Selvom bioposerne i Københavns bioaffaldsordning indeholder over 70 pct. plast fra fossile kilder, vildledes forbrugerne til at tro, at produktet er lavet af rent plantemateriale.
»Vores bioposer er lavet af vegetabilsk stivelse og er 100 % nedbrydelige. Bioposen er lige så naturlig, som madaffaldet og bioaffald er i sig selv,« skriver den norske producent Biobag på deres hjemmeside.
Læs også: Københavnske bioposer er lavet af 70 pct. fossil plast
Flere steder på Biobags hjemmeside og hos forhandlere står der, at poserne er lavet af plantemateriale, mens det fossile indhold ikke nævnes.
Biobags koncernchef Kjell Ivar Bache forklarer, at de ikke har tænkt på, at det kunne være et problem.
»Vores fokus har være på at informere kunden om produktets komposterbarhed og ikke, at der er et fossilt indhold. Alle vores store kunder ved dette, og det er ikke noget hemmelighed,« siger Kjell Ivar Bache.
Vildleder I ikke forbrugerne ved kun at nævne det plantebaserede indhold?
»Nej, det føler jeg ikke. Men vi kan godt være tydeligere, har vi fundet ud af, efter det er kommet i fokus. Der bør stå, at posen er delvist fossilt baseret,« siger koncernchefen.
Han vil nu sørge for, at Biobag fremover får varedeklareret posernes indhold mere tydeligt.
Misinformation spredes til forbrugere
Da embedsmændene i Københavns Kommune fandt ud af, at de grønne poser var lavet af fossil plast, blev de overraskede.
De havde nemlig troet, at poserne var lavet af majsstivelse, og den fortælling var givet videre til borgerne, blandt andet på kommunens Facebook-side i november.
Forvirringen om, hvad bioplast egentlig er lavet af, kalder på bedre forbrugeroplysning, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
»Selvfølgelig bliver man overrasket som forbruger, når man får at vide, at et produkt er lavet af majsstivelse, og det så viser sig, at det kun er en lille procentdel, der er biobaseret,« siger Sine Beuse Fauerby, der er seniorkonsulent i Danmarks Naturfredningsforening.
Læs også: Greenwashing? Bioplast kan ikke altid nedbrydes i naturen
Hun mener derfor, at det er værd at se nærmere på, hvad der er tilladt at skrive om produktet i forhold til indholdet af plantemateriale og bionedbrydelighed.
»Er det for eksempel i orden, at der står, at varen er bionedbrydelig, hvis det kun er under hélt særlige forhold, det gør sig gældende?« siger hun og henviser til, at bioposer ofte kun kan nedbrydes efter forskrifterne i særlige industrielle komposteringsanlæg.
Producent skal sikre korrekt information
Ordet bioplast bruges i flæng om plastprodukter, der enten er bionedbrydelige eller lavet af biobaserede råvarer. For at gøre forvirring fuldkommen, kan et produkt godt være begge dele, som fx en biopose.
Derfor er det vigtigt, at producenten informerer korrekt om produktets indhold og ikke pynter sig med grønne fjer.
Læs også: Coca-Colas grønne flaske var et oliebaseret skønmaleri
»Helt grundlæggende må virksomheder ikke vildlede i markedsføringen. Udover det skal virksomhederne kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold, som de kommer med i markedsføringen,« siger Danielle Brisson Berggreen, der er fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden.
Produkter må f.eks. ikke markedsføres som genanvendelige, hvis det kun er dele af råvarerne, der kan genanvendes, ifølge Vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande.
Et af de mest kendte eksempler på såkaldt 'greenwashing' er Coca-Colas Plantbottle, der er i 2013 blev markedsført for at være lavet af plantemateriale. Det viste sig dog, at flasken indeholdt langt mere fossilt end plantebaseret materiale, og det udløste kritik fra Forbrugerombudsmanden.
Forbrugerombudsmanden kan ikke udtale sig om en konkret sag, som ombudsmanden ikke har behandlet. Men Danielle Brisson Berggreen forklarer, at der er klare regler for, at producenten skal balancere sine udsagn.
»Hvis en virksomhed markedsfører sig med en miljømæssig påstand, skal de være opmærksomme på ikke at overdrive påstanden,« siger hun.
Svært at nedbryde i naturen
Den biobaserede plast er lavet af biogent materiale fra planter og har som råvare et lavere CO2-aftryk end fossil plast. Den samlede miljøpåvirkning afhænger dog af, hvordan råvaren bliver dyrket, forarbejdet og produceret. Plasten kan være 100 pct. biobaseret eller lavet af blandede fossile og biobaserede polymerkæder, der ender et sted mellem 20-100 pct. biobaseret indhold. En fordel ved biobaseret plast (fx PE) er, at den kan genanvendes i affaldssystemet og smeltes om sammen med fossil plast af samme type. Den bionedbrydelige plast kan nedbrydes ved kompostering. Det kan ske under forskellige forhold, afhængig af design - i en hjemmekompost, industriel kompost og i nogle former for biogasanlæg. Nedbrydningen sker ved, at kompostbakterier omsætter polymerer ved at klippe dem i stykker, enten for enden af polymerkæden, eller ved at bryde kæden op i midten, som får processen til at gå hurtigere. En bionedbrydelig plast laves af både plante- og fossilt materiale. Ofte blandes typerne, for at materialet opnår tilstrækkelig svejsbarhed og styrke til at kunne anvendes som fx affaldspose. Der findes endnu ikke en biopose, der er 100 pct. biobaseret og bionedbrydelig. Kilde: Peter Sommer-Larsen, Teknologisk InstitutFakta om biobaseret eller bionedbrydelig plast
Mange bioposer er ligesom poserne fra Biobag certificeret som komposterbare efter EU-standarden EN 13432, men ofte kan poserne kun nedbrydes hurtigt under ganske særlige forhold.
»Vi har eksemplet med poser til hundelort, hvor mange folk tror, at posen er nedbrydelig og forsvinder, når man efterlader den i naturen. Men det gør den ikke,« siger Sine Beuse Fauerby.
Ifølge standarden skal bioposer være 90 pct. nedbrudt efter seks måneder, og det sker bedst, hvis de bliver behandlet i et industrielt komposteringsanlæg med den rette mængde ilt, fugt og temperatur.
Læs også: Industri og miljøorganisation dumper bioplast: et ringe alternativ
Derfor er der ikke entydigt en stor klima- eller miljømæssig fordel ved at anvende de bionedbrydelige plastposer, da de hverken er fossilfri eller forgår hurtigt i naturen.
Københavns Kommune vil først undersøge, om bioposerne udleder mindre mikroplast end almindelig plastikposer, inden kommunen tager en endelig beslutning om indsamlingsposens fremtid.
