IDA har længe ikke været en fagforening, men en politisk legeplads for især rød/grønne politikere.
De fleste medlemmer er ligeglade med IDA, når de kan få de billige forsikringer, og juridisk hjælp engang imellem, og gider måske ikke forsøge på at reparere en fagforening der er fuldstændig crashet.
Så skrives der så i artiklen at foreningsdemokratiet er stærkt fordi det er nemt at stille op. Forestiller man sig 135.000 formandskandidater, eller at et utal af medlemmer ønsker at bruge tid på en forening, der udover advokering for øgede klimaudgifter og centralisering af Danmark, ikke rigtig bidrager med noget for ingeniørfaget?
Endvidere: findes der nogle lande hvor stærkt demokrati hænger sammen med ultralav valgdeltagelse? Næh. Hvorfor skulle det så være tilfældet i IDA.
Men skribenten har da ret i en ting, nemlig at listerne stort set er ens, og det, når IDA's uhyre ringe succes med at være fagforening tages i betragtning, kan være fuldstændig ligemeget om den ene eller anden liste bruger medlemskontingenterne på at frelse Jorden.
Min største mulighed for indflydelse er at udtrykke min utilfredshed ved at undlade at stemme, og dermed delegitimere det politiske IDA.
Hermed opfordring til boykot af valget.