Fibre fra nåletræer er guf for en bestemt type bakterier i vores tarm. Og den gode nyhed for os er, at bakterierne omdanner fibrene til smørsyre, som er en vigtig ingrediens for vores helbred.
Derfor er der sandsynlighed for, at grantræs-præbiotika kan hjælpe kroppen med at modstå forskellige former for inflammation og måske endda også tyktarmskræft, viser forskning fra bl.a. DTU Bioengineering og Norges universitet for miljø- og biovidenskab (NMBU).
»Det er en biologisk set meget interessant bakterie, for den kan få stor relevans for vores sundhed. Og måske også for landbrugsdyr, hvis den f.eks. kan tilsættes foder,« fortæller Maher Abou Hachem, som er professor på DTU Bioengineering og medforfatter til den nyligt udkomne artikel om opdagelsen i Nature Communications.
Bakterien, som er særligt interesseret i netop fibre fra nåletræer, hedder Roseburia intestinalis og udgør ifølge DTU 3-5 procent af bakterierne i de fleste mennesketarme.
Den vakte for alvor interesse i forskerkredse for nogle få år tilbage, efter en række studier havde vist, at den kunne producere den eftertragtede smørsyre, og siden har man fundet ud af, at det især er polysakkariderne beta-mannaner og xylaner, som bakterien fermenterer og omdanner.
Læs også: Kunstig tarm og bakteriofager skal afhjælpe overforbrug af antibiotika og zink
Konkurrenterne i tarmen kan ikke spise træer
Førstnævnte er der masser af i træer, og det bliver da også i dag brugt som fødevareingrediens til bl.a. geletering, men der har ikke tidligere været tænkt så meget i at brødføde bakterier med fibrene.
Maher Abou Hachem har dog holdt et vågent øje med bakteriens kostvaner, og så sent som sidste år udgav han – også sammen med norske forskere - en artikel i Nature Microbiology, hvor de for første gang viste, præcis hvordan denne smørsyreproducent arbejder. Dette er vigtigt at vide, for overhovedet at kunne sammensætte den rette føde, hvilket vi også dengang skrev om i Ingeniøren.
Helt ned på det molekylære niveau viste gruppen, at bakterien sikrede sig sin mad ved at være god til at for-klippe komplekse kulhydrater ned til en størrelse på 4-5 enheder ved hjælp af såkaldte ABC-transportere. Herefter kan den trække føden ind i cellekernen, før konkurrenter får snablen i maden og herindefra fordøje den i ro og mag uden at blive forstyrret.
I forbindelse med dette forskningsprojekt har det så handlet om at finde lige præcis de fødevarer for bakterien, som havde den kulhydratlængde, som den foretrak, og som konkurrenterne holdt sig fra. Forskerne ved, at disse kan findes i bestemte korn og ceralier, og endda i kaffe og kokosnødder, men så fik nordmændene en lys idé. Hvorfor ikke se på nåletræer?
Papirbranchen er presset i Norge, så der er interesse i at bruge træerne til andre ting, og nu viser det sig altså, at de måske kan gøre rigtig god nytte i vores tarme.
Læs også: Sunde danske bakterier skal få kyllinger og grise til at vokse
Trækur til dyr og mennesker
»Sammen med postdoc Sabina Leanti La Rosa og lektor Bjørge Westereng, begge fra NMBU, kunne vi ud fra analyser og viden om bakteriens genom forudsige, at den burde havde de rette gener til at nedbryde beta-mannan fra hemicellulosen. Derfor dyrkede vi bakterien i laboratoriet for at se, hvordan den reagerede med nåletræssubstratet, og det kunne den godt lide,« siger Maher Abou Hachem.
Og så så det lovende ud, for nåletræer indeholder ca. 30 procent hemicellulose, så der er masser af føde i skovene.
Næste skridt var dyrestudier, der skulle vise, hvordan bakterierne reagerer på føde af grantræer in vivo. Foreløbig har samarbejdes partner fra University of Michigan lavet studier på mus, hvor det bl.a. viste sig, at den øgede mængde mad til R. intestinalis også betød, at mindre sunde bakterier i tarmen veg til fordel for de nu mere velnærede smørsyreproducenter.
I sidste ende skal ’trækuren’ også prøves på mennesker og på større dyr for at finde den rette sammensætning og dosis. Hvis den skal gøre nytte i både menneske- og grisetarme, er det vigtigt, at den ikke giver f.eks. hård mave i stedet.
»Der burde ikke være noget usundt i nåletræerne, men cellulosemassen er i sig selv ret klæbrig og tyktflydende, så vi skal helst ikke lave andre problemer for maven, men det vil vi se på i kommende projekter. Hvis vi lykkes med at finde penge til det,« lyder det håbefuldt fra Maher Abou Hachem.
