Grænsen for rent drikkevand er under pres
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Grænsen for rent drikkevand er under pres

Grænseværdien for, hvornår der er for mange rester af pesticider i vores grundvand, er kommet under pres. Modsat de fleste andre grænseværdier er den nemlig ikke fastsat ud fra, hvad der er sundhedsmæssigt forsvarligt – den er rendyrket politisk.

De 0,1 mikrogram per liter, som grænseværdien lyder på, blev i slutningen af 1980'erne helt enkelt indført, fordi det var, hvad man med den tids teknikker kunne måle. Politikerne ville ikke acceptere rester af kemikalier i grundvandet og fastsatte derfor den lavest mulige grænseværdi.

I dag kan langt lavere koncentrationer af stoffer måles rutinemæssigt. Samtidig findes der grænseværdier for de samme pesticidrester, hvis de sidder på frugt og grønt – og der er de fastsat ud fra en sundhedsmæssig vurdering.

Kan grænseværdierne hæves?

Med stadigt flere fund af pesticider i vandværkernes boringer – og på det seneste også i borgernes vand – melder spørgsmålet sig derfor, om grænseværdien kan hæves.

Ja, mente et bredt politisk flertal. I foråret indgik de en aftale om en ny pesticidstrategi. Ifølge den kan nye sprøjtemidler godkendes, selv om de forurener grundvandet med nedbrydningsprodukter i op til 0,75 mikrogram per liter. Det gælder dog kun, hvis disse såkaldte metabolitter ikke er sundhedsskadelige.

Illustration: MI Grafik

Intet tyder på, at danskerne har taget skade af at drikke vandet fra deres vandværk, selv om der over hele landet har været i alt 87 overskridelser af grænseværdierne for pesticider i løbet af de seneste fem år. Det viser en opgørelse fra Geus.

Læs også: 87 gange har vandværker sendt for mange pesticider ud i danske haner

Alligevel har det store implikationer at ændre grænseværdierne, fastslår miljøprofessor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet.

»Hvis et pesticid havner i grundvandet, skyldes det, at der er sprøjtet rigtigt meget med det. Det kan måles i grundvandet 20-30 år senere, så der er risiko for, at koncentrationen øges fremover,« siger han.

Samtidig påpeger Philippe Grandjean, at princippet om nultolerance bliver benyttet andre steder i miljølovgivningen, f.eks. når det gælder om at beskytte Nordsøen.

»Der er politisk og juridisk tradition for, at vi ikke vil have pesticider i grundvandet. Hvis vi opgiver det, opstår der nye problemer, fordi princippet har været gældende i mange sammenhænge,« lyder det fra professoren.

De skadelige hjælpestoffer

Desuden måler vandværkerne kun efter en gruppe udvalgte stoffer i deres grundvand, typisk de aktive ingredienser i en række pesticider. De blandinger, som landmænd sprøjter på markerne, indeholder dog ofte flere hjælpestoffer, som sikrer, at aktivstofferne virker. I nogle tilfælde er hjælpestofferne mistænkt for at være mere skadelige for dyreliv og mennesker end de aktive stoffer.

»Derfor kan man argumentere for, at man skal folde målinger ud og se, om der er andre stoffer, som er mere alvorlige end dem, vi måler for i dag,« siger Hans-Jørgen Albrechtsen, professor på DTU Miljø.

Danmark har normalt ikke tilladt rensning af drikkevandet, men stadigt flere kommuner har givet dispensation, efterhånden som pesticider har spredt sig til flere boringer.

Læs også: Fynboer fik pesticider i drikkevandet syv gange

Rensning med aktivt kul fjerner både pesticider og evt. skadelige hjælpestoffer. Hans-Jørgen Albrechtsens eget synspunkt er, at hvis det kan sikre borgerne rent drikkevand, så er ønsket om at beskytte grundvandet intet argumentet for at undlade at rense vandet.

»Det handler om ikke at bruge drikkevandsbekendtgørelsen til at regulere landbruget,« som han siger.

Det er værst for dyrelivet

DTU-professoren påpeger samtidig, at effekten af pesticiderne er langt værre for dyrelivet i vandløbene end for mennesker, der drikker vand fra hanen.

Geolog i Danmarks Naturfredningsforening Walter Brüsch kalder det »et skråplan« at lempe grænseværdierne.

»Det ender med, at vi har mange forskellige stoffer nede i vores grundvand, og hvad med cocktaileffekterne, når der forekommer mange forskellige giftstoffet i drikke- og grundvand,« spørger han.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ser derimod ingen grund til bekymring eller til at ændre reglerne.

»Jeg er meget tilfreds med, at Geus' seneste rapport om grundvandsovervågningen siger, at man finder færre pesticider i det øverste grundvand. Det tyder på, at de senere års strenge regulering af pesticider virker,« skriver han i en mail til Ingeniøren.

Emner : Drikkevand
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

<<Intet tyder på, at danskerne har taget skade af at drikke vandet fra deres vandværk, selv om der over hele landet har været i alt 87 overskridelser af grænseværdierne for pesticider i løbet af de seneste fem år. Det viser en opgørelse fra Geus.>>

Nu er det jo heller ikke fordi Pesticider og deres nedbrydningsprodukter har akutte toksiske effekter (i de fleste tilfælde på mennesker - og 5 år er ikke lang tid set sundhedsmæssigt hér).
Det er effekter som måske først ses årtier frem (kræft og effekter på fertilitet som mest kendte).
OG det skal her siges, som også nævnes i artiklen, at dyrene i større grad er mere udsatte (især vandorganismer).

Når man ser på grænseværdien (0,1) i grundvandet kan det måske virke som små overskridninger der er sket. Men det skal her sættes i perspektiv til at der kan forekomme cocktaileffekter og forøge/danne skadelige virkninger på organismer.

  • 4
  • 0

Ingeniøren kører tilsyneladende en kampagne mod landbruget, men desværre under lidt forkerte forudsætninger, hvor man ikke har anvendt fagfolk som basis.

Der er følgende fejl i artiklen:
1. BAM er ikke et sprøjtemiddel, det er en såkaldt metabolit, der for resten er ret harmløs.
2. BAM stammer fra et middel, som landbruget ikke har anvendt. Det er nævnt masser af gange, artiklens forfatter kører uanfægtet videre, selv om det stammer fra kilder udenfor landbruget.
BAM stammer nemlid fra et totalmiddel (Casaron, Prefix), som ikke har været benyttet i landbrugsafgrøder! Det er nævnt rigtig mange gange, uden det har anfægtet forfatteren.
Prefix var derimod populært hos private haveejere, i kommuner og amter mv.
Midlet udgik i "Håndbog i plantebeskyttelse" i 1982, men blev ikke forbudt for i 1996.
3. AMPA er en metabolit fra glyphosat (round up), der stort set ikke udvaskes, men er fundet er enkelte vandprøver. Stoffet er ugiftigt.
4. Den største AMPA-belastning man får, stammer ikke fra drikkevand, men fra sit service, såfremt man da benytter opvaskemidler.
5. De nævnte grænseværdier er ikke angivet på grundlag af stoffernes farlighed, men udelukkende efter, hvor meget man kan detektere. Skal der tages sundhedsmæssige vurderinger benyttes NOEL værdierne, der siger noget om de mængder der skal indtages for at få målelige effekter.
NOEL-værdien ligger på ca. 100 gange over de gældende grænseværdier.

  1. Skal et menneske indtage skadelige mængder af pesticidrester fra drikkevandet, skal der indtages ca. 50 tons vand dagligt!
    50 tons vand pr. dag!
    Skræmmende?
    Til oplysning indeholder drikkevandet langt mere arsenik og tungmetaller, end de oftest uskadelige pesticidrester, hvor hovedparten i øvrigt stammer fra kilder udenfor landbruget.

Drik roligt dansk vand fra hanen, det er renere end det man køber i flasker for en højere pris end mælk.
I hele ens levetid får man gifte fra pesticider, der svarer til giften i 1 kop kaffe.
Skræmmende?

  • 2
  • 9

Der er ikke arsenik (arsentrioxid) i vandet. I hvert fald ikke i signifikante mængder. Det er grundstoffet arsen, der kan findes i vandet. Det heder uheldigvis arsenic på engelsk, hvilket ustandseligt giver misforståelser hos journalister og andre, der ikke ved, hvad de taler om.
I øvrigt er jeg undtagelsesvis enig med P.A.H. Et fund af 0,17 mg/l af et pesticid ( ifølge pressen fremlagt som om det er 17 gange over grænseværdien!) burde ikke give anledning til stor ståhej.

  • 4
  • 1

"Intet tyder på, at danskerne har taget skade af at drikke vandet fra deres vandværk, selv om der over hele landet har været i alt 87 overskridelser af grænseværdierne for pesticider i løbet af de seneste fem år. Det viser en opgørelse fra Geus."

Kan benyttes til at konkludere at noget ikke er "farligt"

Så er der ikke ret mange ting der er farlige.....!

  • 3
  • 2

Der er ikke arsenik (arsentrioxid) i vandet. I hvert fald ikke i signifikante mængder


@Henrik, jeg er helt enig, men arsenforbindelsen iltes ret let til AsO3.
Det gør ikke den store forskel om man indtager As eller arsenik.
Det samme gælder for nikkel oa. tungmetaller.
Men det mest interessante er, at grænseværdierne for arsen, uran og mange andre tungmetaller er 20-50 gange højere end de, der gælder for pesticidrester, der i øvrigt ofte er ret harmløse, hvor den historiske begrundelse er ret ligegyldig, man skal naturligvis overholde lovens krav.

Blot skal man ikke angribe landbruget for forureningen af stoffer, som landbruget ikke anvender.
Det er dårlig journalistik og debatniveau ikke at kende til denne enkle kendsgerning, hvem benytter vedkommende midler.
Når fke.s mange vandprøver har vist glyphosat skyldes det ikke landbruget, men at man har sprøjtet vandværksgrunden med roundup med en rygsprøjte. Men landbruget får pr. automatik skylden.

  • 3
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten