Gråhårede ingeniører har lettere ved at få job end nydanskere

Selvom mange arbejdsgivere skriger på ingeniører, så tager de hellere en gråhåret en af slagsen end en yngre og mere veluddannet nydansker, skriver Information.

»Jeg har indtryk af, at ledigheden blandt ældre ingeniører for tiden falder mere, end ledigheden blandt ingeniører med anden etnisk baggrund,« siger formanden for Ingeniørens A-kasse, AIK, Ole Marqweis, til Information. Der er cirka 2.000 ledige ingeniører og maskinmeste i a-kassen.

Der er ulovligt at registrere medlemmer efter etnicitet, og derfor har a-kassen ikke det præcise antal af ledige nydanskere. Ud fra en undersøgelse fra sidste år skønner IAK, at der er et par hundrede ledige ny-danskere i a-kassen. De er ofte bedre uddannet end de danske kolleger, fordi de typisk er civilingeniører eller har en ph.d.

»Jeg forstår det overhovedet ikke. Når man her i Storstrøms Amt, hvor jeg bor, kan ansætte polske læger til at arbejde med liv og død, så kan man vel også ansætte udenlandske ingeniører til at konstruere teknisk udstyr,« siger Ole Marqweis til Information.

»Virksomhedernes ledere taler ofte om sprogproblemer som årsag til ikke at ansætte nydanskere. Men det er en tyndbenet undskyldning. Nydanskere, der har taget en uddannelse i her i landet, må være ret gode til dansk. Og hvis de ikke er, så må det da være en mulighed for i denne her globaliseringstid med fokus på eksport at give nydanskere job lidt væk fra "kundeskranken" og så lade dem rykke frem, efterhånden som de bliver bedre til dansk,« tilføjer han.

Hjælp fra ministeren

IAK og Ingeniørforeningen prøver at ændre på statistikken ved at lave såkaldte jobbørser, hvor virksomheder og nydanske ingeniører mødes og forhåbentlig matches. Men Ole Marqweis kunne alligevel godt bruge beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) opråb til virksomhederne.

Men formanden for Akademikernes Centralorganisation, Sine Sunesen, tror ikke på effekten af en dundertale fra ministerens side.

»Hjort har stort set ingen indflydelse på, om der bliver ansat flere nydanskere. Det er langt vigtigere, at historierne om succesfulde ansættelser af nydanskere bliver bragt videre. Og at arbejdsgiverne møder nydanskere i øjenhøjde ved f.eks. jobmesser og møder, så eventuelle fordomme kan blive nedbrudt,« siger hun til Information.