Grafik: Tiltrotor-fly kan erstatte det amerikanske forsvars ikoniske Black Hawks

Erstatningen for det amerikanske forsvars helikoptere kan blive et fartøj med tiltrotor, som forener helikopteres bevægelighed med propelflys høje fart. Helikopterproducenten Bell har i denne måned foretaget en række demonstrationer med sit prototypefartøj V-280, som for et halvt år siden gennemførte sin første flyvetest.

V-280 er den ene af to multirollefartøjer, som det amerikanske forsvar i 2014 udpegede til sit Future Vertical Lift-program, der har til formål at udvikle alternativer til konventionelle helikoptere som hærens Black Hawk og marinekorpsets H-1.

Formålet med V-280 er at udvikle et fartøj, der kan transportere mellem 12 og 14 passagerer mindst 740 kilometer uden genoptankning. Den præsterer i øjeblikket 195 knob, men hensigten er at nå en topfart på 280 knob. Deraf navnet. Det svarer til lige under 520 km/t. Samtidig skal fartøjet kunne bruges til de samme typer af angrebsoperationer, som de konventionelle helikoptere i dag. For eksempel at hænge stabilt i luften, mens tropperne nedfirer sig med reb.

Læs også: Sikorsky testflyver helikopternes Batmobil

Konkurrenten i feltet er Lockheed Martins og Boeings SB>1, som endnu ikke er klar til flyvetest. SB>1 har såkaldte koaksiale rotorer: dobbelte rotorblade på en fælles akse, som bevæger sig i hver sin retning, hvilket overflødiggør en stabiliserende halerotor.

Illustration: MI Grafik / LGJ
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad er prisforskellen på en konventionel helikopter og så den nye type med tiltrotor?

  • 3
  • 2

Det ligner mest af alt en videreudvikling af den V-22 Osprey som USMC har anvendt i en del år, og som bl.a. har overtaget visse af de opgaver som tidligere blev løst af de ældre Chinook. Men uanset hvad ret praktisk at kunne lande, lette og svæve som en helikopter og flyve med samme hastighed som et propelfly (hvilket skulle være noget hurtigere end selv de hurtigste helikoptere)

  • 4
  • 0

Ja, det havde jeg bemærket; glemte blot at nævne det. En anden væsentlig forskel er at på V-22 kan vingerne drejes 90° vandret, således at de sidder på langs af skroget snarere end på tværs som på andre fly; simpelthen for at kunne spare plads på hangarskibe, ligesom at diverse andre fly/luftfartøjer til operation fra sådanne fartøjer kan dreje eller folde vinger og/eller propeller for at spare plads.

Men det ændrer dog ikke på at selve grundideen er den samme, et fartøj som kombinerer egenskaber fra fly og helikoptere til transport af materiel og måske også personnel.

  • 0
  • 0

Hvordan klarer disse "helikoptere" beskydning. Kan de lande med havari på en af rotorene?

Jeg har lidt svært ved at se hvordan den anden rotor skulle kunne benyttes til noget fornuftigt i tilfælde af et havari på den ene side.

En alm. helikopter kan jo trods alt benytte rotorens autorotation som hjælp ved en nødlanding.

En anden sag er at fjenden nu har to relativt udsatte motorer/rotorer at skyde efter hvor begge potentielt kan få den til at styrte. Lidt optimistisk hvis de vil benytte den på samme måde som deres Blackhawks.

  • 2
  • 1

da V-22 har vinger der genererer løft ved fremadrettet flyvning, kan de lande som som et fly ved motorhavari, jeg går ud fra det samme er muligt for denne konstruktion.

  • 1
  • 0

Nej, det var Seahawk… Det er samme firma der laver dem, men hvor Blackhawk har været operativ siden 1979, er Seahawk først taget i brug i 2006...

Seahawk og Blackhawk er marine- og hærudgaverne af den samme helikopter. Den første Seahawk SH-60B blev operativ i 1984, den version Danmark har købt SH-60R blev operationel i 2006.

Sverige har Blackhawk UH-60M, anskaffet i 2012. Selv om den stammer fra 70'erne, så regnes den fortsat som "state of the art", for helikoptere i 10 ton klassen.

  • 4
  • 0

Helikoptere er meget sårbare, der skal ikke ret store skader til før piloten mister kontrollen. Brud på et rotorblad føre til så stor ubalance at helikopteren ryster i stykker. Brud på en vantskrue i rotor syresystemet betyder tab af kontrol. Havari på halerotoren ved lav hastighed betyder tab af kontrol.

da V-22 har vinger der genererer løft ved fremadrettet flyvning, kan de lande som som et fly ved motorhavari, jeg går ud fra det samme er muligt for denne konstruktion

Kræver stor siderorsvirkning ved flyvning på en rotor. En traditionel landing med rotorene i "frem" stilling føre til "aftørring" af rotor. Tvivlsom mulighed, ligesom med helikoptere er der stor risiko for at fejl føre til total havari. Men de to rotorer er forbundet med en aksel så de roterer synkront, så længe aksler og gear er funktionduelige, samme som Chinook.

  • 1
  • 0

som du selv skriver kan V22 Osprey drive begge rotorer med kun 1 motor, ved traditionel landing, er rotorerne tiltet 45 grader op, så de ikke rammer jorden. er der totalt motorhavari, og rotorerne ikke kan drejes, forventer jeg der er andre prioriteter end at redde rotorerne.

men det er da absolut ikke et ønske scenarie at miste samtlige motorer på hverken en Helikopter eller en Tiltrotor.

  • 0
  • 0

Man behøver ikke at kende meget til V-22 før man er klar over de problemer programmet medførte.

Og på det økonomiske plan er flyet en katastrofe.

Nu kan man ikke sammenligne flyeet/helikopteren direkte da V-22 f.eks kan løfte langt mere og har længere rækkevidde osv. men skal Black hawk erstattes af en tilsvarende lidt mindre model kan man .

Prisen per V-22 er som et F-35 altså 80 millioner USD pr stk. mens Black Hawk alt efter model koster omkring halvdelen.

Timeprisen per flyvetime er astronomisk høj med 65000 usd/time for V-22 . Her ligger Black hawk på omkring 1/3.

Så der er åbenbart ingen grænser for hvor "smarte" våbenprogrammer USA kan sætte i luften, når det gælder skatteborgernes penge.

Godt DK holdte sig til den velprøvede Sea Hawk(Black Hawk) koncept der er solgt i næsten 3000 eksemplarer og i følge USAF/US Navy holdes operativ til 2050+

  • 6
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten