Grafik: I år flyver de næste super-raketter - dyk ned i detaljerne her

Plus17. januar 2021 kl. 12:005
Grafik: I år flyver de næste super-raketter - dyk ned i detaljerne her
Illustration: Blue Origin.
2021 bliver året, hvor flere raketter til fremtidens måne- og marsrejser bliver opsendt første gang.
Artiklen er ældre end 30 dage

Verdens to rigeste mænd, Elon Musk og Jeff Bezos, ser nu ud til at være et godt stykke foran konkurrenterne i kapløbet om at komme først med fremtidens store løfteraketter, der er grundlaget for visionerne om rumstationer og rejser til Månen og Mars.

I flere år har Nasa lignet en maratonløber tæt på målstregen, men deres SLS-raket bliver ved at trække ud – og i år har rigmændenes firmaer SpaceX og Blue Origin begge lovet de første flyvninger med hhv. Starship-systemet og New Glenn. Nasa har også planlagt første flyvning med SLS i år.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
18. januar 2021 kl. 09:20

Nu har jeg ikke lige regnet efter, men husk, at Ekin stiger med kvadratet på hastigheden, og alt den ekstra energi skal jo med på turen i form af brændstof.

4
17. januar 2021 kl. 16:09

Og det forklarer så hvorfor forholdet mellem løfteevnen er som det er?</p>
<p>

Det er ikke sådan, at du bare kan dividere de to hastigheder med hinanden - og så vil forholdet i løftekapacitet til de to opgaver være det samme. Hele regnestykket kompliceres af, at en stor del af startvægten er brændstof, hvoraf meget skal accellereres op til fraktioner af sluthastigheden.

Det er jo en forsvindendede del af startvægten, der når i kredsløb.

2
17. januar 2021 kl. 14:22

Kredsløb om jorden kræver en delta V på 7000 m/s, månen 11.000 m/s

1
17. januar 2021 kl. 13:52

Hvad er det der gør, at der er så stor forkel på hvad de kan bringe i kredsløb og hvad de kan bringe til Månen?