GRAFIK: Lynhurtige partikler laver 3D-billeder
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

GRAFIK: Lynhurtige partikler laver 3D-billeder

Illustration: Brigham Young University

»Vores forskningsgruppe har som mål at gøre 3D-effekter, der omtales i science fiction, til realitet.«

Sådan beskriver professor Daniel Smalley kort den forskning, der foregår i hans forskningsgruppe for elektro-holografi ved Brigham Young University i Utah, USA.

I en videnskabelig artikel i Nature har Smalley sammen med en række kolleger præsenteret en banebrydende måde til at skabe 3D-billeder på i luften, som er en del af forskningsprojektet Princess Leia – opkaldt efter Star Wars-figuren.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

I tekniske termer anvendes en fotoforetisk teknik til at fange og flytte en lille cellulosepartikel, som belyses med lasere, og dermed skabe et volumetrisk billede.

»Men man kan også betragte det som en form for 3D-printning med lys,« siger Daniel Smalley.

Ved holografi dannes et 3D-­billede ved spredning af lys fra en todimensional flade. Det betyder, at man kun kan se billedet, når man ser på fladen eller hologrammet.

Med den nye teknik kan man se billedet fra alle mulige retninger – forfra såvel som bagfra.

Forbedring af kendt metode

Volumetriske displays er ikke en ny metode til dannelse af 3D-billeder. Den har været kendt i mere end 100 år, men tidligere har man benyttet en transparent flade til at projektere et billede på og dernæst danne et 3D-billede ved at flytte fladen rundt i rummet.

Den nye metode erstatter fladen med en lille partikel, og det er en helt afgørende fordel.

Der er dog stadig en række begrænsninger omkring størrelse og eksponeringstid, så det vil kræve yderligere forskning at gøre metoden generelt brugbar, forklarer Barry Blundell fra University of Derry i Nordirland. Han har været reviewer på de amerikanske forskeres videnskabelige artikel før offentliggørelse.

På den baggrund konkluderer han i en kommentar ligeledes i Nature, at det nok vil være meget usandsynligt, at metoden kommer til at udkonkurrere alle andre former for 3D-billedteknikker, men tilføjer:

»Smalleys metode kan danne basis for en ny generation af volumetriske displays, som ikke blot vil øge vores forståelse af kompleks rumlig og geometrisk dynamik, men også understøtte innovation inden for brugerinteraktion.«

Denne video fra Nature viser de første resultater