Gratis data fra rummet: Få hjælp til at finde dem
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gratis data fra rummet: Få hjælp til at finde dem

satellitfoto sentinel copernicus ESA
Danske landmænd kan på hjemmesiden Cropsat.dk downloade et gradueret kvælstoftildelingskort for deres egne marker. Satellitbillederne kommer fra Copernicus-programmet. Foto: Skærmprint fra Cropsat.dk

Det bliver meget lettere for danske forskere, virksomheder og myndigheder, hvis de får problemer med at hente jordrelaterede data hjem fra sværmen af europæiske Copernicus-satellitter.

Fremover kan man nemlig ringe til en nyåbnet hotline, som kontoret ’Rum’ i Styrelsen for Forskning og Uddannelse betjener sammen med DMI og Europa-Kommissionen.

Telefontjenesten skal sammen med en ny webportal ’Brug rummet’ gøre det nemmere, mere overskueligt og inspirerende at udnytte de mange data fra rummet. Det er et område, som er prioriteret højt i Danmarks nye rumstrategi.

»Vi håber, at den nye webportal kan være nyttig for folk, der er nysgerrige for at lære mere om rummets muligheder, og som gerne vil bruge data til for eksempel at udvikle deres forretning eller løse opgaver mere effektivt,« siger kontorchef for Rum i Styrelsen for Forskning og Uddannelse Peter Sloth.

150 danske ’rum’virksomheder

En opgørelse fra 2013 viste, at cirka 150 danske virksomheder med samlet 1500 ansatte arbejdede med rummet og omsatte for cirka 4,4 milliarder kroner om året.

Læs også: Ny satellit overvåger kornet på danske marker

90 procent af indtjeningen skyldtes downstream-aktiviteter (virksomheder der modtager eller distribuerer data hentet ned fra rummet: navigation, vejrdata, jordobservationer, kommunikation). 60 procent af downstream gik til eksport.

En gylden regel er, at en krone investeret i rummet, giver fem kroner tilbage.

Gratis big rum-data

Efter at Den Europæiske Rumorganisation, ESA, natten til tirsdag sendte en ny satellit Sentinel-2B i kredsløb om Jorden, bliver mængden af data fra rummet øget markant.

Det er big data, der er frit tilgængelige for alle.

Sentinel-satellitten indgår i det 44 milliarder kroner dyre satellitprogram Copernicus, der er verdens hidtil største jordobservationsprogram og leverer data om Jordens landområder, hav, is og atmosfære.

Kommentarer (0)