GPS-jamming: Satellitter i lav jordbane kan fungere som backup

Plus31. oktober 2022 kl. 05:1518
GPS-jamming: Satellitter i lav jordbane kan fungere som backup
Det amerikanske forsvar er på jagt efter alternative positioneringssystemer, hvis GPS oplever udfald. Et bud er Starlink-satellitter i lav jordbane. Illustration: U.S. Air Force.
Det er muligt at fastslå en position ved at regne på tidssignaler fra satellitter i lav jordbane, eksempelvis Starlink-satellitter, viser ny forskning.
Artiklen er ældre end 30 dage

Havde Molslinjen haft en Starlink-terminal ombord, kunne de i teorien havde holdt liv i navigationsudstyret, da GPS-signalerne forsvandt i 10 minutter over store dele af Kattegat 3. oktober.

Men det er muligt at etablere et forholdsvist simpelt backupsystem i de mange nye kommunikationssatellitter, der disse år sendes i kredsløb i lav jordbane.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
18 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
18
7. november 2022 kl. 14:01

Det skal der korrigeres for uanset om du bruger GPSDO eller et atomur. Vi gik fra at Starlink umuligt kan bruge GPSDO fordi det er umuligt til at det virker fint? Undskyld mig hvis jeg ikke helt forstår dit budskab.

Du er undskyldt, for det er et ret kompliceret teknisk emne.

Men kogt til benet:

Den vigtigste egenskab i StarLink er spektral renhed, fordi de skal multiplicere den helt op på 10GHz, mens den absolutte frekvens er ret ligegyldig, fordi doppler skiftet er enormt.

Det en GPSDO giver dig er præcis frekvens, hvilket de ikke har brug for, men det koster altid på den spektrale renhed, hvilket de absolut ikke har brug for.

17
7. november 2022 kl. 13:40

Men du får en ofte upraktisk frekvens ud af det, fordi relativitetsteorien når op på relevante korrektioner i satelitter.

Det skal der korrigeres for uanset om du bruger GPSDO eller et atomur. Vi gik fra at Starlink umuligt kan bruge GPSDO fordi det er umuligt til at det virker fint? Undskyld mig hvis jeg ikke helt forstår dit budskab. Jeg vil mene at det er meget sandsynligt at Starlink har valgt GPSDO fordi det er en velafprøvet teknologi i LEO, det vejer og koster mindre og det er mere robust. Alt sammen vigtigt når man skal lave så mange satellitter som Starlink. Og kravene til stabilitet er at det skal sikre at frekvens og timeslot rammer præcist nok.

16
7. november 2022 kl. 12:32

Jeg finder absolut ingen basis for at det ikke også skulle virke til at synce en lokal oscillator og det synes åbenlyst at det vil virke.

Joda, det virker fint.

Men du får en ofte upraktisk frekvens ud af det, fordi relativitetsteorien når op på relevante korrektioner i satelitter.

Se: https://en.wikipedia.org/wiki/File:Time_Dilation_vs_Orbital_Height.png

(GNSS satelitter bruger omhyggeligt "fejljusterede" frekvenser, således at resultatet ser rigtigt ud for simple modtagere ved jordoverfladen.)

Præcis hvordan man designer sin "on-board time" afhænger 98% af hvad satelitten bygges til og 2% af hvilken hardware man har råd til.

For StarLink er det "as seen on the ground" der tæller og til det skal de bruge rene RF frekvenser for at opnå god S/N med tætte signal-konstellationer.

Den nemmeste og billigste måde at gøre det på, er en OCXO med høj spektral renhed, på en til formålet praktisk frekvens, dvs. simple multipla af de nødvendige RF frekvenser.

OCXO'ens offset og drift er totalt usynligt i forhold til det dopplerskifte de arbejder med og derfor vil en GPSDO ikke være nogen fordel, tværtimod, den vil næsten per definition forurene den spektrale renhed.

15
7. november 2022 kl. 11:39

Her er en kort artikel om brugen af GPSDO i LEO satelitter:

https://blog.bliley.com/should-i-use-a-gpsdo-or-atomic-clock-in-my-satellite-application

LEO satellites operate at an altitude of 2,000 km or less. This close proximity to Earth's atmosphere results in shorter operational life and lower cost requirements. An advantage of being LEO orbit is that satellites can receive precision timing from Global Navigation Satellite Systems (GNSS) satellites.

Some atomic clocks provide great low-power and stability benefits. However, it's a misguided belief in the LEO Satellite industry that an atomic clock's precision timing always justifies the higher Size, Weight, Power and Cost (SWaP-C). Since Global Positioning System (GPS) signals are from Medium Earth Orbit (MEO) satellites, GPSDOs are a popular precision timing solution than traditional atomic clocks.

11
7. november 2022 kl. 08:19

Der skal ikke meget fejl til, for at give en stor afvigelse, med mindre der korrigeres med modtagere på jorden. Jeg tror ikke på, at du kan opnå 30 meters nøjagtighed, uden jordstationer til korrigering. Vil du sende korrigeringsdata op til sattelitterne i stedet, og hvor mange gange i døgnet?

Det er nok det største udfordring ved at bruge konstellationer som StarLink til navigation: Hvis ikke konstellationen aktivt medvirker skal nogen konstant kalibrere den og distribuere de nødvendige korrektionsdata.

Da StarLink satelitterne er i lavt LEO påvirkes de af, og korrigerer hyppigt for, atmosfærens "luftmodstand", hvilket igen betyder at kalibreringen af deres bane-parametre skal foregå tilsvarende hyppigt.

Det vil være en temmelig dyr operation.

At involvere StarLink satelitterne forudsætter at der er en god real-time model for deres state-vector med den nødvendige præcision og det har jeg svært ved at forestille mig: Hvorfor skulle de dog spilde penge på det ?

10
7. november 2022 kl. 07:56

Mon Starlink bruger GPS på satelliterne til at synce tidsbasen?

Næppe.

Det ville blive alt for dyrt og indviklet i forhold til de få mulige fordele, som jeg kan få øje på.

For det første skal du bruge nogle ret beefy GPS modtagere for at håndtere dopplerforskydningen, men for det andet er GPS signalet kun designet til at virke på jordens overflade, så det ville kræve noget ret genstridigt tilpasningsmatematik.

USA er derudover ret hys med hvem der får adgang til den slags GPS modtagere og ville næppe acceptere en civil samlebåndsproduktion.

9
7. november 2022 kl. 00:39

for det tredje er netop de satelitter der er tale om her udstyret med forbavsende gode og præcise tids-baser, fordi ellers ville deres tids-deling af spektrum simpelthen ikke kunne løse den opgave de er der for.

Mon Starlink bruger GPS på satelliterne til at synce tidsbasen? Altså bruger en GPS disciplined oscillator:

https://en.wikipedia.org/wiki/GPS_disciplined_oscillator

Selv amatører som mig selv har en GPSDO hjemme i garagen :-)

https://www.leobodnar.com/shop/index.php?main_page=product_info&cPath=107&products_id=301

I såfald vil brug af Starlink som alternativ til GPS være at bruge Starlink som relæ. Hvilket de nemt kunne indgå en kontrakt med militæret om at lave, da Starlink satelliterne på grund af antal og kortere afstand til jorden kunne lave et meget stærkere signal.

8
6. november 2022 kl. 23:17

For det første har de fleste satelitter brugt ret mange penge på deres "time-base", for det andet er atomure ikke magiske, man kan sagtens lave navigation med normale "space-qualified" OCXO'er og for det tredje er netop de satelitter der er tale om her udstyret med forbavsende gode og præcise tids-baser, fordi ellers ville deres tids-deling af spektrum simpelthen ikke kunne løse den opgave de er der for.

Der skal ikke meget fejl til, for at give en stor afvigelse, med mindre der korrigeres med modtagere på jorden. Jeg tror ikke på, at du kan opnå 30 meters nøjagtighed, uden jordstationer til korrigering. Vil du sende korrigeringsdata op til sattelitterne i stedet, og hvor mange gange i døgnet?

7
4. november 2022 kl. 21:34

Brugbarheden af en GNSS-backup, der ikke har atomur, må være helt afhængig af, hvor (u)nøjagtigt dens ur så er.

For det første har de fleste satelitter brugt ret mange penge på deres "time-base", for det andet er atomure ikke magiske, man kan sagtens lave navigation med normale "space-qualified" OCXO'er og for det tredje er netop de satelitter der er tale om her udstyret med forbavsende gode og præcise tids-baser, fordi ellers ville deres tids-deling af spektrum simpelthen ikke kunne løse den opgave de er der for.

6
4. november 2022 kl. 20:36

Re: Brugbarheden af en GNSS
må jeg foeslå du læser artiklens. beskrivelse og sætter dig ind i den ? Der nævnes en nøjagtighed på 30 m, hvilket er fint til al praktisk navigation.
LORAN kan give en nøjagtighed svarende til besejling - du kan komme skkkert rundt om Skagen eller Bornholm, men ikke ned gennem Storebælt eller igennem Kadettenden.
DECCA og LORAN kan jammes og måske spoofes på tilsvarende måder ved at overdøve modtagerne.

Uden atomur er 30 meter helt urealistisk. Men, hvis du har korrigeringsdata fra en jordmodtager i nærheden, kan du komme ned på kun 30 meter. Modtageren måler tidsfejlen, og korrigerer signalet. Det kræver flere jordstationer, samt korrektionssignaler, hvis de 30 meter skal kunne nås. Det er bedst, hvis korrektionen sker på samme data, som modtageren bruger, og det medfører et delay i systemet, da signaldata fra sattelitten skal gemmes et stykke tid i GPS modtageren, indtil at korrektionen for præcist de pågældende data er modtaget, som er bestemt ud fra den målte korrektion udregnet ved hjælp af jordstationer målt på data. Der er for stor variation til, at det kan gøres på data der kun er tæt på.

5
1. november 2022 kl. 16:19

Hvis man har flere antenner så er det muligt at detektere GPS spoofing. Det er også muligt at retningsbestemme starlink signalet og på den måde nemmere identificere den enkelte satellit.

4
1. november 2022 kl. 15:37

Om 30 meter er godt nok til at ramme havneindløb ved jeg ikke, men eLORAN har en helt anden nøjagtighed end det du beskriver - typisk 8 meter. Og det er bl.a. udviklet til netop at ramme havneindløb, ser jeg nu. Vedr jamming - nej, (e)LORAN kan i praksis ikke jammes med mindre man står lige ved siden af modtageren.

3
31. oktober 2022 kl. 18:36
  1. må jeg foeslå du læser artiklens. beskrivelse og sætter dig ind i den ? Der nævnes en nøjagtighed på 30 m, hvilket er fint til al praktisk navigation.

  2. LORAN kan give en nøjagtighed svarende til besejling - du kan komme skkkert rundt om Skagen eller Bornholm, men ikke ned gennem Storebælt eller igennem Kadettenden.

DECCA og LORAN kan jammes og måske spoofes på tilsvarende måder ved at overdøve modtagerne.

2
31. oktober 2022 kl. 13:44

Brugbarheden af en GNSS-backup, der ikke har atomur, må være helt afhængig af, hvor (u)nøjagtigt dens ur så er. På et milisekund bevæger radiosignalerne sig som bekendt ca. 300 km, og positionsusikkerheden beregnet ud fra et signal med den tidsnøjagtighed må vel være i mindst samme størrelsesorden. Et mere nøjagtigt ur kan så give en mere nøjagtig position, men uden GPS med atomur tror jeg ikke Mols-færgen rammer havnen i tåge. Hvad med eLORAN - er/bliver det ikke udviklet netop som backup til søfarten? Så er man helt ude over jamming-risikoen.

1
31. oktober 2022 kl. 09:57

Artiklens beskrivelse af positionsbestemmelse ved brug af andre satellitter end de kendte GNSS er sikkert en mulighed.

På samme måde som firmaet DECCA blev slået af banen af billige fuldt funktionsdygtige positionsmodtagere (gamle sejlere vil huske de glade 1980'ere), så kan der opstå produkter til andre positioneringer. De kan så let kobles ind på den bus som overfører signalerne til navigationsudstyret. Om det så er lovligt, i henhold til diverse bekendtgørelser sor sikker sejlads, OG om respektive forsikringsselskaber vil accepterer dette alyernativ er en HELT anden sag.

MEN det løser ikke hverken jamming eller spoofing problemet. Dette tager udgangspunkt i at overdøve, med højere signalstyrke, eksisterende GNSS modtagere. Det er klart, at det - måske - er vanskeligere at overdøve flere GNSS kilder og alternative kilder.

Løsningen på jamming og spoofing er redundans - og god gammeldags navigation (med elektroniske søkort og radar-overlays). Det er mere besværligt, men kan lade sig børe.