Jeg ville heller ikke kalde det styring via flaps.
Flaps er normalt det man kalder ‘high-lift devices’ og bruges til at øge vingens opdrift under langsommere flyvning.
Der findes dog fly som er udstyret med såkaldes flaperons, hvor samme rorflade virker som kombineret flap og aileron (krængeror)
men I har ret i, at der rodes en del rundt i termerne - positiv pitch er ikke lig med "flyet stiger" men derimod at flyet roterer om sin tværakse clockwise set fra bagbords side - og omvendt
Det er altid sjovt at presse teknologien og måske man lærer noget nyt i processen.
Jeg kan bare ikke helt se hvorfor det er smart ikke at have flaps på et fly. Jeg kan ikke se hvorledes det giver færre bevægelige dele, da der stadig skal være noget mekanik til at kontrollere flowet fra turbine og ud til slidserne i vingen (meget varm luft, skal tilføjes). Gør det måske flyet mere manøvredygtigt?
Udover dette, så er den vel også prisgivet ved et motorstop, da dens "erstatnings-flaps" ikke virker længere.
Omkring 0:30 og især 1:05 i videoen er det da meget tydeligt, at de gulorange rorflader bevæger sig i forhold til kroppen, og hvorfor male disse flader i en anden farve end resten af vingen, hvis hele styringen bare sker med lufthuller på bagkanten af vingen?
Tekst og video passer tilsyneladende ikke sammen. Det er da helt klart, at det fly har traditionelle rorflader, der bruges til at styre krængningen. Der kan højest være tale om, at rorfladernes vinkel styres med en luftstrøm i stedet for en traditionel aktuator.
Jeg kan bare ikke helt se hvorfor det er smart ikke at have flaps på et fly. Jeg kan ikke se hvorledes det giver færre bevægelige dele, da der stadig skal være noget mekanik til at kontrollere flowet fra turbine og ud til slidserne i vingen (meget varm luft, skal tilføjes). Gør det måske flyet mere manøvredygtigt?
Nej, men det gør flyet mindre synligt på radar. Hver gang du bevæger en traditionel rorflade, ændrer du på den formen af vingen med øget RCS til følge.
Det fremgår ikke helt tydeligt af pressemeddelelsen som Troels linker til ovenfor, men det lader til at dronen også har traditionelle rorflader. Man kan altså redde prototypen hvis de - sikkert underdimensionerede - nyudviklede systemer fejler eller ikke virker efter hensigten.
Rorflader er et nødvendigt onde. De "ødelægger" vingen med alle de sprækker og kanter der introduceres. Ud fra et militært synspunkt, giver rorflader også udfordringer når det kommer til stealth-egenskaber. Endvidere bliver vinger og krop en statisk konstruktion. Den kan hurtigt repareres med lappegrej fremfor at skulle skifte rorflader, stænger, lejer, aktuatorer osv. Alt det komplicerede ligger samlet sammen med motoren. Jeg forestiller mig at man "nemt" kan udskifte motor og styresystem. Så kan man servicere den komplicerede mekanik i værkstedet istedet for at fedte med det i hangaren.
Det er nok helt korrekt at antage at dronen fuldstændig mister styringen hvis motoren går i stå. Til militære formål, "løser" man det nok med en sprængladning inden apparatet falder i forkerte hænder. Luften til styringen behøver ikke være varm - afhænger af hvor man får den fra. Men kommer den fra udstødningen, får man nok ikke problemer med til-isning.
Til civile formål, vil der helt sikkert være krav om backup-systemer. Både for evt. ombordværende og ikke mindst af hensyn til sagesløse i nærheden. Med højderor som det absolut vigtigste, forstiller jeg mig at styring med thrust vectoring, kan blive noget af en kamel af få gennem det civile nåleøje.
.....et besøg hos Louis Nielsen og få pudset eller sat nye glas i hinkestenene.
Når det så er sket, så betragt vidioen en gang til.
Der er det tydeligt, at der er balanceklapper(ailerons) der bevæges, foruden at der dobbelte sideror. Højderoret mangler tilsyneladende
Hvis balance klapperne også bruges som flaps så fred med det, men her skrives at de bevæges med en luftstrøm, som ikke vises hvorledes den fungerer. Antageligt ved på samme måde som højderors funktionen er illustreret, bevæges en lille trimklap, der så får balancekapperne til at vippe op og ned.
Og så hastigheden. 30 m/sek = 108 km/t ! Den ville overhovedet ikke kunne ramme noget andet fly, andet end ved en fejltagelse :)
"luft fra flyets motor blæses med SUPERSONISK hastighed genne tynde sprækker på vingernes bagkant"
Ingen andre har kommenteret, men det lyder underligt. Det er svært, enormt energikrævende, ekstremt støjende og voldsomt belastende for strukturen hvis der virkelig er tale om supersonisk luftstrøm her. Og det er slet ikke nødvendigt for virkningen. Er ordet supersonisk mon her brugt i en anden betydning end "med over lydens hastighed" ? eller er der mon tale om en misforståelse?
The former takes air from the aircraft engine and blows it supersonically through the trailing edge of the wing to provide control for the aircraft
Spørgsmålet er så, hvad 'supersonical(ly)' betyder?:
We couldn't find a direct definition for the term supersonical.
Maybe you were looking for one of these terms?
superchemical, supercosmically, supersensual, supersonically, supracanonical
... or search for supersonical inside other dictionary definitions
http://www.definitions.net/definition/supe...
Så sprogbrugen forekommer lidt mystisk!? Hvis meningen er: 'med overlydshastighed', plejer man vist blot at skrive: ' at supersonic speed (/velocity).
Jeg tror faktisk aldrig nogen har været dumme nok til gøre forsøget ...
Jeg ville heller ikke kalde det styring via flaps.
Flaps er normalt det man kalder ‘high-lift devices’ og bruges til at øge vingens opdrift under langsommere flyvning.
Der findes dog fly som er udstyret med såkaldes flaperons, hvor samme rorflade virker som kombineret flap og aileron (krængeror)
- "klapper" ville nok være bedre, jf. 'balanceklapper'; eller mere generelt: 'rorflader'.
...på engelsk: ailerons.
Men...BAE skriver selv 'flaps' i deres pressemeddelelse her:
https://www.baesystems.com/en/article/firs...
Så nu kan man tænke lidt over om det er meningen eller om deres presseansvarlige har haft lidt travlt :)
Det kan så også være at systemet har hybridfunktionalitet så det i virkeligheden er flaperons eller noget andet...
skulle lande den med motorstop ;o)
Det er altid sjovt at presse teknologien og måske man lærer noget nyt i processen.
Jeg kan bare ikke helt se hvorfor det er smart ikke at have flaps på et fly. Jeg kan ikke se hvorledes det giver færre bevægelige dele, da der stadig skal være noget mekanik til at kontrollere flowet fra turbine og ud til slidserne i vingen (meget varm luft, skal tilføjes). Gør det måske flyet mere manøvredygtigt?
Udover dette, så er den vel også prisgivet ved et motorstop, da dens "erstatnings-flaps" ikke virker længere.
Omkring 0:30 og især 1:05 i videoen er det da meget tydeligt, at de gulorange rorflader bevæger sig i forhold til kroppen, og hvorfor male disse flader i en anden farve end resten af vingen, hvis hele styringen bare sker med lufthuller på bagkanten af vingen?
Tekst og video passer tilsyneladende ikke sammen. Det er da helt klart, at det fly har traditionelle rorflader, der bruges til at styre krængningen. Der kan højest være tale om, at rorfladernes vinkel styres med en luftstrøm i stedet for en traditionel aktuator.
Også omkring 1:32 ses det.
Mister flyet så styring hvis motoren går i stå?
Nej, men det gør flyet mindre synligt på radar. Hver gang du bevæger en traditionel rorflade, ændrer du på den formen af vingen med øget RCS til følge.
Det fremgår ikke helt tydeligt af pressemeddelelsen som Troels linker til ovenfor, men det lader til at dronen også har traditionelle rorflader. Man kan altså redde prototypen hvis de - sikkert underdimensionerede - nyudviklede systemer fejler eller ikke virker efter hensigten.
Rorflader er et nødvendigt onde. De "ødelægger" vingen med alle de sprækker og kanter der introduceres. Ud fra et militært synspunkt, giver rorflader også udfordringer når det kommer til stealth-egenskaber. Endvidere bliver vinger og krop en statisk konstruktion. Den kan hurtigt repareres med lappegrej fremfor at skulle skifte rorflader, stænger, lejer, aktuatorer osv. Alt det komplicerede ligger samlet sammen med motoren. Jeg forestiller mig at man "nemt" kan udskifte motor og styresystem. Så kan man servicere den komplicerede mekanik i værkstedet istedet for at fedte med det i hangaren.
Det er nok helt korrekt at antage at dronen fuldstændig mister styringen hvis motoren går i stå. Til militære formål, "løser" man det nok med en sprængladning inden apparatet falder i forkerte hænder. Luften til styringen behøver ikke være varm - afhænger af hvor man får den fra. Men kommer den fra udstødningen, får man nok ikke problemer med til-isning.
Til civile formål, vil der helt sikkert være krav om backup-systemer. Både for evt. ombordværende og ikke mindst af hensyn til sagesløse i nærheden. Med højderor som det absolut vigtigste, forstiller jeg mig at styring med thrust vectoring, kan blive noget af en kamel af få gennem det civile nåleøje.
Hej Lars m. fl.,
Tak for kommentarer, jeg har tilrettet og opdateret grafikken.
Med venlig hilsen
Lasse Gorm Jensen,
Nyhedsgrafiker ing.dk
hvor svært er det at få denne drone til nedskyde eller kollidere med et jagerfly, f. eks. en F-35, jeg nævner det helt tilfældigt...
.....et besøg hos Louis Nielsen og få pudset eller sat nye glas i hinkestenene.
Når det så er sket, så betragt vidioen en gang til.
Der er det tydeligt, at der er balanceklapper(ailerons) der bevæges, foruden at der dobbelte sideror. Højderoret mangler tilsyneladende
Hvis balance klapperne også bruges som flaps så fred med det, men her skrives at de bevæges med en luftstrøm, som ikke vises hvorledes den fungerer. Antageligt ved på samme måde som højderors funktionen er illustreret, bevæges en lille trimklap, der så får balancekapperne til at vippe op og ned.
Og så hastigheden. 30 m/sek = 108 km/t ! Den ville overhovedet ikke kunne ramme noget andet fly, andet end ved en fejltagelse :)
"luft fra flyets motor blæses med SUPERSONISK hastighed genne tynde sprækker på vingernes bagkant"
Ingen andre har kommenteret, men det lyder underligt. Det er svært, enormt energikrævende, ekstremt støjende og voldsomt belastende for strukturen hvis der virkelig er tale om supersonisk luftstrøm her. Og det er slet ikke nødvendigt for virkningen. Er ordet supersonisk mon her brugt i en anden betydning end "med over lydens hastighed" ? eller er der mon tale om en misforståelse?
- enig! I den engelske artikel:
https://www.theengineer.co.uk/magma-uav-ba...
står:
Spørgsmålet er så, hvad 'supersonical(ly)' betyder?:
http://www.definitions.net/definition/supe...
Så sprogbrugen forekommer lidt mystisk!? Hvis meningen er: 'med overlydshastighed', plejer man vist blot at skrive: ' at supersonic speed (/velocity).
- nå, her:
https://www.thefreedictionary.com/superson...
står, at det betyder '(flyve) med overlydsfart' - og så er vi jo lige vidt! ;)
Rettelse "super subsonisk" :)