Gylleseparering: Nem fordeling mellem øst og vest
Gyllen fylder meget på grund af det store indhold af væske, men den kan skilles fra i gyllesepareringsanlæg. Teknologierne er alt fra simple skruepressere til mere avancerede centrifuger med tilsætningsstoffer.
Anlæg til gylleseparering kan samle de fleste næringsstoffer – især fosfor og organisk kvælstof – i en tør fraktion, der er let og nem at fragte og kan indgå i produktionen af biogas. Gylleseparering bredte sig i 2006, men er ikke rigtig vokset i omfang siden.
I dag findes 51 anlæg, der separerer omkring 900.000 ton gylle om året. Hvert år spredes der 30 mio. ton gylle i Danmark.
Målrettet gødskning: Brug kun fosfor, hvor der mangler
Danske marker er så mættet med fosfor efter mere end hundrede års dyrkning, at der findes mellem to og fem ton overskudsfosfor i hver hektar landbrugsjord. Nogle marker er så mættede, at jorden slet ikke kan binde mere fosfor. Planterne har kun brug for mellem 20 og 40 kilogram per hektar for at vokse optimalt, og fosformættede marker behøver slet ikke få tilført ekstra.
Viden om fosforindholdet kan give landmanden mulighed for at gødske mere præcist. I dag bliver der årligt gennemført over 100.000 analyser af fosfor i landbrugsjord med den såkaldte Olsen-P-metode. Københavns Universitet har også udviklet en metode kaldet DGT (Diffusive Gradients in Thin Films), der er bedre til at måle plantetilgængelig fosfor.
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi har også netop fået bevilget penge til en landsdækkende undersøgelse af marker, der skal afgøre, hvor jorden er tæt på at være mættet med fosfor.
Brug spildevandet: Vi skyller god gødning ud i toilettet
Landbruget er begyndt at bruge gødning fra spildevandsslam fra blandt andet Åby Renseanlæg ved Aarhus og Forsyning Helsingør. Initiativerne flugter med den danske ressourcestrategi, ifølge hvilken 80 procent af fosforen i spildevandsslam skal genanvendes i 2018. Det svarer til 3.440 ton fosfor. Til sammenligning brugte Danmark 13.811 ton fosfor i handelsgødning i perioden 1. august 2014 til 31. juli 2015. I dag genbruger Danmark 60-70 procent af sit spildevandsslam.
Spildevandsslam bliver også brændt og opbevaret flere steder som aske med højt fosforindhold. Alene i perioden 1996 til 2012 blev 7.000 ton fosfor fra afbrændt spildevandsslam deponeret. En del kan dog ikke bruges på grund af for højt indhold af tungmetaller.
Drop kødet og skab effektive planter
Produktionen af kød er langt mere fosforkrævende end produktionen af planter. Hvor hele 71 procent af den tilførte fosfor ender med at være tilbage i afgrøderne, så er kun 23 procent af den tilførte fosfor tilbage i kødet. Derfor vil et skift til mindre kødholdig kost sænke forbruget af fosfor.
Et skift i forædlingsarbejdet i Danmark er også en mulighed. I dag fremmer man typisk egenskaber hos planter, der gør dem hurtigt store uden at få sygdomme, men enkelte forskere arbejder på at øge planternes optag af fosfor. Forskerne kigger for eksempel på rodnettets størrelse og dets evne til at opløse næringsstoffer og transportere dem op til planten. Nogle planter – som gåsemad – er også særlig gode til at ændre rødder alt efter næringsstofferne i jorden.
