Det var i strid med loven, da Silkeborg Kommune i 2016 indgik en aftale med EnergiMidt, (det nuværende Eniig, red.) som blandt andet betød gratis wifi-hotspots til borgere og turister i gågaderne i Silkeborg.
Kommuner må nemlig ikke gratis udbyde services, som også leveres af private leverandører, f.eks. teleselskaber.
»Det er Ankestyrelsens opfattelse, at hverken den skrevne lovgivning eller kommunalfuldmagtsreglerne giver Silkeborg Kommune hjemmel til at stille gratis wi-fi til rådighed for offentligheden i gågaderne i Silkeborg bymidte. Det er på den baggrund Ankestyrelsens samlede vurdering af sagen, at Silkeborg Kommune ved sin beslutning om at give gratis wi-fi i gågaderne i Silkeborg har handlet i strid med gældende ret,« står der i Ankestyrelsens vurdering af sagen, som har været undervejs i to et halvt år.
Sagen startede helt tilbage i juni 2016, blot en måned efter wifi-netværket i gågaderne i Silkeborg var etableret. Her sendte teleanalytiker John Strand en klage over netværket til Ankestyrelsen, som først nu i januar 2019 har givet sin vurdering af sagen.
I dag er John Strand glad for Ankestyrelsens vurdering, men ærgrer sig over sagens manglende konsekvenser.
»Silkeborg troede, at de kunne omgå reglerne ved at lade Energimidt bygge og drive nettet og så købe nogle data af Energimidt, til en pris der ikke afspejler værdien af det, de køber, men som koster det, som det har kostet Energimidt at bygge og drive nettet. Det, kommunen har gjort, er en bevidst omgang af reglerne, og de stiller sig nok op og siger undskyld, og at de ikke vil gøre det igen. Det betyder, at deres ulovlige handlinger ikke får betydning for de embedsmænd og politikere, som har set stort på loven,« skriver John Strand i en mail til Ingeniøren.
Energimidt har fået 490.000 kroner af Silkeborg Kommune for en fireårig uopsigelig aftale.
Hvis en kommune vil etablere et gratis wifi-hotspot, må netværket ikke indeholde reklamer. Hastigheden må ikke være under 30 Mbps, ligesom backhaulnetværket bør levere en hastighed, der mindst svarer til den forbindelse, som kommunen benytter til intern brug. Kommissionen vil fjernovervåge kvaliteten af alle WiFi4EU-hotspottenes forbindelser. I den første fase af WiFi4EU-netværket har hver enkelt kommune ansvaret for brugerregistreringen og -autentificeringen og dermed også for enhver potentiel behandling af personoplysninger. På sigt skal der oprettes en fælles autentificeringsplatform, hvor brugerne efter at have registreret sig én gang kan 'roame' frit mellem alle WiFi4EU-hotspottene uden at skulle logge ind igen. Kilde: Wifi4EUWifi4EU
Wifi var en sidegevinst
Da det nye wifi-hotspot blev indviet tilbage i maj 2016, var det med gratis is, og en glad kommunal udviklingschef.
»Wifi-samarbejdet med Energimidt giver rigtig god mening for alle parter. Bymidten bliver mere attraktiv, mens Energimidt får mulighed for at afprøve en forretningsmodel, der også kan bruges i andre sammenhænge,« sagde udviklingschef i Silkeborg Kommune Gregers Pilgaard dengang i en pressemeddelelse.
For udgangspunktet for kommunens aftale med Energimidt om etablering af et wifi-hotspot var slet ikke at udbyde et wifi-netværk, men i stedet at få data om borgernes bevægelsesmønstre i gågaderne. Wifi-netværket var en forudsætning for, at Energimidt kunne levere bevægelsesdata, og når det alligevel var etableret, kunne man lige så godt gøre det frit tilgængeligt, lød det fra kommunen.
»Det, vi har købt, er bevægelsesdata, som vi har brugt i planlægningen af indsatser sammen med handelslivet i byen, samt i evalueringen af store events, som for eksempel under det store sportsevent Made in Denmark i august 2018, hvor vi i evalueringen har sammenlignet bevægelsesmønstre i byen med bevægelsesmønstre på almindelige handelsdage,« skriver Hans Mogensen, kommunikationschef i Silkeborg Kommune, i en mail til Ingeniøren.
Men den går altså ikke, lyder det fra Ankestyrelsen. For den type data kunne kommunen have fået på andre måder, lyder det i vurderingen.
»Ankestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at der findes andre muligheder for at opnå adgang til internettet, som det kommunale engagement vil være i direkte konkurrence med, samt at kommunens ønske om at yde kommunal information via internettet kan varetages på anden måde ved benyttelse af allerede etablerede og eksisterende forbindelser.«
Silkeborg Kommune: Ikke vores intention at bryde reglerne
Metoden til at spore bevægelsesmønstre kaldes wifi-tracking. Det fungerer ved at et wifi-netværk sættes op, som så scanner omgivelserne for smartphones med aktiveret wifi, også selvom smartphonen ikke er forbundet med det kommunale wifi-netværk. Netværket registrerer smartphonens unikke id, også kaldet en mac-adresse. Det betyder, at man kan følge en smartphones bevægelser rundt i byen, uden at borgeren har givet samtykke.
Den løsning er fuldt lovlig og godkendt af Erhvervsstyrelsen.
Hans Mogensen fortæller i dag, at kommunen ikke har data på, hvor mange borgere og hvor meget wifi-hotspottet er benyttet.
Fordi aftalen med Energimidt ifølge Silkeborg Kommune slet ikke handlede om at stille gratis wifi til rådighed i gågaderne, men i stedet at få bedre data om borgernes bevægelsesmønstre, er regelbruddet ikke så slemt.
»Vores intention har ikke været at stille gratis wi-fi til rådighed, og vi hæfter os ved, at Ankestyrelsen siger, at vores formål og intentioner med at indgå aftalen har været lovlige, men at måden, vi har indgået aftalen på kan være konkurrenceforvridende. Vi tager naturligvis Ankestyrelsens udtalelse til efterretning, og vi kommer ikke til at indgå lignende aftaler igen. Vi vil nu svare Ankestyrelsen inden for den frist, de har givet os.«
Læs også: Almindelig wifi spotter våben, bomber og kemikalier i tasker
EU-støtte giver nye kommunale wifi-hotspots
Mens Silkeborg Kommune har fået en reprimande af Ankestyrelsen, så skal man ikke køre mere end 50 kilometer nordøst til Randers Kommune, før man kan få et lovligt kommunalt wifi-hotspot. Her har den østjyske kommune for få måneder siden modtaget EU-støtte netop til at rulle nye gratis kommunale wifi-hotspots ud.
Med Projektet Wifi4EU har EU afsat 900 millioner kroner til at etablere gratis wifit-hotspots i europæiske byer. I første ansøgningsrunde fik 15 kommuner hver et tilskud på 15.000 euro, svarende til ca. 111.0000 danske kroner.
Læs også: Efter kritik og it-problemer: 15 kommuner får EU-millioner til gratis wifi-hotspots
Men det storstilede EU-projekt har krævet en dansk lovændring, så der i dag står, at det er lovligt at udbyde kommunale wifit-hotspots, under forudsætning af at kommunerne har modtaget støtte fra Wifi4EU.
Offentlige institutioner kan etablere wifi-hotspots for at give offentligheden gratis adgang hertil, »når (...) den offentlige institution opnår hel eller delvis støtte til etablering af wifi-hotspots fra EU.«
I Silkeborg Kommune har man ikke søgt om støtte hos Wifi4EU, og det er heller ikke planen.
»Da vores intention ikke har været at stille gratis wifi til rådighed, har vi heller ikke overvejet at søge støtte via EU-programmet Wifi4EU,« skriver Hans Mogensen.
Læs også: Efter kaotisk forløb: Danske kommuner i kø for at etablere gratis wifi i byerne
