Greenland Minerals svarer på kritikken omkring forurening med Thorium

Illustration: Greenland Minerals

Geolog Christian Knudsen skriver i Ingeniøren en kritik af håndteringen af thorium i forbindelse med en kommende mine ved Kvanefjeld i Grønland.

Ingeniøren her forelagt kritikken til selskabet bag mineprojektet.

Administrerende direktør for Greenland Minerals, John Mair, skriver i en mail til Ingeniøren:

Det anerkendes, at Christian Knudsen har en ph.d. i geologi, men det medfører ikke nødvendigvis ekspertviden inden for udvikling af mineprojekter og miljøekspertise. Vi flere gange oplevet i høringsperioden, været ude for at personer, der har en vis faglig baggrund, men ikke besidder egentlig ekspertise, bidrager med meninger.

Læsere skal være opmærksomme på, at Kvanefjeld VVM-rapporten er udarbejdet i nøje overensstemmelse med retningslinjerne for udfærdigelse af rapporter om miljøpåvirkning (VVM) for mineprojekter i Grønland (2015,) og har været igennem en udtømmende gennemgang og revision af Miljøstyrelse for Råstofområdet og selvstyrets primære videnskabelige rådgivere, DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI, Aarhus Universitet, og GN - Grønlands Naturinstitut - siden det først indsendte i udkast i december 2015. Detaljeniveauet, der fremgår af VVM-rapporten, sammen med rapportens struktur er bestemt på baggrund af vejledning fra de uafhængige videnskabelige rådgivere.

VVM-undersøgelserne består dels af VVM-rapporten og dels af underliggende reference-rapporter (132 i alt). Referencer rapporterne er alle tilgængelige her.

Det lader til, at Christian Knudsen ikke har gennemgået VVM-rapporten i sin helhed. Hvis han havde gjort det, ville han allerede have fået svar på sine spørgsmål og kunne have undgået de offentliggjorte misforståelser.

Greenland Minerals har anvendt internationale eksperter til at undersøge og analysere alle områder med en potentiel miljørisiko. Samtlige de emner som Christian Knudsen omtaler er dækket af og belyst i VVM-rapporten. Det virker heller ikke som om Christian Knudsen har læst baggrundsrapporterne, men alene har læst rapportsammenfatningen. De tekniske rapporter – som gennemgår miljøeffekterne i meget betydelig detaljegrad – er som nævnt tilgængelige på selvstyrets høringsportal.

Der er flere gange blevet fremsat påstande og kommentarer fra såkaldte eksperter, som tydeligvis ikke har læst de tekniske rapporter (referencer) og ikke er fortrolige med, hvordan VVM-rapporter udarbejdes i henhold til god international praksis. At påstå, at thorium ikke er undersøgt grundigt, er ganske enkelt forkert. Ved en enkelt ordoptælling vil man finde 66 omtaler i VVM-hovedrapporten, og 627 gange i rapporten Radiologisk vurdering af Kvanefjeld multielementprojekt, Narsaq-området, Grønland af Arcadis (2020) (EIA-reference 5).

Der findes yderligere henvisninger i den vedhæftede udtalelse fra Dr. Doug Chambers, som faktisk er specialist inden for radioaktivitet i relation til miljø.

Svar på Ingeniørens spørgsmål:

Minerester (tailings) planlægges placeret bag to 45 m høje dæmninger. Men hvordan ville Th gebærde sig i naturen i tilfælde af et dæmningsbrud?
For det første er det vigtigt at forstå de naturlige basisline forekomster af mineraler og metaller, når man drøfter virkninger af Th forekomster i naturen. Lujavrite (klippetypen, der skal brydes) forekommer i vid udstrækning på overfladen af fjeldet i den øvre del af Narsaq-dalen og langs skråninger i tilstødende fjorde.

Den naturligt forekommende bjergart bidrager derfor væsentligt til naturligt afløb af sedimentært input i dalen (og i de tilstødende fjorde). Sediment fra den øvre del af floden Narsaq indeholder naturligt 190 ppm Th, mens de nedre områder indeholder 61 ppm Th (Tabel 33 i EIA). Selv havsediment fra Iluabugten indeholder fra naturens hånd 30 ppm Th.

Tailings (affald) fra koncentratoren (knuseren) udgør langt størstedelen af tailings og indeholder 277 ppm Th. Dette tailings består af knust og formalet lujavrit og ligner derfor sedimentet i den øvre del af floden Narsaq. Lujavrit i overfladen af fjeldet og andre klipper har og vil fortsat bidrage til det sedimentære input og strømme ned ad dalen i mange tusinder af år fremover (hvilket vil sige, at nedbrudt lujavrite naturligt bidrager til flodsedimentet i Narsaq-dalen). De kemisk behandlede tailings udgør kun en lille del af tailingsmængden og isoleres i en separat del af anlægget, længst væk fra den ydre dæmning på tailingssøen (som er det eneste mulige men yderst usandsynlige brudpunkt).

I tilfælde af et dæmningsbrud ville den samlede radioaktive påvirkning af beboerne være på niveauet 1 mSv om året, hvilket er mindre end den nuværende naturlige baggrundsstråling som Narsaq-beboerne modtager på ét år (i dag udgør baggrundspåvirkningen af borgerne i Narsaq ca. 8-10 mSv pr. år). Niveauet ligger også et godt stykke under den internationale foreskrevne dosisgrænse for minearbejdere m.fl. på gennemsnitligt 20 mSv pr. år. Denne påvirkning om fatter samtlige virkningerne af alle radioaktive og ikke-radioaktive elementer, der er til stede i tailings. Det omfatter thorium, uran og deres afledte produkter. Dette er blevet grundigt evalueret af to internationale eksperter inden for miljø- og radiologividenskab. Se EIA-referencerne 5, 74, 110, 126.

Thorium i naturen er ikke farligt. Som diskuteret ovenfor er thoriumkoncentrationer naturligt forhøjede i det lokale miljø. I det yderst usandsynlige tilfælde af et dæmningsbrud strømmer thorium i den faste del af tailings ned gennem dalen til floden Narsaq. De fleste af de faste stoffer, der indeholder thorium, ender i Narsap Illua-bugten. Strømmen fra et nedbrud vil gå forbi byen Narsaq og befolkede områder med nogle få kilometer. Udbredelsen af strømmen er begrænset af en naturlige dal.

Thorium er ikke opløseligt i tailingsøens. Thorium i de faste stoffer er heller ikke opløseligt i flodvandet og i havvand i Narsap Illua-bugten. Med tiden vil thorium i de faste stoffer gradvist udvaskes af naturlig flodstrømning i Narsap Illua-bugten. Som diskuteret skal det bemærkes, at sedimenterne i bunden af Narsap Illua-bugten allerede har et forhøjet niveau af thorium pga. naturlig floderosion af klipperne over tid. Eftersom thorium ikke er opløseligt i det omgivende vand, forventes der ingen indvirkning på miljøet og mennesker.

Hvor længe er det relevant at overvåge og vedligeholde dæmningerne?
Dæmningerne overvåges kontinuerligt i løbet af projektets 37-årige periode af Greenland Minerals Limited. Under lukning lukkes dæmningerne på en selvvedligeholdende måde. Det betyder, at der kun er behov for begrænset vedligeholdelse af dæmningen over tid. Den begrænsede vedligeholdelse indebærer bl.a. anbringelse af mellemstore klipper ved søens naturlige vandudløb, hvilket muliggør udløb uden erosion. Langsigtet overvågning af dæmningen vil finde sted nedstrøms Taseq-floden, hvor kemisk analyse vil afsløre en eventuel udsivning eller svigt.

Hvem skal gøre det? Omkostningerne til vedligeholdelse og overvågning af dæmningerne er lave og udgør ingen stor økonomisk byrde. Det vil være en lignende omkostning, som kendetegner den løbende overvågning af drikkevand i Narsaq, der i øjeblikket udføres af den lokale kommune. Midler hertil skal deponeres af mineselskabet.

Er der alternative lossepladsmetoder, der holder længere end dæmninger?
For det første er Taseq et naturligt bassin – det er derfor det indeholder en sø. Den ligger oven på sjældne klipper (naujaiite og noget lujavrite), som påvirker vandkemien, så den naturligt er udrikkelig. Dæmningens mure befinder sig lige over enden af søen, og er ikke en bred dæmning over en åben dal.

Der findes vanddæmninger overalt i verden, og mange har eksisteret i århundreder. Jorddæmningen Prosperina i Spanien blev bygget for 2.000 år siden. Den er 22 meter høj og 427 meter lang og er stadig i brug dem dag i dag. Som et grønlandsk eksempel for vandkraftværker i Grønland vil der være en vanddæmning, som er afhængig af klippeunderstøttelse. Kun et meget lille mindretal af dæmninger oplever nedbrud, som generelt resulterer i omfattende mediedækning. Disse er sjældne begivenheder.

Hvis myndighederne beslutter, at de ikke ønsker en våd tildækning af tailingssøen, er det beskrevet i VVM’en - som et alternativ- at det er muligt i stedet at tildække tailings med tørt materiale såsom ler, sten, grus m.m. Såfremt denne metode vælges, vil det fjerne den allerede meget beskedne risiko for, at tailingsvand strømmer ned ad dalen som et resultat af en funktionsfejl i dæmningen.

I løbet af 37 år vil de nyeste teknologilukningsmetoder, der passer bedst til den specifikke placering, blive overvejet til implementering.

Hvorfor er et betragteligt lager af thorium ikke omtalt i VVM-erklæringen?
Den påstand er aldeles ukorrekt. Thorium er omtalt i VVM-rapporten i betydelig detaljeringsgrad – eksempelvis er Thorium nævnt 66 gange i VVM-dokumentet. Kapitel 9 i VVM-rapporten er fuldt ud dedikeret til en vurdering af alle radioaktive grundstoffer, herunder uran og thorium. Thorium er mindre radioaktivt end uran og bioakkumuleres ikke. Det er ikke opløseligt, hvilket muliggør høj stabilitet ved opbevaring. At sige, at det ikke er omtalt, underminerer troværdigheden hos dem, som har fremsat denne påstand. De underliggende undersøgelser dækker mere end 800 sider – og er tilgængelige på regeringens høringsportal.

GM har tilføjet yderligere opklarende kommentarer:

Thorium er hovedsageligt til stede i malmen i mineralet steenstrupin, hvor den gennemsnitlige koncentration i malm er ca. 0,06 % thorium (mere præcist 0,0593 % Th). Bemærk, at 0,08 % thorium bruges til visse VVM-vurderinger for at tilvejebringe en mere forsigtig vurdering. F.eks. anvender strålingsundersøgelser udført af den uafhængige konsulent Arcadis [VVM-reference 5, der er offentligt tilgængelig på GoG's websted] af forsigtighedsmæssige grunde et højere teoretisk thoriumindhold.
Malmen bearbejdes i to forskellige faser med metallurgisk behandling for at sikre at tailings er stabil:

Massebalance for thorium igennem projektet Illustration: GM
  1. Koncentrator – i dette trin separeres de fleste af de sjældne jordarter og thoriummineraler fra de ikke-værdifulde mineraler (tailings). Den kemiske beskaffenhed af thorium i tailings ændres ikke, eftersom thorium forbliver i de naturlige og stabile mineraler. Stabiliteten af thorium i disse tailings bekræftes ved langvarige stabilitetstest udført af det uafhængige laboratorium SGS Oretest. Thoriumindholdet i koncentratortailings er ca. 280 ppm thorium.

  2. Raffinering – i raffineringsfasen bearbejdes det sjældne jordkoncentrat, som produceres i koncentrationsfasen. Dette er en meget mindre samlet masse, som er ca. 10 % af det materiale, der behandles af koncentratoren. Uran og sjældne jordarter ekstraheres fra mineralkoncentratet, hvorefter resten udgør raffinaderi-tailings. Denne proces ændrer de naturlige mineraler til kemisk modificerede mineraler og kemiske bundfald. Radioaktive afledningsprodukter af uran og thorium findes også i dette tailingprodukt. Disse tailings bearbejdes med særlige kemikalier, der udfælder thorium og radioaktive afledningsprodukter (radium, radon og polonium samt alle andre) i en stabil form. Dette gennemgås i afsnit 3.6.6 i VVM-rapporten. Der er også blevet tests af langtidsstabiliteten på raffinaderi tailings, som viser at der ikke kan konstateres væsentlig frigivelse af radionuklider. Disse tests af langtidsstabiliteten er blevet udført flere gange af forskellige uafhængige laboratorier såsom SGS Oretest og the Australian Nuclear Science and Technology Organisation (ANSTO)). Raffinaderi-tailings har et gennemsnitligt thoriumindhold på 0,37 %.
    Følgende figur viser et forenklet procesdiagram for tailing- og vandbehandlingsfaser, der er indeholdt i raffinaderiets design.

Neutraliseringsbehandlingsstadier for tailings og raffinaderivand Illustration: GM

Testene vedrørende langtidsstabiliteten af tailings blev påbegyndt i 2013 og fortsatte frem til 2020. Der er blevet samlet fire separate tailingprøver til både koncentrator og raffinaderi, og som er blevet testet. Der er blevet gennemført en kombination af miljøstabilitetstest efter internationale standarder med henblik på at undersøge stabiliteten. De langsigtede test blev udført i løbet af 860 døgn under betingelser, som svarer til forholdene i bunden af tailingfaciliteterne. Stabiliteten af alle relevante grundstoffer, herunder radionuklider, blev undersøgt. Resultaterne viser, at thorium og radionuklider er stabile i de faste stoffer og at de ikke er mobile. Dette gør en sikker opbevaring mulig i begge dele af tailings faciliteterne. Resultaterne af disse test af tailingsstabiliteten er løbende blevet fremsendt til selvstyrets videnskabelige rådgivere DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aahus Universitet og GN - Grønlands Naturinstitut. DCE har leveret input til testprogrammerne med henblik på at sikre, at de udviser korrekte resultater. Resultaterne af testprogrammerne for stabiliteten af tailings er blevet accepteret af DCE og Selvstyret som passende til at indgå i VVM-rapporten.

Vedrørende opbevaringsdepotets vægstabilitet, skriver Greenland Minerals følgende:

Tailinganlæggenes afgrænsningsvægge er permanente strukturer, som er designet til at være fejlsikre.
Væggene designet med en lav vinkel. Den lave vægvinkel giver stabilitet under alle tænkelige forhold, herunder jordskælv. Væggene er designet til at modstå én jordskælvshændelse af typen som vil forekomme 1 gang i 10.000 år. Dæmningens vægge er 45 meter høje efter 37 år, men bredden af væggen er 247 meter (2,5 gange en fodboldbane på den lange led), hvilket giver et stabilt fundament.

Tværsnit af afskærmningsdæmningen Illustration: GM

Væggenes højde er også designet til altid at forebygge overløb under drift. Der er 6 meter fribord over vandhøjden i dæmningerne. Disse fribordniveauer er designet til at modstå ét regnvejr af typen som vil forekomme 1 gang i løbet af 10.000 år, uden at dæmningen løber over.
Tailinganlæggene har en dobbelt foring for at forhindre lækage af vand. Der er et uigennemtrængeligt plastlag og et selvforseglende lerlag. Tailingdammens vægge er fremstillet af lokale klippesten, som har været strukturelt stabile på dette sted i mange tusinder af år. De er indlejret i massiv klippemasse og forseglet med beton i bunden. Selve det tailings, der består af faste stoffer, er praktisk talt uigennemtrængeligt og vil blokere for enhver udsivning fra vandet ovenover, når de akkumuleres i løbet af dæmningens levetid.

Emner : Miljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"I tilfælde af et dæmningsbrud ville den samlede radioaktive påvirkning af beboerne være på niveauet 1 mSv om året (...) Niveauet ligger også et godt stykke under den internationale foreskrevne dosisgrænse for minearbejdere m.fl. på gennemsnitligt 20 mSv pr. år."

Jo jo, men de 20 mSv/året er for strålingsudsatte arbejdstagere i højeste risikokategori - "normale" strålingsudsattte arbejdstagere skal ligge under 6 mSv/året, laveste kategori under 1 mSv/året som er samme grænse der anvendes når der er tale om "befolkningen", dvs. de beboere der er tale om her. Og det er for alle erhvervskilder, samlet set, så normalt arbejdes med maksimalt 0,1 mSv/året fra et enkelt anlæg.

"Denne påvirkning om fatter samtlige virkningerne af alle radioaktive og ikke-radioaktive elementer, der er til stede i tailings."

Det er noget vrøvl, da enheden mSv kun anvendes om radioaktivitet og strålingsudsættelse, ved ikke hvad de fejlciterer eller misforstår.

  • 12
  • 10

Hvad er det egentligt du mener ? Mener du seriøst at 20 mSv pr år er et problem?

Hvorfor holder vi fast i disse tåbelige frygt historier baseret på LNT og ALARA, når al erfaring viser at det er det rene vrøvl?

Hvor stort et "udslip" af Uran, Thorium og masser af andre tungmetaler, kommer der fra vulcanudbrud? Hvorfor evakuerer vi ikke alle områder med vulkaner.

Hvor meget Uran og bly, cadmium, kviksølv, og Thorium ligger der i de giantisk mængde kul aske og slagger fra jernminer?

Men vi skal absolut koncentrere os om "faren ved Stråling" selvom det er det mindste af vores miljø problemer?

Hold da op hvor er vi blevet indoktrinerede med vrøvl og løgne!

  • 20
  • 20

Tvivl på alt og tro på meget.

Godt med skepsis og at være naturens vogter. Men vi må også tro på muligheden for løsninger, som naturligvis også tjekkes løbende

  • 14
  • 0

frelstes elbiler

Hvorfor bliver du ved med den slags nedladende kommentarer? For det meste kan du jo sagtens argumentere, men jeg bliver så trist, når jeg ser den slag facebookrants.

Og nej, jeg har ikke elbil, og jeg er heller ikke på facebook.

/Bjørn

  • 22
  • 6

Hvad er det egentligt du mener ? Mener du seriøst at 20 mSv pr år er et problem?

Michael, jeg udtaler mig ikke om hvorvidt 20 mSv/året er et problem - men at de siger 1 mSv er langt mindre end 20 mSv, og derfor helt i orden, er i strid med bekendtgørelserne og strålingsbeskyttelsesloven. Så det er forkert, og det påpeger jeg. Som uddannet strålingsbeskyttelsesekspert deltager jeg gerne i en diskussion af risikoen ved 20 mSv, sammenlignet med andre risici i arbejdslivet, men deres brug af dosisgrænser er ikke korrekt.

Hvorfor holder vi fast i disse tåbelige frygt historier baseret på LNT og ALARA, når al erfaring viser at det er det rene vrøvl?

LNT har jeg personligt ikke megen tiltro til, men ALARA er ingenlunde vrøvl: logikken i at man skal holde en potentielt skadelig carcinogen "så lav som rimeligt muligt" er et fremragende princip, der hvor man kan sige kæden hopper af er hvor lavt folk mener rimeligt er. Eller sagt på en anden måde, hvor mange penge man er villig i at poste i at minimere end i forvejen meget lille risiko. Men ALARA er der intet i vejen med.

  • 21
  • 1

Direktør for mineselskabet er yderst manipulerende i sin argumentation. Når en dygtig og erfaren geolog har svært ved at danne sig overblik over tusindvis af sider, så siger det sig selv at menigmand ikke har en jordisk chance for at forholde sig til indholdet. De detaljerede oplysninger er desuden ikke gjort tilgængelig for menigmand. Mine selskabet fremfører under de offentlige Høringer at såvel uran som thorium er totalt ufarlig for mennesker og miljø. En klippe med stofferne er ufarlig, ja. Men at sammenligne naturens erosion og udvaskning af mineraler med et industrielt udvindings anlæg hvor klipper pulveriseres under anvendelse af ufattelige mængder af kemikalier, det er i den grad manipulation. Der omtales i artikler forskellige dæmning højder, jeg har i materialet ikke kunne genfinde information om dæmnings højde. De har såvidt jeg kan se omtalt at de vil sikre en frihøjde på dæmningen. Jeg har set på nedbørsomådet og anslår at søen vil stige med 2-5 meter om året, dvs vandstanden vil stige meget mere end oplyst eller der udledes meget mere spildevand i elve og fjord end oplyst. Hvis stofferne er ufarlige hvorfor overhovedet bygge dæmning? Og når der gøres meget for at forhindre overløb fra søen under mine driften, hvordan kan det pludselig være i orden med frit overløb efter produktions stop, tailings og kemikalier er der jo stadig til evig tid ?! Taseq søen har et areal a la Furesøen. Ville vi tillade en dæmning på 100 meter hele vejen rundt om Furesøen? Og ville vi tillade deponering af sådanne tailings og kemikalier i søen? Hvordan kan nogle få tusinde tons uran affald fra selvsamme område være et miljø problem i Risø hvis det ikke er et problem når det foregår i Grønland? De mængder som ligger i Risø svarer nok til timers udledning fra den kommercielle produktion. Info Materialet oplyser at der udledes "renset spildevand" direkte i fjord, som har højt indhold af flourider og kviksølv. Den afhjælpende handling består i at udlede spildevand dybt i fjorden og ved at forbyde fiskeri indenfor en vis afstand fra udlednings stedet . Det ville aldrig tillades at gøre det samme i en dansk fjord! Tungmetaller akkumuleres gennem fødekæden, i Grønland spiser vi næsten alt hvad naturen byder på, det er derfor helt uacceptabelt med denne mines indvirkning på miljøet. Mine direktøren udtaler i et interview at den efterladte (pt værdiløse) thorium er en gave til Grønland, en temmelig arrogant udtalelse, vi ved at der kan forventes stor Radon udsivning forbundet med thorium.

  • 13
  • 5

Michael, jeg udtaler mig ikke om hvorvidt 20 mSv/året er et problem - men at de siger 1 mSv er langt mindre end 20 mSv, og derfor helt i orden, er i strid med bekendtgørelserne og strålingsbeskyttelsesloven.

Den 1 mSv er en ekstremværdig, som pricipielt kun vil optræde i hvis alt andet svigter.

ALARA

Er et fornuftigt forsigtighedsprincip, men når man opererer med værdier under baggrundsstålingen, så er det at kæden begynder at falde af !

  • 6
  • 0

Direktør for mineselskabet er yderst manipulerende i sin argumentation.

hvor klipper pulveriseres under anvendelse af ufattelige mængder af kemikalier,

Hvem er det nu der manupulerer ?

Der brudte material knuses nu nok rent mekanisk, 90 % af materialer frasorteres ved mekanisk separation.

Hvis stofferne er ufarlige hvorfor overhovedet bygge dæmning? Og når der gøres meget for at forhindre overløb fra søen under mine driften, hvordan kan det pludselig være i orden med frit overløb efter produktions stop, tailings og kemikalier er der jo stadig til evig tid

Under drift fyldes der løbende pulveriseret materiale i søen, efter produktionsstop skulle tunge materialer gerne være bundfaldet.

Det er vist kun tailings der skal deporneres i søen, ikke kemikalier fra produktionen !

Nu er radioaktive isotober nok det mindste problem, men de fleste former for tailings indeholder en blanding af forskellige mineraler, herunder tungmetaller, som man ikke bare hælder ud i havet. Det er derfor man bygger et deponi, i en lukket sø.

I sammenligning med andre mineprojekter er det en superløsning. I Norge vil man depornere tailings fra kobberminedrift på bunden af Repparfjoden.

Ville vi tillade en dæmning på 100 meter hele vejen rundt om Furesøen?

Nu er det ikke en dæmning rundt om søen, det er kun en dæmning over afløbet, resten har naturen ordnet. I øvrigt skal dæmningen kun være 47 m.

Taseq søen har som deponi den store fordel at afvandingsområdet er begrænset, og den naturlige gennemstrømning derfor relativ lille. Ulempen er så at den afvandes gennem Narsaq-dalen.

Furesøens vandspejl er nu også reguleret (4-5 m) af dæmningen ved Frederiksdal. Overalt hvor man graver råstoffer, bygger huse og veje mm. så ofre man en bid af landskabet.

vi ved at der kan forventes stor Radon udsivning forbundet med thorium.

Thorium mængden i området skulle gerne være konstant, så radon mængden ændre sig ikke på den konto.

Hvis man udvinder og eksporterer uran, så må man jo reducere radon mængden !

  • 9
  • 0

Chr. K. fremhæver i sin kritik specifikt afsnit 3.6.6 i VVM-rapporten ("Tailings fra raffinaderiet") for manglende inf om thorium. Og dér står der vitterligt ikke noget om stoffet; ( thorium er så nævnt helt summarisk i næste afsnit 3.6.7 "Radiologiske Stoffer".) https://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/F...

GM henviser i sit svar så til de x gange thorium nævnes i rapporten samt i andre rapporter. Måske har GM ret i, at der er redegjort i passende omfang for thorium alt ialt i VVM + underrapporter (jeg har kun skimmet noget deraf, og ja, de beskriver og vurderer thorium mange steder og ud fra flere vinkler. Om det er dækkende, ved jeg ikke, da jeg ikke orker at læse alle disse delafsnit).

Det indlysende ville måske være, at man kunne bruge indholdsfortegnelsen i VVM-rapporten til at plukke præcise nøgleinformationer, og det kniber lidt. Dér kan jeg følge CK.

Under afsnittene omhandlende "Tailings" ville jeg umiddelbart forvente en beskrivelse af forventet tailing sammensætning, evt. udybet i et skema. Altså hvilke stoffer, hvilke typiske mineraler, typisk størrelsesfordeling, væske- + kemikalieindhold. Hvis mange data, kunne man smide mindre miljøbetydende data i et bilagsskema, men hoveddata + miljø-'tricky' stoffer under hovedafsnittet, gerne med et overskueligt skema. Men tailsammensætning er meget summarisk nævnt hér, og der står lidt mere om hvordan man laver/behandler tailings, hvilket lige i denne sammenhæng er mindre interessant end selve resultatet, mht. miljøvurdering(?)

Og det er måske karakteristisk for dele af rapporten. At den i sin struktur fokuserer meget på procesbeskrivelser og så vurderinger. Men den samling af opsummerede data, som skulle underbygge vurderingerne, skal man som læser lave et større gravearbejde for at samle sammen og få overblik over. (Måske er disse dele af VVM'en skrevet af procesingeniører og ikke miljøingeniører/-geologer(?)).

Så jeg ville efter lidt skrålæsning hist og her sige, at måske(?) har GM gjort sit arbejde mht. fx thoriumvurderinger, men præsentationen deraf gør det til en rigelig omfattende opgave for en læser at tjekke om dette virkeligt er tilfældet, og at der på dette punkt ville være plads til forbedringer.

  • 4
  • 0

“ Vi flere gange oplevet i høringsperioden, været ude for at personer, der har en vis faglig baggrund, men ikke besidder egentlig ekspertise, bidrager med meninger.”

Fantastisk sætningsopbygning, men hvis jeg ellers har uddraget meningen med den, er svaret:

Aha - er man ikke ekspert, bedes man venligst klappe i, og nøjes med at lytte.

Men hvem er så eksperter ? Et vanskeligt spørgsmål ?

Overhovedet ikke - eksperter er da selvfølgelig alle de, som er enige med MIG

Og kun dem !!!

  • 2
  • 5

Greenland Minerals har alle dage været et yderst utroværdigt Junior aktieselskab, selskabet har aldrig nogensinde haft nogen form Udvindingslicens på denne klode overhovedet og har derfor overhovedet ingen erfaringer med udvinding af radioaktive grundstoffer, som Uran og Thorium. Men Junior selskabet tillader sig dog at affeje enhver der kommer med kritik, selv denne Professor i Geologi og Ekspert i REE udvinding Anton Chakhmouradian fra University of Manitoba tillader den utroværdige og lobbyistiske Greenland Minerals Direktør John Mair sig arrogant at affeje. Læs denne artikel om Professorens (ekspertens) kritik og vurder selv. https://www.rcinet.ca/eye-on-the-arctic/20...

  • 1
  • 1

Jeg har både i Sermitsiaq (5. februar) og senest i Ingeniøren 12 marts givet udtryk for bekymring for Greenland Minerals’ håndtering af thorium fra Kuannersuit/Kvanefjeldet. Efterfølgende har Greenland Minerals’ australske direktør John Mair svaret på kritikken, og blandt andet sagt, at VVM-rapporten udarbejdet i nøje overensstemmelse med retningslinjerne, og at undersøgelserne består dels af VVM-rapporten og dels af underliggende reference-rapporter (132 i alt). Da vi skrev vores første indlæg og efterlyste oplysninger om i hvilke overvejelser, selskabet har gjort sig i relation til håndteringen af thorium, var oplysningerne ikke tilgængelige for os. Og John Mair henviste i sit svar 5. februar i Sermitsiaq til afsnit 3.6.6 i en rapport hvor oplysninger om thorium heller ikke var at finde. Vi har nu ledt længe efter de relevante bilag, der skal graves dybt for at finde oplysningerne, og man kan spørge hvorfor sådanne oplysninger ikke står mere centralt i sammenfatningen? Jeg synes ikke, at Greenland Minerals har hjulpet befolkningen til at finde de relevante oplysninger om thorium. Thorium fra minedriften vil udgøre et problem for eftertiden, hvis det deponeres i Taseq-søen højt oppe på bjerget. Det er en skidt ide at lægge radioaktivt affald bag en dæmning højere end Rundetårn - på et bjerg. Hvordan sikrer man vedligeholdelse af en sådan en 45 m høj dæmning mange år frem? Jeg tænker ikke her på de 37 år, hvor mineselskabet er i området, men de efterfølgende 1000 år. Jeg synes ikke, det er den rigtige tekniske løsning, de har fundet frem til. Det vil være mere hensigtsmæssigt at lægge tailings tilbage i bruddet, hvor man har fjeld på alle sider. Dertil er det også værd at overveje, om man bør deponere thorium fra raffinaderiet på en måde, så det senere kan anvendes f.eks. i thoriumreaktorer, som flere bl.a. Seaborg har nævnt som en potentiel fremtidig energikilde.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten