GRAFIK: Sådan virker en brintbombe

Den kraftige eksplosion fra en brintbombe er en todelt proces, hvor både fission fra en atombombe og fusion indgår. Det gør brintbomben langt kraftigere end atombomben.

Kommentarer (22)

Ifølge dette link: http://nuclearweaponarchive.org/Library/Te... sker kompressionen af den sekundære del af brintbomben ikke ved en udvidelse, men ved at overfladen af beholderen fordamper og skaber en indadrettet kraft.
Beholderen trykkes sammen til en brøkdel af sin oprindelige størrelse, og når chockbølgen når den centrale spaltelige stav, medvirker sprængningen af denne til yderligere at opvarme beholderens indhold.

  • 3
  • 0

Benovelsen her i spalterne over hvad nordkoreanerne kan udrette, er større end fordømmelsen af prøvesprængningen. Uanset hvor spændende en brintbombe end måtte være, så er besiddelsen af og brugen af kernevåben (til prøvesprængninger) en forbrydelse med menneskeheden.
Skulle hilse fra dr. Strangelove og sige, at han glæde sig over ovenstående kommentarer.

  • 8
  • 3

Er der faktisk forskel på "paddehattene"? Jeg mener at atombomben ses ofte med en traditionel "svampeform", mens jeg ofte forbinder brintbomben med en ringformet sky, som det også ses på billedet. Og ja, sådan en brintbombe er på sin vis fascinerende, men man må ikke glemme at det er nogle ekstremt voldsomme og ekstremt farlige bomber. Som slet ikke burde have været opfundet.

  • 3
  • 0

Uanset hvor spændende en brintbombe end måtte være, så er besiddelsen af og brugen af kernevåben (til prøvesprængninger) en forbrydelse med menneskeheden.


Du har helt ret.
Der er desværre en udbredt tendens til latterliggørelse og hån overfor Nordkorea.
Nordkorea er nok et af de værste diktaturer der nogensinde har eksisteret og udøver en umenneskelig behandling af det befolkning.
Vi skal ikke føle os spor benovede eller lign over eventuelle teknologiske fremskridt i Nordkoreas men gøre ALT hvad vi kan for at få sat en ende på styret.

  • 2
  • 0

  • 1
  • 0

Plutoniumsstaven omgivet af Lithiumdeuterid, også kaldet "sparkplug", starter spaltning pga neutroner fra den første atomeksplotion, så det er mit gæt, at uranbeholderen med den ikke skal være så forfærdeligt tyk, da den ellers standser neutronerne. Mekanismen, der fører til fusion i øvrigt er fortsat hemmelig, der gættes bl.a. på ablation eller strålingstryk.

  • 1
  • 0

Mekanismerne er nu rimelig velkendte efterhånden. Trykket fra ablation er ca. 20 gange større end trykket fra plasma der igen er ca. 5 gange større end trykket fra stråling. Sparkpluggen startes ganske rigtigt med neutroner fra primære detonation men det sker ved at lede dem fra primary til secondary på en kontrolleret måde og ikke ved simpel gennemtrængning af tamper-materialet ("beholderen") - det er bla. en af de ting der er med til at gøre det overordentligt kompliceret at fremstille sådan en fætter - heldigvis... Englænderne har frigivet en ganske detaljeret beskrivelse af et af deres ældre designs - det kan vist stadig findes på nettet.

  • 0
  • 1

Verden frygter igen 'den gale mand'. Og det er jo præcis formålet. Men husk på de vise ord (frit citeret) : 'man skal ikke frygte døden, man skal frygte ikke at leve'. Men ingen tvivl om, at der er tale om gale mænd, når vi vender blikket den vej. Historien gentager sig desværre, nu måske med lidt andre spillere. Verdens lande, dem der har noget at miste, lukker sine grænser. Flere lande opruster og stormagter spiller også med musklerne. Lyder det bekendt?

  • 0
  • 1

A-bomben øverst viser man antænder den ved en implosion, det er ukorrekt, når der
er tale om en uranbombe som vist på tegningen øverst.
Implosion anvendes ved plutoniumbomber hvor der kræves en endog meget avanceret neutroninitiator.
I en uranbombe er den mere simpel.

  • 0
  • 6

Arne,

Uanset hvor spændende en brintbombe end måtte være, så er besiddelsen af og brugen af kernevåben (til prøvesprængninger) en forbrydelse med menneskeheden.

Tror ikke at du finder nogen her på siderne som er uenige i substansen i det du skriver - men der vil altid blandt ingeniører være et element af - wow kan det lade sig gøre! IMO er man ikke "rigtig" ingeniør hvis man kan undertrykke det så meget! Dertil skal det siges at hvis alle kunne styre TRANGEN til at gøre det var jorden måske et lidt mere sikkert sted at opholde sig - men det er nok ikke så meget ingeniørers nysgerrighed som deres naivitet (og andre kynisme) der er problemet her...

  • 0
  • 1

Og ja, sådan en brintbombe er på sin vis fascinerende, men man må ikke glemme at det er nogle ekstremt voldsomme og ekstremt farlige bomber. Som slet ikke burde have været opfundet.

Ja, det kan man godt formulere sådan. Derpå kan man mindes formuleringen fra filmen "Pandora's Promise" (egen oversættelse): "Vi slipper ikke af med kernevåben ved at glemme hvordan man laver dem. Vi slipper af med dem ved at beslutte, at vi ikke vil have dem mere". I tilfældet Nordkorea, så er den beslutning ganske vist lidt vanskelig at få truffet, indrømmer jeg.

  • 0
  • 1

Ingen detonerer en uranbombe ved implosion.

Rigtig mange designs fra 1950'erne imploderede U235 for at udnytte den samlede produktionskapacitet optimalt. Senere begyndte man at lave "composite" designs, hvor man enten havde to koncentriske skaller, en af plutonium og en af U235 eller direkte legerede de to metaller. Det sidste var dog ikke nogen stor success pga. Plutoniums underlige fasediagram.

  • 3
  • 1

Rigtig mange designs fra 1950'erne imploderede U235 for at udnytte den samlede produktionskapacitet


Fin forsøg på en bortforklaring, men den forklaring fra atombombens oldtid holder ikke vand.
Der er 2 grunde til man ikke benyttede uran som tændsats.
1. En implosionsbombe kræver sprængstof der detonerer med en hastighed på 8-10 km/s
Det store problem er at finde en neutroninitiator, der kan starte kædeprocessen, det er meget lettere ved kanontypen, hvor materialet placeres på uranet.
Ved en implosionsbombe son vist på øverste tegning med uran, vil initiator, tritium og deuterium blæse væk længe inden at uranbomben får sat gang i kædereaktionen og få produceret neutroner nok til at starte en fusionsproces i de nu spredte brintisotoper.
2. Benyttes en uranbombe af kanontypen spredes brintisotoperne ikke før bomben er antændt.

Hvis nogen på "Ingeniøren" er i tvivl, så spørg gerne hos P. Ølgaard.

Jeg vil lige her minde om, at vi ingen dokumentation har fået af postulatet om at plutonium fra KK-værker er brugt til atombomber - og hvilke stater der i givet fald skulle have benyttet denne mulighed. Både England, USSR og USA benyttede jo specielle militære produktionsreaktorer til formålet.

  • 0
  • 4