Geolog Christian Knudsen skriver i Ingeniøren en kritik af håndteringen af thorium i forbindelse med en kommende mine ved Kvanefjeld i Grønland.
Ingeniøren her forelagt kritikken til selskabet bag mineprojektet.
Administrerende direktør for Greenland Minerals, John Mair, skriver i en mail til Ingeniøren:
Det anerkendes, at Christian Knudsen har en ph.d. i geologi, men det medfører ikke nødvendigvis ekspertviden inden for udvikling af mineprojekter og miljøekspertise. Vi flere gange oplevet i høringsperioden, været ude for at personer, der har en vis faglig baggrund, men ikke besidder egentlig ekspertise, bidrager med meninger.
Læsere skal være opmærksomme på, at Kvanefjeld VVM-rapporten er udarbejdet i nøje overensstemmelse med retningslinjerne for udfærdigelse af rapporter om miljøpåvirkning (VVM) for mineprojekter i Grønland (2015,) og har været igennem en udtømmende gennemgang og revision af Miljøstyrelse for Råstofområdet og selvstyrets primære videnskabelige rådgivere, DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI, Aarhus Universitet, og GN - Grønlands Naturinstitut - siden det først indsendte i udkast i december 2015. Detaljeniveauet, der fremgår af VVM-rapporten, sammen med rapportens struktur er bestemt på baggrund af vejledning fra de uafhængige videnskabelige rådgivere.
VVM-undersøgelserne består dels af VVM-rapporten og dels af underliggende reference-rapporter (132 i alt). Referencer rapporterne er alle tilgængelige her.
Det lader til, at Christian Knudsen ikke har gennemgået VVM-rapporten i sin helhed. Hvis han havde gjort det, ville han allerede have fået svar på sine spørgsmål og kunne have undgået de offentliggjorte misforståelser.
Greenland Minerals har anvendt internationale eksperter til at undersøge og analysere alle områder med en potentiel miljørisiko. Samtlige de emner som Christian Knudsen omtaler er dækket af og belyst i VVM-rapporten. Det virker heller ikke som om Christian Knudsen har læst baggrundsrapporterne, men alene har læst rapportsammenfatningen. De tekniske rapporter – som gennemgår miljøeffekterne i meget betydelig detaljegrad – er som nævnt tilgængelige på selvstyrets høringsportal.
Der er flere gange blevet fremsat påstande og kommentarer fra såkaldte eksperter, som tydeligvis ikke har læst de tekniske rapporter (referencer) og ikke er fortrolige med, hvordan VVM-rapporter udarbejdes i henhold til god international praksis. At påstå, at thorium ikke er undersøgt grundigt, er ganske enkelt forkert. Ved en enkelt ordoptælling vil man finde 66 omtaler i VVM-hovedrapporten, og 627 gange i rapporten Radiologisk vurdering af Kvanefjeld multielementprojekt, Narsaq-området, Grønland af Arcadis (2020) (EIA-reference 5).
Der findes yderligere henvisninger i den vedhæftede udtalelse fra Dr. Doug Chambers, som faktisk er specialist inden for radioaktivitet i relation til miljø.
Svar på Ingeniørens spørgsmål:
Minerester (tailings) planlægges placeret bag to 45 m høje dæmninger. Men hvordan ville Th gebærde sig i naturen i tilfælde af et dæmningsbrud?
For det første er det vigtigt at forstå de naturlige basisline forekomster af mineraler og metaller, når man drøfter virkninger af Th forekomster i naturen. Lujavrite (klippetypen, der skal brydes) forekommer i vid udstrækning på overfladen af fjeldet i den øvre del af Narsaq-dalen og langs skråninger i tilstødende fjorde.
Den naturligt forekommende bjergart bidrager derfor væsentligt til naturligt afløb af sedimentært input i dalen (og i de tilstødende fjorde). Sediment fra den øvre del af floden Narsaq indeholder naturligt 190 ppm Th, mens de nedre områder indeholder 61 ppm Th (Tabel 33 i EIA). Selv havsediment fra Iluabugten indeholder fra naturens hånd 30 ppm Th.
Tailings (affald) fra koncentratoren (knuseren) udgør langt størstedelen af tailings og indeholder 277 ppm Th. Dette tailings består af knust og formalet lujavrit og ligner derfor sedimentet i den øvre del af floden Narsaq. Lujavrit i overfladen af fjeldet og andre klipper har og vil fortsat bidrage til det sedimentære input og strømme ned ad dalen i mange tusinder af år fremover (hvilket vil sige, at nedbrudt lujavrite naturligt bidrager til flodsedimentet i Narsaq-dalen). De kemisk behandlede tailings udgør kun en lille del af tailingsmængden og isoleres i en separat del af anlægget, længst væk fra den ydre dæmning på tailingssøen (som er det eneste mulige men yderst usandsynlige brudpunkt).
I tilfælde af et dæmningsbrud ville den samlede radioaktive påvirkning af beboerne være på niveauet 1 mSv om året, hvilket er mindre end den nuværende naturlige baggrundsstråling som Narsaq-beboerne modtager på ét år (i dag udgør baggrundspåvirkningen af borgerne i Narsaq ca. 8-10 mSv pr. år). Niveauet ligger også et godt stykke under den internationale foreskrevne dosisgrænse for minearbejdere m.fl. på gennemsnitligt 20 mSv pr. år. Denne påvirkning om fatter samtlige virkningerne af alle radioaktive og ikke-radioaktive elementer, der er til stede i tailings. Det omfatter thorium, uran og deres afledte produkter. Dette er blevet grundigt evalueret af to internationale eksperter inden for miljø- og radiologividenskab. Se EIA-referencerne 5, 74, 110, 126.
Thorium i naturen er ikke farligt. Som diskuteret ovenfor er thoriumkoncentrationer naturligt forhøjede i det lokale miljø. I det yderst usandsynlige tilfælde af et dæmningsbrud strømmer thorium i den faste del af tailings ned gennem dalen til floden Narsaq. De fleste af de faste stoffer, der indeholder thorium, ender i Narsap Illua-bugten. Strømmen fra et nedbrud vil gå forbi byen Narsaq og befolkede områder med nogle få kilometer. Udbredelsen af strømmen er begrænset af en naturlige dal.
Thorium er ikke opløseligt i tailingsøens. Thorium i de faste stoffer er heller ikke opløseligt i flodvandet og i havvand i Narsap Illua-bugten. Med tiden vil thorium i de faste stoffer gradvist udvaskes af naturlig flodstrømning i Narsap Illua-bugten. Som diskuteret skal det bemærkes, at sedimenterne i bunden af Narsap Illua-bugten allerede har et forhøjet niveau af thorium pga. naturlig floderosion af klipperne over tid. Eftersom thorium ikke er opløseligt i det omgivende vand, forventes der ingen indvirkning på miljøet og mennesker.
Hvor længe er det relevant at overvåge og vedligeholde dæmningerne?
Dæmningerne overvåges kontinuerligt i løbet af projektets 37-årige periode af Greenland Minerals Limited. Under lukning lukkes dæmningerne på en selvvedligeholdende måde. Det betyder, at der kun er behov for begrænset vedligeholdelse af dæmningen over tid. Den begrænsede vedligeholdelse indebærer bl.a. anbringelse af mellemstore klipper ved søens naturlige vandudløb, hvilket muliggør udløb uden erosion. Langsigtet overvågning af dæmningen vil finde sted nedstrøms Taseq-floden, hvor kemisk analyse vil afsløre en eventuel udsivning eller svigt.
Hvem skal gøre det? Omkostningerne til vedligeholdelse og overvågning af dæmningerne er lave og udgør ingen stor økonomisk byrde. Det vil være en lignende omkostning, som kendetegner den løbende overvågning af drikkevand i Narsaq, der i øjeblikket udføres af den lokale kommune. Midler hertil skal deponeres af mineselskabet.
Er der alternative lossepladsmetoder, der holder længere end dæmninger?
For det første er Taseq et naturligt bassin – det er derfor det indeholder en sø. Den ligger oven på sjældne klipper (naujaiite og noget lujavrite), som påvirker vandkemien, så den naturligt er udrikkelig. Dæmningens mure befinder sig lige over enden af søen, og er ikke en bred dæmning over en åben dal.
Der findes vanddæmninger overalt i verden, og mange har eksisteret i århundreder. Jorddæmningen Prosperina i Spanien blev bygget for 2.000 år siden. Den er 22 meter høj og 427 meter lang og er stadig i brug dem dag i dag. Som et grønlandsk eksempel for vandkraftværker i Grønland vil der være en vanddæmning, som er afhængig af klippeunderstøttelse. Kun et meget lille mindretal af dæmninger oplever nedbrud, som generelt resulterer i omfattende mediedækning. Disse er sjældne begivenheder.
Hvis myndighederne beslutter, at de ikke ønsker en våd tildækning af tailingssøen, er det beskrevet i VVM’en - som et alternativ- at det er muligt i stedet at tildække tailings med tørt materiale såsom ler, sten, grus m.m. Såfremt denne metode vælges, vil det fjerne den allerede meget beskedne risiko for, at tailingsvand strømmer ned ad dalen som et resultat af en funktionsfejl i dæmningen.
I løbet af 37 år vil de nyeste teknologilukningsmetoder, der passer bedst til den specifikke placering, blive overvejet til implementering.
Hvorfor er et betragteligt lager af thorium ikke omtalt i VVM-erklæringen?
Den påstand er aldeles ukorrekt. Thorium er omtalt i VVM-rapporten i betydelig detaljeringsgrad – eksempelvis er Thorium nævnt 66 gange i VVM-dokumentet. Kapitel 9 i VVM-rapporten er fuldt ud dedikeret til en vurdering af alle radioaktive grundstoffer, herunder uran og thorium. Thorium er mindre radioaktivt end uran og bioakkumuleres ikke. Det er ikke opløseligt, hvilket muliggør høj stabilitet ved opbevaring. At sige, at det ikke er omtalt, underminerer troværdigheden hos dem, som har fremsat denne påstand. De underliggende undersøgelser dækker mere end 800 sider – og er tilgængelige på regeringens høringsportal.
GM har tilføjet yderligere opklarende kommentarer:
Thorium er hovedsageligt til stede i malmen i mineralet steenstrupin, hvor den gennemsnitlige koncentration i malm er ca. 0,06 % thorium (mere præcist 0,0593 % Th). Bemærk, at 0,08 % thorium bruges til visse VVM-vurderinger for at tilvejebringe en mere forsigtig vurdering. F.eks. anvender strålingsundersøgelser udført af den uafhængige konsulent Arcadis [VVM-reference 5, der er offentligt tilgængelig på GoG's websted] af forsigtighedsmæssige grunde et højere teoretisk thoriumindhold.
Malmen bearbejdes i to forskellige faser med metallurgisk behandling for at sikre at tailings er stabil:
Koncentrator – i dette trin separeres de fleste af de sjældne jordarter og thoriummineraler fra de ikke-værdifulde mineraler (tailings). Den kemiske beskaffenhed af thorium i tailings ændres ikke, eftersom thorium forbliver i de naturlige og stabile mineraler. Stabiliteten af thorium i disse tailings bekræftes ved langvarige stabilitetstest udført af det uafhængige laboratorium SGS Oretest. Thoriumindholdet i koncentratortailings er ca. 280 ppm thorium.
Raffinering – i raffineringsfasen bearbejdes det sjældne jordkoncentrat, som produceres i koncentrationsfasen. Dette er en meget mindre samlet masse, som er ca. 10 % af det materiale, der behandles af koncentratoren. Uran og sjældne jordarter ekstraheres fra mineralkoncentratet, hvorefter resten udgør raffinaderi-tailings. Denne proces ændrer de naturlige mineraler til kemisk modificerede mineraler og kemiske bundfald. Radioaktive afledningsprodukter af uran og thorium findes også i dette tailingprodukt. Disse tailings bearbejdes med særlige kemikalier, der udfælder thorium og radioaktive afledningsprodukter (radium, radon og polonium samt alle andre) i en stabil form. Dette gennemgås i afsnit 3.6.6 i VVM-rapporten. Der er også blevet tests af langtidsstabiliteten på raffinaderi tailings, som viser at der ikke kan konstateres væsentlig frigivelse af radionuklider. Disse tests af langtidsstabiliteten er blevet udført flere gange af forskellige uafhængige laboratorier såsom SGS Oretest og the Australian Nuclear Science and Technology Organisation (ANSTO)). Raffinaderi-tailings har et gennemsnitligt thoriumindhold på 0,37 %.
Følgende figur viser et forenklet procesdiagram for tailing- og vandbehandlingsfaser, der er indeholdt i raffinaderiets design.
Testene vedrørende langtidsstabiliteten af tailings blev påbegyndt i 2013 og fortsatte frem til 2020. Der er blevet samlet fire separate tailingprøver til både koncentrator og raffinaderi, og som er blevet testet. Der er blevet gennemført en kombination af miljøstabilitetstest efter internationale standarder med henblik på at undersøge stabiliteten. De langsigtede test blev udført i løbet af 860 døgn under betingelser, som svarer til forholdene i bunden af tailingfaciliteterne. Stabiliteten af alle relevante grundstoffer, herunder radionuklider, blev undersøgt. Resultaterne viser, at thorium og radionuklider er stabile i de faste stoffer og at de ikke er mobile. Dette gør en sikker opbevaring mulig i begge dele af tailings faciliteterne. Resultaterne af disse test af tailingsstabiliteten er løbende blevet fremsendt til selvstyrets videnskabelige rådgivere DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aahus Universitet og GN - Grønlands Naturinstitut. DCE har leveret input til testprogrammerne med henblik på at sikre, at de udviser korrekte resultater. Resultaterne af testprogrammerne for stabiliteten af tailings er blevet accepteret af DCE og Selvstyret som passende til at indgå i VVM-rapporten.
Vedrørende opbevaringsdepotets vægstabilitet, skriver Greenland Minerals følgende:
Tailinganlæggenes afgrænsningsvægge er permanente strukturer, som er designet til at være fejlsikre.
Væggene designet med en lav vinkel. Den lave vægvinkel giver stabilitet under alle tænkelige forhold, herunder jordskælv. Væggene er designet til at modstå én jordskælvshændelse af typen som vil forekomme 1 gang i 10.000 år. Dæmningens vægge er 45 meter høje efter 37 år, men bredden af væggen er 247 meter (2,5 gange en fodboldbane på den lange led), hvilket giver et stabilt fundament.
Væggenes højde er også designet til altid at forebygge overløb under drift. Der er 6 meter fribord over vandhøjden i dæmningerne. Disse fribordniveauer er designet til at modstå ét regnvejr af typen som vil forekomme 1 gang i løbet af 10.000 år, uden at dæmningen løber over.
Tailinganlæggene har en dobbelt foring for at forhindre lækage af vand. Der er et uigennemtrængeligt plastlag og et selvforseglende lerlag. Tailingdammens vægge er fremstillet af lokale klippesten, som har været strukturelt stabile på dette sted i mange tusinder af år. De er indlejret i massiv klippemasse og forseglet med beton i bunden. Selve det tailings, der består af faste stoffer, er praktisk talt uigennemtrængeligt og vil blokere for enhver udsivning fra vandet ovenover, når de akkumuleres i løbet af dæmningens levetid.
