Grib mobilen og giv begrebet sofavælger en helt ny betydning

Hvis Ingeniørens prognose står til troende, og det har den gjort ved de seneste to valg til IDAs repræsentantskab, lander stemmeprocenten på sølle 15-16 stykker denne gang.

Det er et fald på 25 procent sammenlignet med 2019, hvor 20,04 procent af medlemmerne valgte at bruge deres stemmeret. I skrivende stund har 10,5 procent stemt, fem dage før valget lukker 11. april ved midnat. Se den aktuelle stemmeprocent.

Demokratisk styrketræning

Man kunne klandre IDAs medlemsvalgte politikere og de frivillige på IDAs politiske lister for ikke at gøre nok og være usynlige. Men det ville ikke være helt fair. Faktisk er der sat rigtig mange initiativer i gang for at få flere til at interessere sig for repræsentantskabsvalget og dermed styrke foreningens demokratiske muskel.

Således besluttede IDA efter valget i 2016 og frem til 2019 at øge opmærksomheden omkring de politiske lister i IDA. Det skete gennem serien Stemmer fra IDA, som foreningen købte plads til i denne avis.

Efter valget i 2019 har IDA desuden sat ni forskellige emner til debat i serien IDA i morgen. Her har listerne kunnet tilkendegive deres holdning til emner som grøn omstilling, etik i teknologi, ligestilling, stress, projektansættelser og ledelseskonflikter. Serien har været bragt her i avisen og på ing.dk.

Tidligere er foreningen blevet kritiseret for at afholde hemmelige formandsvalg, men også det er fortid. I 2016 var der tre kandidater, og denne gang har medlemmerne ikke færre end seks kandidater at forholde sig til.

Som noget nyt mødtes formandskandidaterne i en direkte online debat i går, og sidste torsdag stillede de 13 listeførere op til direkte debat, som både kunne følges online hjemmefra og i IDA-huset. Begge debatter kan for øvrigt findes på ida.dk.

De mange lister forvirrer

Trods de mange nye initiativer står det stadig skralt til med medlemmernes lyst til at stemme.

Årsagerne kan man kun gisne om, men graver man lidt i arkiverne, leverer en IDA-undersøgelse fra 2011, ‘IDA-medlemmernes motivation for at stemme’, måske en del af svaret.

Analysen viste kort fortalt, at medlemmerne fandt det vanskeligt at sætte sig ind i IDA-listernes politik og at skelne mellem dem. Lyder det bekendt?

Det gør det nok for en del vælgere, for der er mange lister at forholde sig til. Hertil kommer, at der er mere konsensus end konflikt listerne imellem, når det handler om IDAs retning. Det kunne man forvisse sig om, da listeførerne mødtes til høflig onlinedebat i sidste uge.

Frem for at se de mange lister som en svaghed kunne man også vælge at se dem som udtryk for et stærkt foreningsdemokrati.

Men kan man klandre listerne for at være enige om retningen?

Når der skal skrues en konstitueringsaftale sammen, plejer listerne deres særinteresser i den udstrækning, mandaterne rækker. Og her er et lille tip: Særinteresserne fremgår i en vis udstrækning af listenavnet.

Stærkt foreningsdemokrati

Vender vi tilbage til de initiativer, der er sat i gang ved dette valg, kunne man passende spørge, om det udelukkende er listernes og IDA-politikernes skyld, at medlemmerne ikke bruger deres stemme?

Frem for at se de mange lister som en svaghed kunne man også vælge at se dem som udtryk for et stærkt foreningsdemokrati.

Det kræver blot 15 stillere at få en ny liste med på den elektroniske stemmeseddel. Det sikrer indflydelse og taletid til stort set alle de IDA-medlemmer, der brænder for at blande sig eller er utilfredse med retningen – om ikke andet i de små tre uger, valget varer.

I juni sidste år blev IDA kåret som Danmarks bedste fagforening med de mest loyale og mest ­tilfredse medlemmer af Loyalty Group. Kunne forklaringen på den lave valgdeltagelse ganske enkelt være, at de færreste har noget at klage over, og hvorfor så ulejlige sig med at stemme?

Er det derfor, stemmeprocenten ser ud til at bevæge sig den forkerte vej?

Ligegyldigt hvad årsagen er, skal der lyde en opfordring herfra: Bliv endelig siddende i sofaen, men find pc’en, tablet’en eller mobilen frem, og sæt så dit elektroniske kryds!

Det vil give begrebet sofavælger en helt ny betydning – og IDAs repræsentantskab større legitimitet!