Grænsen for rent drikkevand er under pres

<>

Nu er det jo heller ikke fordi Pesticider og deres nedbrydningsprodukter har akutte toksiske effekter (i de fleste tilfælde på mennesker - og 5 år er ikke lang tid set sundhedsmæssigt hér). Det er effekter som måske først ses årtier frem (kræft og effekter på fertilitet som mest kendte). OG det skal her siges, som også nævnes i artiklen, at dyrene i større grad er mere udsatte (især vandorganismer).

Når man ser på grænseværdien (0,1) i grundvandet kan det måske virke som små overskridninger der er sket. Men det skal her sættes i perspektiv til at der kan forekomme cocktaileffekter og forøge/danne skadelige virkninger på organismer.

Ingeniøren kører tilsyneladende en kampagne mod landbruget, men desværre under lidt forkerte forudsætninger, hvor man ikke har anvendt fagfolk som basis.

Der er følgende fejl i artiklen: 1. BAM er ikke et sprøjtemiddel, det er en såkaldt metabolit, der for resten er ret harmløs. 2. BAM stammer fra et middel, som landbruget ikke har anvendt. Det er nævnt masser af gange, artiklens forfatter kører uanfægtet videre, selv om det stammer fra kilder udenfor landbruget. BAM stammer nemlid fra et totalmiddel (Casaron, Prefix), som ikke har været benyttet i landbrugsafgrøder! Det er nævnt rigtig mange gange, uden det har anfægtet forfatteren. Prefix var derimod populært hos private haveejere, i kommuner og amter mv. Midlet udgik i "Håndbog i plantebeskyttelse" i 1982, men blev ikke forbudt for i 1996. 3. AMPA er en metabolit fra glyphosat (round up), der stort set ikke udvaskes, men er fundet er enkelte vandprøver. Stoffet er ugiftigt. 4. Den største AMPA-belastning man får, stammer ikke fra drikkevand, men fra sit service, såfremt man da benytter opvaskemidler. 5. De nævnte grænseværdier er ikke angivet på grundlag af stoffernes farlighed, men udelukkende efter, hvor meget man kan detektere. Skal der tages sundhedsmæssige vurderinger benyttes NOEL værdierne, der siger noget om de mængder der skal indtages for at få målelige effekter. NOEL-værdien ligger på ca. 100 gange over de gældende grænseværdier.

6. Skal et menneske indtage skadelige mængder af pesticidrester fra drikkevandet, skal der indtages ca. 50 tons vand dagligt! 50 tons vand pr. dag! Skræmmende? Til oplysning indeholder drikkevandet langt mere arsenik og tungmetaller, end de oftest uskadelige pesticidrester, hvor hovedparten i øvrigt stammer fra kilder udenfor landbruget.

Drik roligt dansk vand fra hanen, det er renere end det man køber i flasker for en højere pris end mælk. I hele ens levetid får man gifte fra pesticider, der svarer til giften i 1 kop kaffe. Skræmmende?

Der er ikke arsenik (arsentrioxid) i vandet. I hvert fald ikke i signifikante mængder. Det er grundstoffet arsen, der kan findes i vandet. Det heder uheldigvis arsenic på engelsk, hvilket ustandseligt giver misforståelser hos journalister og andre, der ikke ved, hvad de taler om. I øvrigt er jeg undtagelsesvis enig med P.A.H. Et fund af 0,17 mg/l af et pesticid ( ifølge pressen fremlagt som om det er 17 gange over grænseværdien!) burde ikke give anledning til stor ståhej.

"Intet tyder på, at danskerne har taget skade af at drikke vandet fra deres vandværk, selv om der over hele landet har været i alt 87 overskridelser af grænseværdierne for pesticider i løbet af de seneste fem år. Det viser en opgørelse fra Geus."

Kan benyttes til at konkludere at noget ikke er "farligt"

Så er der ikke ret mange ting der er farlige.....!

Der er ikke arsenik (arsentrioxid) i vandet. I hvert fald ikke i signifikante mængder

@Henrik, jeg er helt enig, men arsenforbindelsen iltes ret let til AsO3. Det gør ikke den store forskel om man indtager As eller arsenik. Det samme gælder for nikkel oa. tungmetaller. Men det mest interessante er, at grænseværdierne for arsen, uran og mange andre tungmetaller er 20-50 gange højere end de, der gælder for pesticidrester, der i øvrigt ofte er ret harmløse, hvor den historiske begrundelse er ret ligegyldig, man skal naturligvis overholde lovens krav.

Blot skal man ikke angribe landbruget for forureningen af stoffer, som landbruget ikke anvender. Det er dårlig journalistik og debatniveau ikke at kende til denne enkle kendsgerning, hvem benytter vedkommende midler. Når fke.s mange vandprøver har vist glyphosat skyldes det ikke landbruget, men at man har sprøjtet vandværksgrunden med roundup med en rygsprøjte. Men landbruget får pr. automatik skylden.