GRAFIK: Renseanlæg mangler vigtigt trin, før spildevandet kan smides på marken

Illustration: Vandcenter Syd og Lasse Gorm Jensen

EU regner med om få år at indføre fælles regler for, hvordan de 28 medlemslande renser spildevandet, hvis det skal bruges til kunstvanding i landbrug og gartneri.

Lige nu er et forslag til en forordning i høring i medlemslandene, Miljø- og Fødevareministeriet sender i slutningen af september et rammenotat til Folketinget.

Hvis Danmark skal anvende spildevandet, mangler der i hvert fald for de store anlægs vedkommende et vigtigt trin, før vandet må bruges på markerne til dyrkning af fødevarer og dyrefoder: desinfektion.

På grafikken, som Ingeniøren har lånt af Vandcenter Syd, har vi tilføjet UV-desinfektion efter filtrering og inden iltning af vandet. Det er ifølge virksomheden Krüger A/S, der blandt andet producerer løsninger til renseanlæg, den mest oplagte placering.

Processen i dag

I dag løber Danmarks rensede spildevand ud til recipient: vandløb, søer, havet eller nedsivning. Danmark renser blandt andet spildevandet for organiske stoffer, kvælstof og fosfor.

Læs også: Dansk reaktion: Uambitiøst EU-forslag om genbrug af spildevand til markvanding

Det organiske stof bruger ilten i vandet til nedbrydning, og det kan medføre iltsvind. Mens næringsstofferne virker som gødning, så algevæksten stiger, og det vil igen medføre iltsvind til skade for økosystemet i vandet.

Grafikken viser renseprincipperne for Vandcenter Syds otte renseanlæg, der renser spildevandet fra 97 procent af husholdningerne og alt industrispildevandet i Odense og Nordfyn. Processen tager mellem 24 og 36 timer.

Rist og sandfang
Første trin for spildevandet er frasortering af større affaldsfraktioner i riste og sandfang. Affaldet ledes over i container og køres til losseplads.

Forklaringstank
I forklaringstankene falder slammet til bunds og pumpes til rådnetankene, hvor man tilsætter kemikalier som jernchlorid for at fremme renseprocessen.

Biologisk rensning
Organiske stoffer, kvælstof og fosfor fjernes ved den biologiske rensning ved hjælp af spildevandets egne mikroorganismer (bakterier), som man udsættes for iltholdige og iltfrie forhold. Man blander slam og spildevand for at holde processen i gang.

Efterklaring
Vand og slam skilles ad igen i efterklaringstankene, hvor slammet falder til bunds. Slammets levende mikroorganismer genbruges igen i biologisk rensning.

Filtrering
Vandet er næsten rent nu, og det pumpes gennem sandfilter, der fjerner de sidste uklarheder. Hvis der stadig er rester af fosfor i vandet, kan man ved hjælp af kemikalier rense vandet yderligere.

Nyt trin: Desinfektion
Hvis spildevand skal bruges til fødevareproduktion, skal det desinficeres. Mest oplagt er det at bruge UV-stråling, fordi det sørger for, at bakterierne ikke kan formere sig, og det gør dem ufarlige.

Iltning
Det rensede spildevand bliver iltet, så der er 60 % ilt i vandet, for det er godt for dyre- og planteliv i vandløbet, hvor vandet ledes ud (recipient).
Slam - rådnetanke og gasproduktion

Afhængigt af renseanlæggenes indretning anvendes slammet til biogas eller markgødning, dog ikke på marker med fødevareproduktion. På Vandcenter Syds anlæg bliver slammet brugt til biogas. Slammet er i rådnetankene i 20-25 dage, afvandes og sendes til kompostering på Odense Nord Miljøcenter, hvor slammet danner biogas, der omdannes elektricitet og varme i gasmotordrevne generatorer.

Læs mere om Vandcenter Syds renseanlæg her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

60 % ilt i vandet, som nævnt i artiklen, lyder godt nok voldsomt. Mig bekendt når man max. op på 13 - 14 % under ideelle forhold, med mindre man bruger industrigas, til en voldsomt dyr pris. Mvh Preben

  • 0
  • 2

Normalt menes der % i forhold til iltmætning ved normale atmosfæriske forhold. Det er nok også tilfældet her selvom det ikke fremgår specifikt.

  • 5
  • 0

Drikkevand, dvs. det vand, jeg normalt arbejder med, har et indhold på 5 mg/l ilt, nogle få mg mere, hvis det kører godt. Procenter, nej. Mvh Preben

  • 0
  • 1

Et par vigtige trin mangler: 1. Et langt rør fra byernes spildevandsanlæg til markerne. 2. Behov for vanding, da der normalt falder rigeligt med nedbør.

De fælles EU-regler er et eksempel på manglende tilpasning til de enkelte landes særlige forhold. Sydeuropa har måske glæde af harmoniseringen, men i Nord er reglerne overflødige.

  • 0
  • 2

jeg ville gerne have en overslagsberegning over hvor meget det koster ift det flow der er i et rensningsanlæg. Jeg tænker anlægsomkostninger og energiforbrug per m3...

jeg har et UV filter I min havedam, så princippet er velkendt. Det holder I det mindste algebestanden nede, desinfektion har jeg ikke nogen ide om det kan opnå..

fordelen ved mit lukkede kredsløb i havedammen er jo at vandet bliver belyst flere gange, dette her er et 'åbent' system, once through, og jeg er betænkelig ved om det rent faktisk er muligt at opnå en effektiv desinfektion (hvad er det egentlig her - 99.99% uformerbare bakterier ?)

  • 1
  • 0

øøøh, landbruget spreder gylle og ajle på markerne, skal det så også desinficeres ?

Jeg er klar over det ikke er sundt at sprede vand med coli bakterier på fx jordbær der står for at skulle plukkes, men hvor går grænsen ?

  • 0
  • 0

Måske skulle der ses på et kort over byernes placering her i Nord. Byerne ligger ofte nær vand, særligt fjorde og større åer. Desuden falder der mere nedbør i forhold til fordampning i Danmark. Landbruget har derfor ingen interesse i at bruge spildevand.

  • 0
  • 1

taler vi om to forskellige ting her? dvs du mener konsumafgrøder er = grøntsager og frugter der sælges i detailhandlen, ikke kornprodukter (til forarbejdning) ? Jeg vil tro (er ikke landbrugskyndig) at alle marker / frugthaver skal gødes ? Specielt mhp økologiske produkter ….

  • 0
  • 0

Der er frister hvornår tildelingen senest sker før etableringen. Der benyttes ikke husdyrgødning i voksende og/eller modnende konsumafgrøder (herunder bær).

  • 2
  • 1

Øer har ofte problemer med saltindtrængning til grundvandet, mens øens bysamfundet ligger tættere på disse specialafgrøder. Så udfordringen er nok snarere omkring ferskvandsressourcer.

Her er det særligt (stor)byerne der har et problem, da markerne ligger langt fra byerne. Vandbalancen er et problem http://orbit.dtu.dk/fedora/objects/orbit:8...

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten