

Mandag den 3. oktober mellem klokken 14.47 og klokken 14.57 var der så meget radiostøj på de to frekvensbånd, L1 og L2, at adskillige skibe og fly mistede GPS-forbindelsen.
Forbindelsen røg i et geografisk område mellem Samsø, Helgenæs, Røsnæs og Sjællands Odde på de frekvensbånd, som bruges til at sende GPS-signaler.
Selvom udfaldet var kortvarigt og ikke udgjorde en sikkerhedsmæssig risiko fra hverken fly eller skibstrafik, så er episoden alligevel usædvanlig.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Jo, det er korrekt. Tidsinformation - eller rettere referencesignaler til synkronisering - fra GPS, indgår i en lang række anvendelser. I dag klares frekvensreferencerne i mobilsystemet typisk via synkronisering over landbaserede net, men der findes stadig systemer hvor det sker vis GPS.Er der ikke noget med at tid fra GNS bruges bla til synkronisering i mobil net, elforsyning mm.
I mange laboratorier - hvor der kræves en nøjagtig frekvensreference - bruges GPS diciplinerede oscilatorer. Nøjagtigheden for dem er typisk omkring 10^-13 sek. (Til sammenligning ligger de bedste krystaloscilatorer omkring 10^-8 sek. ).
Hvis GPS systemet forsvinder er de samfundsmæssige konsekvenser derfor langt mere omfattende end blot fraværet af navigation. London Economics (LE) udarbejdede i 2017 en redegørelse for den engelsek regering med titlen The economic impact on the UK of a disruption to GNSS. En af konklusionerne i rapporten - som jeg selv har leveret et beskedent teknisk bidrag til - er:
(GVA = Gross Value-Added, Bruttoværditilvækst). Og det tab er vel at mærke beregnet på den daværende brug af GNSS. I dag vil tabet formodentlig være større, fordi brugen af GNSS fortsat er stigende.The economic impact to GNSS-reliant present-day UK of a loss of GNSS has been estimated at £5.2bn over a <em>five-day period</em>, comprised of £1.7bn in lost GVA and £3.5bn in lost utility benefits.
Så jamming af GPS er en meget betydelig samfundsmæssig og økonomisk risiko som skal tages meget alvorligt. Af samme grund betragtes påvirkning af GPS også som en ganske alvorlig hændelse - noget den almindelige lastbilschauffør næppe er klar over, når han prøver at snyde med køretøjets logning ved at jamme GPS.
Samfundspåvirkningen - ikke mindst den økonomiske - er derfor også et betydeligt element i det der ligner begyndelsen til en hybridkrig mellem Rusland og EU.
Fra artiklen:
»Hvis man vil forsøge at udpege, hvor jammingen stammer fra, så bør man undersøge hvilke skibe eller fly, der har været i området i tidsrummet klokken 14:47 til 14:57, hvor vi kan se støjen. Her kan man bruge AIS-data for skibe eller ADS-B-data for fly,« fortæller Søren Skaarup Larsen.
Hvis man vil jamme GPS-signalet har man nok ikke aktivt AIS/ADS-B udstyr, men søværnet og flyvevåbnet overvåger farvandet/luftrummet med primærradar, så de har formentlig et rimeligt overblik over de opjekter der ikke har aktiv AIS/ADS-B
Det aktuelle område er overvåget at Storebælt VTS, med primær radar. De har nok også et godt overblik over hvem der sejler uden AIS. Der er så mange lystfartøjer uden AIS i det farvand, så man kan ikke nøjes med at kikke på AIS-billedet.
Alle skibe har en primær radar, der ikke er afhængig af GPS, hvor man kan se bøjer, andre skibe og land. Størrer skibe har en ARPA-funktion på radaren, til pejling af andre skibe, ikke så hurtig og nøjagtig som AIS, men sikker mod falske signaler. Det kræver nok lidt mere arbejde af navigatøren, og så kræver det at man brugerr nogle funktioer man nok har lært at bruge, men som ikke er en del af den daglige rutine, ellers er det ikke noget stort problem.Der hvor der var GPS-udfald, var jo i "storskibs-renden" i Storebælt, hvor der er ret høje krav til navigations nøjagtighed, og pludseligt så skal man til at finde kikkerten frem, for at finde alle bøjerne. Og ikke nok med det, men "AIS-informationer" som viser hvor de andre skibe er, er normalt også baseret på GPS, så dem kan man heller ikke stole på.
Det store problem er nok politi og ambulance. Politikredsene er blevet så store at det er umuligt at være lokalkendt i hele kredsen. Ved udlicitering og hjemtagning af ambulancedriften, er der rykket så meget rundt på rederne så de sjældent er lokalkendte. Brand og redning er fortsat bemandet med lokalkendte brandmænd. Alarmcentralerne er heller ikke til megen hjælp uden elektroniske hjælpemidler, når to-tre centraler skal dække hele landet.
Ved jamming kan bilens position og dermed hvor og hvornår den kører ikke overvåges....f.eks. af vognmanden og myndigheder
takker :-)
Jeg mener at læse at det er ret robust overfor jamming.
LORAN-C (med eller uden 'e') kan for alle praktiske formål ikke jammes.
Hvis nogen prøver er de nemme at finde fordi det kræver sendeeffekter nord for 10kW og enorme antenner.
De eneste der nogensinde har bygget en LORAN-C jammer var Sverige.
Deres "RT-02 Fredriksson" bestod af et dusin 200m høje sendemaster fra nord til syd langs Sveriges østkyst.
Jeg mener at læse at det er ret robust overfor jamming. LORAN pulserne har en peak effekt svarende til 1MW. på 100kHz Så hvis man skal jamme skal man have noget tilsvarende op af lommmen. Sådan en sender er umuligt at gemme da antenner er ret store og det er ret nemt at pejle en sådan sender. er mit bedste gæt :-)
Mon ikke det er kombinationen af en lav frekvens og behovet for at udstråle en ret høj effekt der gør jammeren svær at skjule?
Glemte at sige at eLORAN er det nyeste LORAN.
USA har de sidste år eksperimenteret med eLORAN der er uafhængig af GNS tid.
https://www.microcontrollertips.com/what-loran-may-be-back-why-how-part-3-faq/
Jeg mener at læse at det er ret robust overfor jamming. LORAN pulserne har en peak effekt svarende til 1MW. på 100kHz Så hvis man skal jamme skal man have noget tilsvarende op af lommmen. Sådan en sender er umuligt at gemme da antenner er ret store og det er ret nemt at pejle en sådan sender. er mit bedste gæt :-)
Måske nogen ved noget mere og kan uddybe det.
Hvad er grunden til at jammesinglet på den østjyske motorvej? Synes jeg havde læst tidligere på ing.dk at det ikke er et nyt fænomen? Hvad får en lastbilchauffør ud af at jamme det?
Fra en artikel sidste år på ing.dk:
"De senere år er brugen af GPS-tracking til flådestyring vundet frem hos mange vognmænd. Her kan de i realtid bevare overblikket over deres køretøjer og se hvor og hvor hurtigt de enkelte køretøjer kører. Det kan være den type overvågning som chaufførerne forsøger at blokere med GPS-jammere."
"Det er svært at give et kvalificeret bud på, hvilken sendestyrke en jammer skal have for at kunne blokere GPS-signaler i det givne område. Der er simpelthen for mange forskellige forhold, der spiller ind, og for lidt data at gå ud fra."
Trods de store usikkerheder kunne han godt have givet et bud på hvor kraftigt signalet skulle være. Er det 1W eller 1kW?
Hvad er grunden til at jammesinglet på den østjyske motorvej? Synes jeg havde læst tidligere på ing.dk at det ikke er et nyt fænomen? Hvad får en lastbilchauffør ud af at jamme det?
Det der med et "back-up" system er en rigtig fornuftig overvejelse. . .Så kort + kompas i bilen er en god løsning. . . ( så længe man er på landevejen). . Jeg har selv et godt kort liggende permanent i bilen. Men den helt relevante problemstilling er ; I hvor høj grad er vores samfund afhængig af den moderne teknologi. . det der med fastnet telefoner er vist en saga blot, rigtigt mange har opsagt deres fastnet abonnement og bruger IP-telefoni eller mobil. Selv når man sejler kan der være problemer med at "stille om" til backup systemet. Der hvor der var GPS-udfald, var jo i "storskibs-renden" i Storebælt, hvor der er ret høje krav til navigations nøjagtighed, og pludseligt så skal man til at finde kikkerten frem, for at finde alle bøjerne. Og ikke nok med det, men "AIS-informationer" som viser hvor de andre skibe er, er normalt også baseret på GPS, så dem kan man heller ikke stole på. . så det er med at holde udkig hele tiden. Så det er hele "infrastrukturen" som vi er blevet dybt afhængige af. . det kan være at vi skal "øve os" så at vi ikke bliver helt så overraskede når det en sjælden gang sker at den svigter. Strømafbrydelser har vi jo prøvet før, og nu har vi så også også erfaret hvad der sker hvis man "jammer" GPS-signalet.
Problemet med GPS er jo bl.a. at man IKKE kan bruge en simpel retningsbestemt antenne til at undertrykke en støjsender, for antennen jo skal dække næsten hele himlen, for at kunne modtage alle satelitterne, og at GPS modtagere er blevet en simpel billig ting, som kan sidde i et arbåndsur og derfor er blevet så udbredt. Jeg er ikke sikker på at Loran-C vil være så robust overfor "lokal" jamming, da der var langt til reference stationerne.
Hej Torben
Er der ikke noget med at tid fra GNS bruges bla til synkronisering i mobil net, elforsyning mm. Så der er måske nogle indirekte følger af manglende GPS. I den sammenhæng er jeg helt enig i, at det at finde vej er den mindste del af det. Jeg har og har altid haft et papir kort i bilen - det kan faktisk godt bruges :-)
Det er super relevante spørgsmål du rejser, og der er ikke gode svar på alle.Et spørgsmål må være...
Trafikanter: Mit gæt er, at langt den overvejende del af trafikanterne - inklusive taxaer - er hæftigt afhængig af GPS. Kører mobilnettet kan man få lidt hjælp ad den vej via korttjenester og via Googles mulighed for at give en nogenlunde positionsangivelse ud fra andet end GPS. Det kan dog på ingen måde erstatte GPS, aller højst indikere hvilken by du måske er i nærheden af.
Ambulancer og redning: Også her bruges GPS i stor stil. Dog kan offentlige myndigheder abonnere på Galileo Public Regulated Service, som godt nok også kan jammes, men har mere spektrum og dermed bedre støjimunitet.
Fastnettelefoner: Ja- der er stadig sikrede fastnettelefoner, og sikringsprincippet gælder i dag også på mobilnettet.
Hvor står vi ved et massivt telecom angerb: Vi står rigtig skidt. Vores samfund går i stå ved få timers fravær af kritisk infrastruktur - og i den sammenhæng er GPS jamming nok et af de mindste problemer.
MEN! Inden det bliver for skrækkeligt: Vores samfund bryder ikke sammen. Vi kan klare os med meget lidt - men det bliver bøvlet, og det kommer til at gå langsomt og koste store tab. Vi har kunnet klare os og overlevet uden mobiltelefoner, Internet, Sociale Medier, Elektroniske banker, Lysnettet, Vandforsyning ... fortsæt selv listen, så vi kan godt uden - men det bliver bøvlet, langsomt og dyrt.
Mindes at P-H Kamp opponerede i hin dage imod at man nedlagde LORAN-C https://da.wikipedia.org/wiki/LORAN
LORAN-C meget mere robust overfor jaming. Ulempen er en positionsnøjagtighed på 400m, men alt er bedre end ingenting. Dertil er det nemt at finde jammeren. Den skal jo overdøve LORAN-C signalet. Det kræver sendeeffekt i mindst 100 kW(peak) klassen. De er ret nemme at pejle.
Mht GPShttps://www.alibaba.com/showroom/gps-signal-jammer.html kan man se at GPS jammere starter fra under 100kr. For 10000kr kan man nok få en der kan lægge et større område GPS-død.
Men der skulle spares nogel få håndører. og nu har vores plan-B for navigation ikke LORAN-C, men kompas og sekstant... I guder....
Et spørgsmål må være, om alle brugere af systemerne kan navigere analogt, hvis alle satellitbaserede signaler skulle forsvinde. For skibs- og luftfarten burde det ikke være noget problem, men hvor mange trafikanter på landjorden har gjort sig afhængig af udelukkende at blive ledet af GPS og ikke kan læse eller ejer et land-/vejkort. Er vore ambulance- og beredskabstjenester forberedt på, at kunne navigere uden GPS? Har vi fortsat et kabelbaseret telenet med sikrede fastnettelefoner? Hvor står vi, hvis der sker et massivt angreb på vore kommunikationsnet? Et par spørgsmål, som 'Ingeniøren' kunne finde svar på.