Grafik: Her er de grønne energiteknologiers støttebehov

Illustration: MI Grafik

Læs også: Ups! Så faldt prisen på solceller igen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kunne godt tænke mig at se nogen offentligt/private "Metropolis Maskiner" hvor man har menneskelig kraft til at drive turbiner osv, med godt gearing og kinetisk opskalering, så burde man kunne drive et par turbiner, ikke mindst for at få folk aktiveret i stedet for at de hænger derhjemme og laver ingenting.

  • 3
  • 4

Sammenligningen går kun på el som energibærer. Bioethanol er en flydende energibærer som yder transport. Der kan derfor ikke laves en direkte sammenligning som giver mening. Der er udover et iblandingsmandat iøvrigt ingen støtte til biobrændsler.

Sammenligningen i artiklen er ikke fair overfor biogas. Ved produktion af biogas er der en meget stor effekt på reduktion af drivhusgasser (methan). Vindmøller har en langt mindre effekt på drivhusgasudledningen. Også her er det ikke et enten eller, men et både og.

  • 4
  • 2

Er 1 kwh leveret om dagen i sommertiden det samme værd som 1 kwh leveret en overskyet kold vinterdag?

  • 6
  • 1

Er 1 kwh leveret om dagen i sommertiden det samme værd som 1 kwh leveret en overskyet kold vinterdag?

Det helt centrale er netop ikke, hvor meget el man kan producere i alt over et år til hvilken samlet årspris.

Det afgørende er, hvor meget efterspørgsel man kan levere til - dvs hvor produktion der kan ske på tidspunkter, hvor der er afsætning.

Det er klart, at man kan udjævne lidt på ved bl.a. at sende el frem og tilbage til Norge mfl., men teknologien rækker pt. slet ikke til, at man på nogen kan bortse fra variationen af el produktionen over dag/nat, over godt/dårligt vejr eller sommer/vinter.

Mulighederne for at tvangsregulere privates elforbrug med nogen afgørende netpåvirkning er også ret små. Langt de fleste husstande bruger ikke ret meget strøm.

I min optik er/var solcelle-støtten mest for, at vise og skaffe opbakning til den førte klimapolitik hos 'praktisk anlagte mennesker', der skal have tingene i hænderne og helst se en personlig gevinst for at forstå noget. Det har meget lidt med effektive bidrag til vort samlede elforbrug.

Rent klimateknisk er det næsten uden betydning om man udrulle solceller før de er økonomisk selvbærende eller venter til de kan udbydes på markedsvilkår.

I modsætning til vind, hvor Danmark har en ledende position og en betydende eksport, så er solceller meget lidt mere end 'husflid' hos lokale håndværkere. Teknologien er helt i hænderne på udenlandske producenter. Det er i øvrigt ret meget det samme med elbiler - Danmark skal aldrig producere biler.

Lars :)

  • 4
  • 1

Det er selvfølgelig godt at holde sig aktiv, men hvad er det jeg overser når jeg tænker på motionscyklen som en overordentlig dyr måde at lave el? Musklers energieffektivitet er ca. 20%. Rugbrød koster ca. 7 kr/kWh. Så hvor har jeg lavet en fejl, hvis jeg siger at muskelbaseret elproduktion koster ca. 35 kr/kWh?

  • 4
  • 1

Uddybning ønskes. Dit svar er selvmodsigende.

Jeg kan ikke selv se det selvmodsigende, men vil prøve at forklare hvad jeg mener. :)

Et eksempel kunne være, at lade opvaskemaskinen køre mens man er på arbejde, opgaven i sig selv har nogle værdi egenskaber: Tid & bekvemmelighed, disse værdi egenskaber er de samme sommer som vinter. At krone/øre prisen for at bruge opvaskemaskinen måske varierer med 25 øre, sommer vs. vinter betyder i ovenstående eksempel tæt på intet.

Håber hermed mit: "Ja - For værdi er meget andet end Kroner/øre." er forklaret?

For erhvervslivet er sagen lidt anderledes. Funktionsværdien af 1 Kwh er den samme uanset årstid. Der produceres en "papkasse" Javist produktionsprisen for "En papkasse" vil stige i takt med øre/Kwh prisen.

Men det er deres samlede års omkostninger ved en trillion "papkasser" der afgør overskud/underskud. De fleste ansatte arbejder 8-16 på fast månedsløn og med 3 mdr opsigelse, hvorfor fleksibel produktion der følger elprisen vil være tæt på umulig for langt de fleste virksomheder.

Derfor vil årets middelpris på deres strømforbrug være vigtigere end den enkelte timepris.

  • 0
  • 1

Er 1 kwh leveret om dagen i sommertiden det samme værd som 1 kwh leveret en overskyet kold vinterdag?

I 2015 var det uvægtet gennemsnit for Øst-Danmark i juni: 142,71 kr/MWh (svingende fra 20,22 kr/MWh til 380,21 kr/MWh)

I 2015 var det uvægtet gennemsnit for Øst-Danmark i december: 141,11 kr/MWh (svingende fra -99,29 kr/MWh til 456,95 kr/MWh)

Hvis man i samme periode udelukkende ser på gennemsitsprisen mellem kl 10 og kl 16 i de to måneder, giver det følgende: juni-15 = 201,71 kr/MWh og december-15 = 165,95 kr/MWh

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten