GRAFIK: Verdens højeste vindmølle producerer strøm - også i vindstille vejr

Illustration: MI Grafik

Energiproduktionen fra vindmøllerne forventes at starte op i år, mens hele projektet forventes færdigopført i år 2018.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det andet link på tegningen virker ikke !

Det første link på tegningen: http://www.mbrenewables.com/ virker, OG man kan vælge engelsk hvis ønsket. Dvs. Max Bögl Wind AG.

De tre effekter på tegningens reversible turbiner betyder, at der kan leveres tre forskellige modeller. Vindmøllernes effekt 13-14 MW er mindre end pumpeeffekten.

Der er ikke på hjemmesiden en nærmere omtale af effekt og energiproduktion. Vand-delen omtales som et "water battery". Givet en vis statistisk forekommende vind, så ville det jo være interessant at kende den forventede effekt, døgnkurve, hvor vindproduktionen udjævnes af pumpekraftværket.

Naturligvis kan overskydende netværkseffekt bruges til at pumpe med (om natten).

Interessant koncept- når der nu er bakker og dale at bygge på.

  • 6
  • 0

Jeg forstår ikke hvordan det giver mening at der skal bygges et reservoir ved hver enkelt vindmølle, frem for en centralt reservoir på den optimale lokation i bakkerne. Alt andet lige må det gøre installationsomkostningerne væsentlig lavere, og derfor en lavere omkostning pr kWh. Der er jo (formodentlig) ikke tale om en mekanisk kobling imellem møllens gearkasse og vandpumperne til hver enkelt reservoir.

  • 15
  • 0

Kan det tænkes at der kan spares nogle etableringsomkostninger ved at bygge vandtankene og vindmøllefundamenterne sammen? Tilsvarende lægge vandrør og elkabler ned i samme rende.

Har ingen teknisk indsigt, så det er bare et skud.

  • 4
  • 0

Det lyder som en god ide, men er bare et dumt spild af energi. Hver gang vi skal lagre energi, smidder vi en portion væk, som kunne have fortrængt Kul, Olie, Gas eller biomasse. Dvs at vi holder liv i et større udslip af drivhusgasser og sygdomsfremkaldende gasser og partikler.

Når vi nu absolut insisterer på at bruge ustabile og ukontrolerbare energikilder, så skal de have lov til at producere for fuld kraft, så de kan reducere afbrændingen af "skidt og lort".

Det giver det mindste forbrug af brændsel, og det gør denne løsning ikke!

Mao. Endnu en dårlig ide, bragt til torvs af VE entusiater uden brug af regnestok og sund fornuft!

  • 3
  • 29

Forleden var der en "atomkraftsky" over Europa, som senere blev korrigeret. nu har man så fået en vindmølle der kan producere strøm når det er vindstille??? Det er jo ikke det der er tale om, men ing.dk svælger fortsat i sensationsoverskrifter i bedste EB m.v. stil. Når de så bliver revset for dette, svarer de som fornærmere børn - helt ærligt, flyt nu barren lidt op.

  • 26
  • 6

Vandsøjlen på toppen af fundamentet er med til at give ekstra faldhøjde og dermed tryk. På den måde kan der lagres mere energi med det samme vandvolumen. 40m af de 200m faldhøjde stammer fra disse "tårne" og selve møllerne bliver dermed også 40m højere og vil dermed producere lidt bedre end hvis de stod direkte på jorden. Spændende projekt i områder med lidt bakker/bjerge og god plads.

  • 6
  • 1

Jeg slog Gaildorf op på nettet, hvor det oplystes, at projektprisen var estimeret til 75 mio €. Regner man med 30 års levetid og 4% p.a. i forrentning bliver kapitalomkostningen 775 kr/MWh. Ville man i stedet opføre et 1600 MW KKværk med en effektiv ydelse på 85% og med 50 års levetid og en pris på 60 milliarder kroner finder man en kapitalomkostning på 234 kr/MWh.

Driften af Gaildorf gættes (formodentlig urealistisk lavt ) til 100 kr/MWh.

Forsmark KKværk nord for Stockholm oplyser for 2016 en driftsomkostning på ialt 150 kr MWh, indeholdende atombrændsel, vedligehold mm. og henlæggelser til nedbrydning og slutdeponering.

Så elpriserne bliver: Gailddorf 875 kr/MWh Nyt KK værk 384 kr/MWh.

Prisforskellen siger noget om forskellen i ressourceforbrug. Men Gaildorf anprises som et fremragende og epokegørende eksempel til efterfølgelse.

Den nøgterne iagttager må tænke: "Das ist der Untergang des Abendlandes."

  • 4
  • 6

Det er vindkraft, og derfor en fantastisk god ide. Dernæst koblet med vandkraft, bliver det en emminet god ide. Med lagring af den ustabile energi, bliver det en superb ide.

Dit forslag er derimod baseret på atomkraft, som er både stabilt, forureningsfrit og billigere, se det er en FORFÆRDELIG ide.

Hvorfor, tja bum bum..................DET ER DET BARE!!!

PS. Terræn staves ikke tærren, som anført i grafikrubrikken, to gange!

  • 2
  • 15

<ja. Stave kan de heller ikke. Så er det nok heller ikke forsvarligt at gå i gang med noget som vi kunne for 30-40 år side

  • 3
  • 10

Kunne man ikke opnå en betydelig effekt af at fylde tårnet op med vand? Dermed kunne der lægges yderligere 178 meter til trykhøjden, og selvfølgelig også øge den oplagrede volumen. Og den indmad der normalt er i tårnet må kunne flyttes udenfor tårnet.

  • 0
  • 5

Vandsøjlen på toppen af fundamentet er med til at give ekstra faldhøjde og dermed tryk. På den måde kan der lagres mere energi med det samme vandvolumen. 40m af de 200m faldhøjde stammer fra disse "tårne"

Kapaciteten i tårnene kan nu ikke være særligt stor, så 40 meter bliver ret hurtigt til 0 meter.

Kunne man ikke opnå en betydelig effekt af at fylde tårnet op med vand? Dermed kunne der lægges yderligere 178 meter til trykhøjden, og selvfølgelig også øge den oplagrede volumen.

Måske fordi der så kommer 17 atmosfæres tryk på bunden af tårnet. Og så tør jeg ikke tænke på hvad der sker, hvis en kraftig vind får vandet i svingninger.

  • 8
  • 0

Jeg forstår ikke hvordan det giver mening at der skal bygges et reservoir ved hver enkelt vindmølle, frem for en centralt reservoir på den optimale lokation i bakkerne. Alt andet lige må det gøre installationsomkostningerne væsentlig lavere, og derfor en lavere omkostning pr kWh. Der er jo (formodentlig) ikke tale om en mekanisk kobling imellem møllens gearkasse og vandpumperne til hver enkelt reservoir.

Det giver ingen mening, så derfor er der tale om et projekt der skal vise ideen på en måde politikere og befolkning forstår.

Pumped storage er ikke nyt. Der findes meget større installationer. Men de har ikke denne illustrative kobling til vedvarende energi.

Jeg holder på at der også er et element af turistattraktion over det.

  • 7
  • 1

Kære Michael,

tak for din kommentar, du har jo helt ret - jeg har rettet stavefejlen nu. Hvis du ser fejl i en artikel/grafik en anden gang, er du meget velkommen til at skrive direkte til journalist/grafiker, så får vi rettet fejlene hurtigst muligt.

På forhånd tak og god dag,

Lasse Gorm Jensen, Nyhedsgrafiker, ing.dk

  • 7
  • 0

Det forekommer mig, at der på figuren mangler en eller flere gule el-ledning(er) fra vindmøllerne til nettet - og til pumperne. Måske overføres energien trådløst? Men... som flere har skrevet: det tekniske er ikke væsentligt, blot ideen er god! PS. Hvorfor er der både vandbaljer og en beholder ved hver mølle?

  • 1
  • 3

Er vel opfundet for at mindske brugen af de energikilder der sviner og dræber mennesker og gør millioner syge?

Når vi så bygger vindmøller skal de vel fortrænge mest muligt af den engergiproduktion der brænder kul, olie, gas pg biomasse.

Det gør denne kostruktion ikke!

Her smidder vi 10-20 % af energien væk i pumper, konvertere og styring. Endvidere bruger vi mere energi på at bygge reservoir, rør og rydde skov, end en "ren" vindmølle løsning.

Dette energitab bliver så udfyldt af fossile brændstoffer, og det holder liv i CO2 udslips møllen.

Når så strømmen bliver dyrere af denne" gå over åen, efter vand" så bliver det mindre atraktivt at konvertere fx transport til el-drift!

  • 1
  • 6

Er der nogen der ved hvad virkningsgraden er for sådan et "vandbatteri". Dvs samlet tab i pumper rør og generator. ?

  • 2
  • 0

Kjeld Flarup, mit forslag var ikke ment som en nøglefærdig plug-and-play løsning. Selvfølgelig skal et mølletårn der fyldes med vand omdesignes. Men lidt løs hovedregning siger dog, at de 17 bar der vil være i bunden hvis den fyldes med vand, vil give spændinger på i omegnen af 120 MPa, hvis røret er 7 meter i diameter og med en godstykkelse på 50mm. Og de spændinger er vel ikke mere kritiske, end man kunne designe sig ud af det. Og jeg ved ikke hvorfor du mener, at vandet skulle begynde at skvulpe faretruende fordi det blæser. Hvis man designer det rigtigt, vil man faktisk kunne bruge vandet til at dæmpe eventuelle tårnsvingninger med.

I øvrigt så er mit forslag jo i virkeligheden bare en kraftig udbygning af det allerede udtænkte integrerede vandreservoir. Det vil øge vandmængden med 10-15%, men vandmængderne i det samlede anlæg er jo ikke store, så ved at øge trykhøjden til næsten det dobbelte, kan der gemmes en væsentlig større energimængde. Og røret er der i forvejen, så kan den jo lige så godt tjene flere formål.

Så hvad er det lige ved forslaget der ikke dur? Hører gerne relevante argumenter fra andre.

  • 2
  • 1

Så hvad er det lige ved forslaget der ikke dur? Hører gerne relevante argumenter fra andre.

Jeg tror umiddelbart, at konvertering af mølletårn til vandbeholder, er væsentligt dyrere end at øge det andet reservoir. Tårnet er jo ikke bare en tom skal, det indeholder elevator + øvrige tekniske installationer.

Som øvrige mener jeg også, at et centralt reservoir ville være en billigere løsning.

mvh Flemming

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten