Græs, muslinger, insekter og tang: Dyrenes proteiner skal ikke længere importeres
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Græs, muslinger, insekter og tang: Dyrenes proteiner skal ikke længere importeres

Illustration: Casper Dalhoff

En tredjedel af vores importerede foderproteiner kunne med fordel dyrkes lokalt i form af f.eks. græs eller kløver på marker, hvor der i dag er majs eller korn.

Sådan lød anbefalingerne for tre år siden fra Det Nationale Bioøkonomipanel, og nu har miljø- og fødevareministeriet fulgt op på sagerne med en handlingsplan.

»Udfordringen ved at omlægge til mere bæredygtige proteinkilder er, at de skal kunne konkurrere på pris og kvalitet med proteinprodukter, som er udviklet, forfinet og tilpasset over mange årtier. Så vi kan ikke sløjfe hele vores import af proteinrig foder nu og her, men der er et kæmpe potentiale,« lyder det fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i en pressemeddelelse.

Det Nationale Bioøkonomipanel fastslog dog i deres anbefalinger, at det sagtens ville kunne lade sig gøre at få konkurrencedygtig og mere klimavenlige proteiner på markedet inden for en femårig periode. Og samtidig kunne det også blive en gevinst for landmændene.

Læs også: Anbefaling: Erstat danske kornmarker med proteinholdigt græs

Test og analyser

Så nu har ministeriet taget udfordringen op og udgivet en handlingsplan, der foreløbig er skal give et overordnet svar på anbefalingerne.

I den fremgår det, at ministeriet vil sætte gang i en række analyser af mulighederne inden for proteinerne, som bl.a. kan diskuteres ved et bioøkonomisk topmøde, der skal afholdes i 2019.

For at teste egnede teknologier af, er der afsat 25 mio. kroner til at bygge et prototype-bioraffineringsanlæg samt en særbevilling til opbygning af viden om bl.a. græsproteiners fordøjelighed og proteinsammensætning.

Reguleringsmæssigt har ministeriet besluttet fra næste år at undersøge mulighederne for at lade afgrødevalg indgå i en mere målrettet regulering af kvælstofanvendelse, og så vil ministeren også sørge for, at bioraffinering bliver et fokuspunkt i EU’s rammeprogrammet for forskning.

»Der er allerede nogle meget spændende projekter i gang, og jeg vil gerne sætte fokus på de reguleringsmæssige rammer for bæredygtige proteiner. Fødevare- og landbrugserhvervet viser stor interesse for området, og jeg vil opfordre til at gå sammen om at koordinere aktiviteter med deltagelse af de store spillere, så vi kan få sat endnu mere skub i udviklingen, lyder det ifølge pressemeddelelsen fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.

Emner : Proteiner
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det bliver spændende at se hvordan man erstatter ca 2 millioner tons soya med græs og muslinger - det er godt nok meget græs og mange muslinger.

  • 1
  • 0

Importen er knap 1,8 mio tons. En trediedel kan erstattes står der i artiklen så mængden der er tale om er “kun” 600.000 tons. Men dog stadig spændende at følge. Der skal bygges nogle produktionsanlæg så det kan man glæde sig til.

  • 0
  • 1