blev udledt (især fra tidligere tider) – der er problematisk affald imellem – det har Grindstedværket aldrig lagt skjul på. Grindstedværket afgav en vigtig medarbejder (Tøffner) da Kommunekemi blev oprettet. Med kommunekemi blev der for alvor taget hånd om de vanskeligste affaldsproblemer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten