GPS under huden er til næsehorn - ikke til mennesker
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

GPS under huden er til næsehorn - ikke til mennesker

Foto: Wikimedia

Sundheds- og omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune sendte i sidste uge et brev til to ministre, hvor de anmodede om lov til at operere GPS-chips ind under huden på ældre borgere, der lider af demens. Det har affødt en diskussion den seneste uges tid, hvor personer i medierne skiftevis er blevet skræmte eller fascinerede af teknologiens muligheder.

Læs også: NFC-baseret hjælp til demente indstillet til Produktprisen

Men er det overhovedet muligt at operere GPS-implantater under huden på mennesker? Nej, det er det ikke, mener Jowan Österlund, stifter og direktør af den svenske virksomhed Biohax, der er specialister i implantater af ‘biochips’.

»Man kan roligt spare skattekronerne på lovgivning, for formentlig vil det aldrig komme til at blive muligt. Det er simpelthen ikke realistisk,« siger Jowan Österlund.

Ligningen går ikke op

Biohax har på idé-niveau tidligere arbejdet på sporings-implantater til dyr som næsehorn og elefanter til bekæmpelse af krybskytter. Mennesker og især ældre er dog en anden sag. Mens det bestemt er en væsentlig udfordring, at demente ikke altid bærer deres GPS-enhed, så mener Jowan Österlund, at listen over uoverstigelige udfordringer med at indoperere sporingsteknologi simpelthen er for lang.

»Strømforsyningen, størrelsen og fysiologien. Med dagens teknologi går ligningen simpelthen ikke op. Jeg ville ønske at skabe sådan en løsning, men udfordringerne er simpelthen for store,« siger Jowan Österlund.

Chip-implantater har eksisteret længe, og for 1.500 svenske kroner kan Biohax operere et RFID-tag, der benytter nærfeltskommunikation og er på størrelse med et riskorn, ind i hånden på teknologi-drømmere. Tagget rummer data, har en lille antenne og kan bruges som adgangskort, visitkort, billet og meget andet.

Læs også: USA-firma vil have mikrochips i de ansatte

Teknologien går under navnet passiv RFID (radiofrekvens identifikation), og helt centralt for de her tags, der findes i alt fra dankort til cykler, er, at de benytter eksterne strømkilder i form af elektromagnetisk energi fra en læser til at udsende signaler. Derfor egner de sig som implantater.

Strømforsyningen driller

Sporingsteknologi som GPS og andre aktive enheder kræver derimod egen strømforsyning, hvilket sammen med antennens størrelse udgør den største udfordring på området.

»Der er en milliard problemer med at skulle indoperere aktive enheder i ældre, og de findes simpelthen ikke,« siger Jowan Österlund.

Biohax har overvejet at lave en løsning med et passivt RFID-implantat til ældre og demente, der skulle hjælpe med medicin og hukommelsen. Sporing med sådan et RFID-tag kan dog helt udelukkes, da tagget ikke kan læses på en afstand over to cm.

Radiopejling med aktiv RFID

Hvert år går omkring 1.500 demente hjemmefra, og mens de fleste bliver fundet igen i god behold, så dør omkring ti til femten årligt. Brug af GPS-enheder i for eksempel armbånd, sko eller jakkelommer har formentligt afværget mange ubehagelige udfald, men når enhederne bliver fjernet, tabt eller glemt af de demente, svinder mulighederne for at finde dem.

Læs også: Smartphone-spil speeder forskning i alzheimer op

Sporingsteknologi kan laves i mindre størrelse end GPS-enheder. Den danske virksomhed SafeCall, der laver sporingsteknologi til demente, arbejder på at reducere størrelsen på teknologien så meget som muligt, så den lettere kan indgå i de dementes hverdag som wearables.

De har udviklet en aktiv RFID-enhed, der kan ligge i skosålen, og på samme måde som ARVA-systemet til lavineramte skiløbere bruger radiopejling. Den sender et radiosignal ud hvert andet sekund, og kan komme ned på størrelse med »tre to-kroner placeret oven på hinanden,« fortæller direktør for virksomheden Tommy Rasmussen. Rækkevidden er dog begrænset.

»Vi har lavet nogle forsøg med nogle antenner, der kan pejle, men vi kan kun komme op på fire kilometer, og så er det også nogenlunde det,« siger Tommy Rasmussen.

Udover, at enhedens begrænsede rækkevidde ville give en ‘falsk tryghed', så mener Tommy Rasmussen også, at størrelsen og behovet for strømforsyningen, gør idéer om indoperering fuldstændig urealistiske.

Endeløse muligheder i fremtiden

Han bakkes op af den britiske opfinder og stifter af virksomheden Bioteq, Steve Northam, der mener, at nutidens batterier udelukker løsningen.

Læs også: Iværksætterkontor bruger indopererede chips som adgangskort

»Der er ingen aktive RFID-implantater på markedet, da de kræver en strømforsyning, og det er ekstremt risikofyldt at indoperere en batteri-enhed i menneskekroppen, hvis ikke proceduren er blevet gennemtestet,« skriver han i en mail til Ingeniøren.

I fremtiden er der dog mange muligheder, mener Jowan Östersund. Afhængigt af investeringer i teknologien, forventer han, at denne form for aktive implantater vil findes til privat køb på lille skala inden for ti år. Går man længere frem i tiden, sætter kun fantasien grænser.

»Når jeg bliver gammel, så forventer jeg at have et aktivt implantat. Det vil kunne fortælle mig eller mine børn, om jeg har forvildet mig udenfor og er på vej mod en sø, eller om jeg har glemt at tage min medicin. Implantatet kunne endda give mig min medicin. Mulighederne i fremtiden er endeløse, men i dag eksisterer de altså ikke,« siger Jowan Österlund.

"[...] for formentlig vil det aldrig komme til at blive muligt."

Ro på. Jeg vil gætte på at det i allerhøjeste grad bliver muligt, endda inden for de næste ti år.

Hvis jeg har lært noget i løbet af mit liv, så er det at forudsigelse om teknologisk kunnen som folk ryster på hovedet af i dag, ser vi prototyper på om fem år, kan købes af de fleste om ti år, og bruges af alle med største selvfølgelighed femten år efter.

'Aldrig' passer vist kun på tidsrejser...

  • 7
  • 3

Hvad skal lovgivningen omhandle? Hvorvidt en pårørende kan påtvinge den ældre sporingsudstyr? Eller hvorvidt andre end den ældre selv skal betale?

  • 0
  • 3