Græs i stedet for korn på marken kan fordoble planteproduktionen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Græs i stedet for korn på marken kan fordoble planteproduktionen

Udbyttet af græsafgrøder på marken sammenlignet med korn er mindst dobbelt så højt, fordi græs er langt bedre til at udnytte sollys og gødning. Det viser nye forsøg fra forsknings- og innovationsplatformen Bio-Value på Aarhus Universitet.

Da størstedelen af det korn, der dyrkes i Danmark, anvendes som grisefoder, og græs kan vise sig at være mere velegnet til det formål end korn, åbner det nye muligheder for et miljøvenligt landbrug. Seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Uffe Jørgensen har været med til at udføre forsøget og mener nu at kunne dokumentere, at det giver god mening for både landbrug og miljø at omlægge fra korn til græs.

Læs også: Kronik: Behov for ny grøn revolution i landbruget

»Forsøget viser, at det er muligt at afkoble sammenhængen mellem produktion og miljøbelastning. Det er med andre ord muligt at gøde og producere mere samtidig med, at miljøet belastes mindre,« siger seniorforskeren i en pressemeddelelse.

Aarhus Universitets eget billede af en forsøgsmark. (Foto: Rene Larsen) Illustration: Rene Larsen

Langt størstedelen af det danske landbrugsareal bliver brugt til at dyrke korn, men de almindelige kornarter er ikke særlig effektive til at udnytte sollys eller gødning. I sidste halvdel af sommeren, hvor der både kan være sol og regn, modner kornet i stedet for at vokse.

Derimod vokser græsser og flere andre grønne afgrøder i en langt større del af året og kan under danske forhold på den måde give et højere udbytte end korn. Typisk er der samtidig en langt mindre nitratudvaskning og næsten ingen brug for pesticider i produktionen.

»I sædskifteforsøg er udbyttet af flere af de grønne afgrøder mindst to gange højere end korn målt i tørstof pr. arealenhed,« siger Uffe Jørgensen.

Forskerne målte også kvælstofudvaskningen under rodzonen og fandt en betydelig forskel mellem de etårige kornarter og de flerårige græsser. Der var ifølge Uffe Jørgensen en langt lavere udvaskning fra både gødede og ugødede græsser i forhold til korn.

Eksempelvis blev græsarten rajsvingel gødet med 425 kg N pr. ha. Det resulterede i et udbytte på 22 ton tørstof pr. ha, hvilket er mere end dobbelt så meget som en bygafgrøde. Samtidig var nitratudvaskningen 3-4 gange lavere end fra bygmarken.

Ifølge forskerne vil de grønne biomasser kunne bruges til at reducere landbrugets samlede miljøbelastning, eksempelvis ved at erstatte korndyrkning på arealer, hvor der er særlig risiko for kvælstoftab, hvilket de betegner som langt mere effektivt end at indføre yderligere gødningsrestriktioner i kornproduktionen.

Mennesker spiser som bekendt ikke græs, men størstedelen af det korn, som dyrkes på de danske marker, bliver brugt som grisefoder. Imidlertid har korn et for lavt proteinindhold i forhold til grisens behov.

Derfor består en del af grisens foder af importeret sojaprotein, som primært kommer fra Sydamerika, hvor den danske svineproduktion på den måde lægger beslag på et areal på størrelse med Sjælland.

Læs også: Dansk importfoder udleder lige så meget CO2 som 1,8 millioner biler

Her kommer græsafgrøderne ind i billedet. De indeholder typisk meget mere protein end korn og vil derfor på bæredygtig vis kunne erstatte sojaen fra Sydamerika, som er forbundet med mange eksempler på miljøproblemer.

Søren Krogh Jensen, der er seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab på AU og forsker i protein-projektet i Bio-Value, forklarer regnestykket som forholdsvis simpelt:

»Hvis vi dyrker 20 ton biomasseafgrøde pr. ha med et proteinindhold på 20 procent, kan vi i teorien få op til fire ton protein pr. ha, som kan anvendes til foder og fødevarer. Kan det lykkes for os at trække det letopløselige protein ud, svarer det nogenlunde til den del af proteinet, som omsættes til ammoniak i koens vom og dermed ikke udnyttes.«

Perspektivet er derfor at trække det letopløselige protein ud, tørre det og bruge det til grise, fjerkræ og kalve. Den resterende del kunne så bruges til kvægfoder, bioenergi og biobaserede materialer.

Det vil kunne bidrage til at erstatte fossile råstoffer med biobaserede uden at reducere fødevareproduktionen. En række udfordringer står dog i vejen, før sådanne resultater kan udmønte sig.

Proteinet skal først og fremmest udvindes af de grønne biomasser i en kvalitet og til en pris, som er konkurrencedygtig med sojaprotein. Derefter skal restproduktet kunne udnyttes. Forskerne udpeger også de store vandmængder, som er nødvendige i forarbejdningen af de grønne biomasser, som en udfordring.

lyder interessant, men i forhold til biodiversiteten er det væsentligste at jorden ikke omlægges og gødskes, specielt op til vores beskyttede natur - men kan tabet af næringsstoffer begrænses, så vil det bestemt være et aktiv.

  • 4
  • 3

Det er velkendt at frilandsgrise får et ikke uvæsentligt fodertilskud fra græs. Foruden at de med glæde guffer rødderne.

Udfordringen er at få foderet ind i i stalden. Ensilage teknikken er velkendt fra kvæget, men nok ikke så godt til grise. Så der skal nok arbejdes en del med det.

  • 5
  • 3

Græs i stedet for korn på marken kan fordoble planteproduktionen

Men vil det fordoble fortjenesten?

Landmanden ser nok mest paa indtægten.

  • 4
  • 3

»I sædskifteforsøg er udbyttet af flere af de grønne afgrøder mindst to gange højere end korn målt i tørstof per arealenhed,« siger Uffe Jørgensen.
Hermed påstås, at "flere af de grønne afgrøder" yder mindst det tre gange så stort tørstofudbytte som korn.
Det lyder ikke pålideligt!
Senere skrives: "Samtidig var nitratudvaskningen 3-4 gange lavere end fra bygmarken."
Det er gedigent vrøvl! Allerede hvis nitratudvaskningen er én gang "lavere end fra bygmarken", er der jo overhovedet ingen udvaskning.
Enten er selve artiklen for slap. Eller også har AU lige så store problemer på dette område, som de har med at tolke vandmiljøet.
- Og det siger ikke så lidt!

  • 6
  • 11

"Eksempelvis er der afprøvet en græsart ”rajsvingel”, som er blevet gødet med 425 kg N per ha. Det har resulteret i et udbytte på 22 tons tørstof per ha - mere end dobbelt så meget som en bygafgrøde."

Nu er byg nok mere effektiv, da blot 100 kg N per Ha giver et udbytte på over 7 ton korn(ca. 15% vand) og nogle ton halm. Hvis kornet blev gødet med 425 kg N per Ha som græsset ville højest 1/3 blive udnyttet.

Her sammenlignes iøvrigt med en græs der har en stor andel stængel, og udbyttet er taget med flere (3-5) slæt over sæson ( Der er måske gødet over 3-4 gange ). Kornet høstes én gang når det er modent, hvad med sammenligning med majs eller roer?

Omkostningerne til ekstra antal gødskninger og høst bør indregnes i det "store" udbytte. Så taber miljøet hvad der teoretisk er vundet.

  • 5
  • 2

Hampefrø har et meget højt indhold af protein (30%) og kan bruges i animalsk foder.
Selve planten har formidable fibre og kan bruges til bl.a. huse, tøj og reb.
De kræver desuden ikke pesticider.

Det kunne være interessant at se denne plante i forhold til græs.

Jeg snakker om industri hamp og ikke THC rige topskud.

  • 4
  • 2

Det er da gamle nyheder at flerårige græsser har et højere tørstofudbytte end korn.
Det amerikanske energiministerium har undersøgt tørstofudbyttet af en lang række afgrøder tilbage i 1970'erne. Tilfældet korn vs. græs har nu nok været kendt endnu længere.

Ligeledes er det ikke nyt, at der er en mindre udvaskning. Det skyldes at græsset har et fuldt udviklet rodsystem året rundt når det først er etableret.

Vi mangler bare noget at bruge alt det græs til, for et kilo hø har selvfølgelig ikke den samme foderværdi som et kilo korn.

  • 6
  • 2

Det er intet nyt i dette, som også flere bemærker. Det er almen viden gennem snart 100 år.
Utallige drænprøver viser det, man ved også at kløver udvasker over 100 kg N/ha/år - det er overvejende økologiske bedrifter, der bruger kløver, alligevel går AU stærkt ind for økologi!

Derfor består en del af grisens foder af importeret sojaprotein, som primært kommer fra Sydamerika, hvor den danske svineproduktion på den måde lægger beslag på et areal på størrelse med Sjælland(

Det må man have misforstået på Århus Universitet!
Danmark importerer ikke sojabønner, men restproduktet efter man har udvundet det primære produkt - sojaolien. Hvis sojaskråen ikke anvendes til foder, så er der ikke så mange andre muligheden end at brænde den af. Danmark okkuperer ikke et areal som Sjælland ved at aftage et restprodukt som sojaskrå, man avler samme areal med sojabønne uanset om vi bruger sojaskrå eller ikke. Det kan undre, at forskere ikke er klar over så simple sammenhænge?

Tallene for en bygmarks N-udvaskning er forkert, for i praksis anvender man en efterafgrøde, der forhindrer N-udvaskningen. Man skal bruge efterafgrøder, så det er lidt fuskeri at bruge forkerte tal.

Den største mangel ved dette skrivebordsregnestykke fra AU er dog, at ingen får at vide, hvad man skal bruge græsset til?
AU mangler at redegøre for, hvad der gør at kvælstoffet opfattes som en miljøbelastning, foreløbig har en halvering af landbrugets udledninger ikke medført nogen målelig ændring.
Er det iltsvind? Nej, kvælstof giver ikke iltsvind, der er f.eks. ikke set iltsvind i Ringkøbing Fjord siden 2. Verdenskrig, selv ikke med 7000 tons N/år, hvorfor ikke?

Århusforskerne glimrer ved deres fravær med forklaring.
Hvorfor spørger de ikke Flemming Møhlenberg, der sammen med andre fagfolk har studeret fænomenet i Holland, hvor de har en langt større N-udledning en Danmark?
Danske miljøforskning har tidligere fået dumpekarakterer af udenlandske eksperter, måske er tiden kommet til en fornyet evaluering?

  • 5
  • 5

vi ved at korn nede i tyskland står meget bedre end i danmark. Der er fordi de må gøde mere så bliver der selvfølgelig mere protein i kornet .Den regel tyskland bruger er en Eu regel som har det du fjerne fra marken må du gik i en bestemt mængde og dansk hvede kan ikke blive brugt som brødhvede fordi vi ikke har protein nok i kornet= vi skal give mere gødning

= lortet regning

vis alle lande dyrker græs så vil mennesker uddø

og vildtet elsker marker især raps.

husk det er byerne der sviner med ved at løbe kloak vand ud i havet= Fosfor skader mere miljøet end kvælstof.

landbruget spreder grise,ko gylle.men det jorden bedst udnytter er grise gylle.
Ko gylle lugter være en grise gylle.= kvælstof skader ikke lige så meget som fosfor

  • 3
  • 6

Hvis sojaskråen ikke anvendes til foder, så er der ikke så mange andre muligheden end at brænde den af.

Var det muligt Per A Hansen kunne uddybe sit usædvanligt aparte argument?
For eksempel vise sojaskrå koster marginalt mere end transportudgift, eller godtgøre Danmark er eneste mulige aftager af sojaskrå.
Hvis det mod forventning ikke er muligt kunne et venligt råd til Per A Hansen være i mindelighed nøjes med at ytre meninger og helt undgå de uregerlige fakta.

  • 5
  • 4

Citat fra ASA (American Soy Bean Association) i brev med ønske om bedre rammevilkår for sojaolie:
"While markets and prices for soybeans are driven foremost by demand for soy meal as a protein feed source for livestock, biodiesel provides an important market outlet to utilize surplus soy oil. Soybeans consist of approximately 80% meal and 20% oil. The portion of the soybean used in biodiesel production is the oil, not the meal. Because demand is driven by the meal markets, soy oil has traditionally existed in surplus. In recent years, demand for U.S. soybean oil for food use also began to decline significantly following the U.S. Food and Drug Administration’s (FDA) action in 2003 to require food manufacturers to include trans fats on nutrition labels beginning in 2006.3. The increase in the use of soybean oil for the biodiesel market has essentially taken up the reduced demand for soybean oil in the food sector associated with trans fat labeling as the food industry shifted away from the use of partially hydrogentated soybean oil to various other oil blends. "

  • 4
  • 0

At Wikipedia skriver det ene udelukker ikke det andet! Du kan ikke komme uden om at soja deles i olie og protein, og at det for tiden er oliedelen som driver prisen. Det er da almindelig købmandsregning!

  • 6
  • 4

@Erik Bresler

For eksempel vise sojaskrå koster marginalt mere end transportudgift, eller godtgøre Danmark er eneste mulige aftager af sojaskrå.
Hvis det mod forventning ikke er muligt kunne et venligt råd til Per A Hansen være i mindelighed nøjes med at ytre meninger og helt undgå de uregerlige fakta.

Der er tale om ren logik, du har fået svar tidligere i anden debat, prøv at læse svarene fremover!

Dansk landbrug køber ikke sojabønner, men derimod det restprodukt, der fremkommer efter man har presset sojaolien ud af bønnerne.
Hvad er det, der styrer arealet af sojabønner - det gør alene efterspørgslen efter sojaolie.
Sojaskrå kan bruges til flere ting - herunder er det et mageløst godt foder.
Hvis dansk landbrug undlader at købe sojaskrå, så skal det afsættes til andet formål - hvilket?
Hvorfor har du ikke for længst fortalt, hvad det så skal bruges til, Erik??
Det er da nærliggende at bruge restprodukter til at fyre op under kedlerne, det gør vi da i stor stil i Danmark.

  • 1
  • 6

@Søren,

Den har du været ude med før - det bliver det ikke bedre af!


jamen du er da meget velkommen til at give et bedre svar, hvad vil du bruge
nogle skibsladninger sojaskrå til, som Danmark ikke importerer?
Hvis du mener, at arealet med sojabønner går ned, hvis vi ikke bruget det udmærkede fodermiddel - sojaskrå - så må du meget gerne fortælle, hvordan det påvirker efterspørgslen på sojaolie.

Du kører en smule på frihjul i denne sag, jeg har endnu intet hørt om, hvordan et stop for sojaskrå vil kunne påvirke arealet af tilsåede sojabønner, hvoraf mange sikkert avles på kontrakt.

Kom meget gerne med noget med substans i, det har du kunnet før, så jeg vil se på det med stor interesse. Måske kunne vi så høre lidt om, hvad vore husdyr så kan bruge i stedet?

  • 2
  • 5

Senere skrives: "Samtidig var nitratudvaskningen 3-4 gange lavere end fra bygmarken."
Det er gedigent vrøvl! Allerede hvis nitratudvaskningen er én gang "lavere end fra bygmarken", er der jo overhovedet ingen udvaskning

F.eks. "3-4 gange lavere" er bare den nyjournalistiske måde at skrive "ned til 1/4-1/3" på.

Det ses desværre ofte.
- Mere reglen end undtagelsen, nu om dage. :-/

Som eksempel: "økologernes forbrug af
antibiotika 10-20 gange lavere end..."

"CO2-udledningen fra
søtransport er mere end 30 gange lavere....."

"Fem gange lavere overskud i Broström"

  • 4
  • 0

Du kører en smule på frihjul i denne sag, jeg har endnu intet hørt om, hvordan et stop for sojaskrå vil kunne påvirke arealet af tilsåede sojabønner, hvoraf mange sikkert avles på kontrakt.


Per, kun idioter ville brænde et værdifuldt dyrefoder af, så jeg ved ikke hvorfor du bruger det argument?
Men hvis kundekredsen falder, er det normal praksis at nedsætte produktionen, indtil den passer med forbruget.
Endelig er det jeres påstand at soya'en KUN dyrkes for oliens skyld, vi andre har fundet andre data.

  • 4
  • 2

Nedadvendte tomler - hvorfor???? Jeg tilfører debatten ny viden, endog med et link, så man selv kan se, at det er rigtigt.

De tomler er sikre som ammen i kirken hvis du har de forkerte meninger herinde. Tag dem som et adelsmærke :-)

Økonomien i sojaforarbejdning fungere nogenlunde sådan:
100 kg sojabønner giver 18 kg olie og 82 kg kage/skrå.

Olien er mere værd pr. kg end bønnerne og sælges f.eks. til madolie (særligt i Asien).
Kagen/skråene er mindre værd pr. kg end bønnerne og sælges til foder, f.eks. til DK.

Samlet set tjener producenten ca. lige meget på olien og kagen.

Læg mere jeres egne økonomiske teorier ind. Personligt vil jeg mene at begge produkter påvirker efterspørgslen på råvaren.

Baggrundslæsning her:
http://acetforafrica.org/wp-content/upload...

Det kunne være interessant at få analyseret om forbruget af sojaskrå indirekte holder efterspørgslen på palmeolie lidt ave. Det vil i givet fald være til stor gavn for regnskovene.

  • 4
  • 3