GRAFIK OG VIDEO: 33 ton amatørubåd fik en lang række forbedringer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

GRAFIK OG VIDEO: 33 ton amatørubåd fik en lang række forbedringer

Den danske amatørubåd UC3 Nautilus kunne i maj måned attter ses i danske farvande. Ubåden blev opgraderet på en lang række områder, blev sandblæst og malet både indvendigt og udvendigt.

Nautilus har stået som en rusten landkrabbe foran det vindblæste B&W værft på Refshaleøen i seks år. I sin storhedstid i 2008 og 2009 dykkede den ellers i dybderne rundt om Bornholm, sejlede neddykket i Øresund og var centrum for kunstforestillinger, hvor der blev danset ballet på dens dæk..

OBS: Nedenstående grafik virker ikke på mobile enheder

Den sidste tur blev transporten af den 1,6 ton raket HEAT1X til opsendelse øst for Bornholm. Men efter sin mission blev ubåden ramt af en batterieksplosion, der betød den skulle slæbes hjem til Refshaleøen, hvor den blev hevet på land. Siden har den kun flyttet sig to gange 85 meter, nemlig fra Raketmadsens Rumlaboratorium til Copenhagen Suborbitals og tilbage igen.

Renoveringen stod på i flere år og har involveret et utal af skiftende folk, blandt andet fra folk i den tidligere ubådsforening, der startede renoveringen i marts 2014.

LÆS OGSÅ: Ubådsforening giver Nautilus tilbage til Raket-Madsen: Ellers ville vi aldrig få fred

Læs også: Nautilus' rejse fra land til vand - de sidste skridt

Men vejen til at lade saltvandet omslutte skroget har været skrinlagt med et utal af tekniske udfordringer:

Nyt træk og gearing af propel

En af de vigtigste ombygninger er transmissionssystemet omkring skrueakslen. Nautilus sejler nemlig med en Kubota D3700 hoveddieselmotor, der kører med mellem 1500 og 2000 omdrejninger i minuttet. Det skal geares ned til omkring 100 omdrejninger i minuttet for den otte-bladede bronze-skrue med en diameter på 800 mm.

Nautilus har haft flere udfordringer med transmissionen, og gearet har været belastet. Oprindeligt var gearingen et tungt dublex kædetræk monteret omkring flere tandhjul og kædestrammere, som både gav støj og energitab. Nu har ubådsfolkene erstattet det med et tandremsystem med remstrammere og tryksmurte lejebukke. I det nye system kan drivremmen også nemt erstattes, hvis den skulle knække.

Læs også: I maskinrummet på Nautilus - fra klatmaling til ombygning

Ændringer indebærer også en ny friktionskobling og ny gearkasse, ZF 5.

Diameteren af det roterende tandhjul på skrueakslen er samtidig blevet halveret for at give mere plads i maskinrummet, men det lægger samtidig også mere pres på systemet.

Kan sejle neddykket i ti timer

Den nye udgave af Nautilus bliver også udstyret med et opgraderet elsystem, der gør den i stand til at sejle neddykket med elmotor i op til ti timer. Ubåden får 24 VDC batterier på samlet set 1,5 ton, der kan rumme 50 kwh. Dertil kommer 12 VDC batterier til navigation, radiorum, styring mv.

Tidligere var der en blanding af 24 V og 12 V, men alt kører nu på 24 V for at have mere redundans i systemet, så der altid kan tappes strøm til alt fra ethvert batteri.

I maskinrummet befinder der sig også en Kubota D722 hjælpemotor, der nu bliver koblet sammen med en transmotor 24 VDC ladegenerator, så Nautilus kan genoplade sine batterier, så længe den sejler på overfladen, eller neddykket med snorkel.

Læs også: She is called to the battle...!

Hjælpemotoren kan også tage over i nødstilfælde, hvor hovedmotoren eller gearet er i stykker. Den kan nemlig drive elektromotoren og dermed få Nautilus til at sejle diesel-elektrisk med 2 til 2,5 knob.

Gyrokompas til navigation under overfladen

Mere neddykket sejlads skaber også et øget behov for at navigere uden kompas, som ikke virker i maven på en ubåd omgivet af tykt stål.

Læs også: Nautilus reaktiveres...

Derfor installerede Peter Madsen og crew et såkaldt gyrokompas, der kort fortalt er en roterende anordning, der er ophængt kardansk. Jordens rotation vil hele tiden få kompasset til at pege mod nord.

Nødopstigning og luft i nødstilfælde

Nautilus kan i princippet dykke til 470 meter, men har aldrig dykket dybere end 40 meter. Det kan dog være, at der bliver lavet om på det, da Peter Madsens grænse på 100 meter giver rum til dybere dyk, og nu bliver der installerer et opgraderet trykluftsystem til nødstilfælde under dybe dyk. Nautilus får nemlig installeret to 50 liters tanke på 300 bar. De skal fylde med højtrykskompressor før afrejse, men kan så bruges til lynhurtigt at hjælpe med at udblæse vand fra tankene og få ubåden op til overfladen.

Emner : Skibe
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"OBS: Nedenstående grafik virker ikke på mobile enheder"

Den virker heller ikke (efter hensigten) på andre enheder. Alle videoerne kører samtidig og uden mulighed for at stoppe eller dæmpe lyden.

  • 4
  • 2

"et såkaldt gyrokompas, der kort fortalt er en roterende anordning, der er ophængt kardansk. Jordens rotation vil hele tiden få kompasset til at pege mod nord"

Jeg troede akslen på gyroen i et gyrokompas altid holdt samme retning/orientering, og skulle indstilles/justeres til at pege nord (eller hvad man nu ønsker)?

Jeg kan, på Android, godt vælge videoer men, ikke afspille.

  • 5
  • 0

med dens videoer fungerer fint.

Nuvel...

Gyrokompas...

En basal gyro holder sin retning i rummet ja. Men har du en fin en af slagsen har på jorden, der jo som bekendt roterer omkring jordaksen, vil den efter nogen tid ende med at dreje sig ( om en anden akse ) så rotationsaksen for gyroen er parallel med jordens rotationsakse.

Det kaldes et "north seeking gyrocompass" og er det man bruger i større skibe.

Det viser så i øvrigt også "sand nord" og ikke "magnetisk nord" og det kan navigatører rigtigt godt lide.

Desværre er den slags ret bulky og kostbare, men vi har fået denne som sponsorat.

Når jeg i øvrigt bruger udtrykket "vi" og ikke "jeg" dækker det over at Nautilus nok er min ide, og et projekt jeg har langt mange år i, men mange andre har jo har været involveret gennem tiden.

Tak til dem !

Jeg er sikker på de alle glæder sig over snart at se hende aktiv igen.

Peter Madsen

  • 12
  • 6

Flot og super-inspirende artikel og gode forklaringer fra PM, som altid. (Man får jo helt lyst til at gå op på loftet, finde Lego-kassen frem og bygge en Nautilus i 1:48 og naturligvis med et par siloer til S-HATV'erne.)
I mit næste liv vil jeg måske blive ubådskaptajn - ENDELIG!

  • 6
  • 1

Men har du en fin en af slagsen har på jorden, der jo som bekendt roterer omkring jordaksen, vil den efter nogen tid ende med at dreje sig ( om en anden akse ) så rotationsaksen for gyroen er parallel med jordens rotationsakse.

Tak for svar.
Ca. det samme fandt jeg her: "Ophænges gyroen kardansk, så den kan svinge i alle retninger, og forsynes den med et lod, der får det til at søge at holde aksen vandret, vil den på grund af jordens rotation indstille sig med aksen nord-syd."
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Kompas#Gyr...
Jeg forstår vare stadig ikke, hvilke kræfter der er på spil her.
Hvad får gyroens akse til at søge paralleliteten?

  • 1
  • 0

betyder i sig selv du allerede har fuldkommen styr på problematikken.

Det med de ti timer handler om tid under elektro fremdrift. Det giver ca 25 sm neddykket range.

Det er småting for millitære ubåde, men Nautilus har hverken brug for at være hurtig eller have lang neddykket rækkevidde.

Man kan groft sigt holde sig neddykket i en lukket atmosfære til CO2 partial trykket bliver for højt. Det gør det ikke med et, men gradvist, og vi er alle udstyret med receptorer i lungerne der fortæller os at nu er det tid at skylle lungerne med frisk luft uden CO2.

Den praktiske tommelfingerregel er at en person i hvile ødelægger ca. 500 ltr luft i timen med CO2.

Man når den kritiske grænse for CO2 længe for det ligeledes faldende oxygen partialtryk bliver et problem.

Med Nautilus 28.000 liter volumen, har men rundt regnet 56 mandetimer før noget skal gøres.

Det er et designvalg for Nautilus ikke at pille ved atmosfæren ved at skrubbe CO2 ud, og tilsætte oxygen.

Så de 56 mandetimer står.

Men teknisk set kan man sagtens gøre noget, og det gjorde de overlevne fra besætningen på Kursk faktisk. De havde apparater der kunne binde CO2 og tilsætte oxygen til atmosfæren.

Ved hævningen af vraget konstateredes det at der havde været en voldsom oxygen brand ombord, som afsluttede alt håb om overlevelse.

Derfor piller vi ikke ved oxygen procenten i Nautilus, men foretager opstigning med ubådens fine nye udslusningsudstyr.

Nå, det er lige som at snakke flystyrt med piloter. Det sker nok aldrig.

Peter Madsen

  • 8
  • 4

Hvorfor bruger i ikke et diselelektrisk fremdriftssystem ?
Der virker som om i har rigtig mange gear ville mene det give effekttab og mange muligheder for fej og bruger plads

  • 1
  • 0

Det har vi.

Styrbord side af maskinrummet er, med sit lille genset og elmotor et 6 kW diesel elektrisk fremdrivningssystem.

6 kW fordi det er rigeligt til neddykket sejlads.

Den 65 kW store hovedmotor i bagbord side, med dens mekaniske gear kobling er nødvendigt til uddykket sejlads.

Så forklaringen er at NAUTILUS er civil, og har brug for en masse kW til at komme rundt i overfladen, men kun diminutiv effekt til neddykket drift.

Havde vi gået all diesel elektrisk havde vi skulle købe en 65 kW elektromotor og en 65 kW generator. Plus noget elektroteknik imellem. Det er ikke gjort med en lille vippekontakt...

Så er det billigere og mere praktisk med mekanisk drev på den store overflademotor, og kun en lille elektromotor til dykning.

Men fint spørgsmål.

Peter Madsen

  • 8
  • 1

Helt forkert,

Djursing har skrevet en hel bog om emnet, og jeg har projekterne med ubåden og siden Sputnik og HEAT 1X som dele af de foredrag der for en stor del financierer Rumlaboratoriet.

Selvfølgelig fortæller jeg også om aktuelle ting, men der er bestemt fokus på baggrunden.

Det er også rigtigt godt nyt for NAUTILUS at der er masser at se til i den butik- det er faktisk en fin sæson specielt Maj juni vi går ind i. Der både foredrag i udlandet og DK, så det bliver hektisk men sjovt.

Der er ikke noget i dette Djursing eller jeg ikke vil tale om. Hvorfor skulle der være det ? Historien er som den er på godt og ondt.

Det sagt så handler artiklen om maritim teknik, som f.eks. Indlægget om diesel elektrisk vs diesel mekanisk fremdrift.

Men der er altså også debattråde som Ing.dk ikke vil lægge server plads til. Det er ikke mine beslutninger, men bla Henrik Heides fra ing.dk domaine.

Peter Madsen

  • 6
  • 4

Du glemte at nævne at NAUTILLUS er blevet sandblæst og malet forskriftsmæssigt fra a til z. Vil også lige nævne at din transmotor generator ikke er af samme design som en bilgenerator, den er bla. børsteløs, kræver ikke excitering for at starte op og er lavet i en noget bedre dansk kvalitet end den gennemsnitlige bilgenerator.

  • 5
  • 0

Ovenstående artikel omhandler de sidst kendte (sikkerheds) opgraderinger af Nautilus
Mordsigtelse er i denne sammenhæng ganske uinteressant, der fint dækkes af andre medier

Spøegsmålet er, bla på baggrund af de informationer som kaptajn og redningsmandskab er fremkommet med, , hvordan ubåden pludselig kunne synke og at der kunne gå 12 timer uden kommunikation inden forlis

Er der, eller blev der ved denne opgradering installeret en kommunikationsbøje, der i tilfælde af haveri kunne sluses ud og bruges til kommunikation med ovefladefartøjer?

Hvis nej, hvorfor ikke?

Hvis ja, hvad kunne grunden være til at kaptajnen ikke var i stand til at benytte dette, efter min mening elementære sikkerhedsudstyr ved nyligt forlis, og hvor intensiv eftersøgningen pågik i 12 timer?

Hvornår og kan trykluft sikkerhedssystem benyttes ved brud på søventil?

Hvilke materiale er disse søventiler lavet af på Nautilus.

Er det genbrug, hvor gamle er de, er der røngen kontrol af disse vitale komponenter

Der er også blevet installeret to 50 liters tanke på 300 bar

" De skal bruges til lynhurtigt at hjælpe med at udblæse vand fra tankene og få ubåden op til overfladen"

Hvor hurtigt vil skibet synke med frit indstrømmende vand fra søventil, når ballasttanke er tomme og disse to tanke udløses ?(manuelt automatisk ?)

Kaptajnen oplyser nemlig, at skibet ved forliset gik under havoverflade på 30 sekunder, mens redningsmandskabet siger, at det faktisk tog 20 minutter.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten