Gør-det-selv-biotek er på vej til din garage

Den første transistor lignede noget, som enhver nørd ville kunne skrue sammen i en garage. Men det var en opfindelse, der førte til udviklingen af kæmpe mainframe computere og senere til mikroprocessoren. Produktionsprisen faldt hurtigt, og inden længe havde hackere opfundet pc'en, internettet og de sociale medier.

Det samme er ved at ske inden for biologien. Fra at være multimilliondollar forskningsprojekter med monsterlaboratorier og brede patenter, er biotek ved at modne til en mere folkelig sport, som alle kan bedrive. Amerikanske universiteter som MIT og spin-off-firmaer som Ginko Bioworks og BioBricks Foundation er i fuld gang med at bygge en open source infrastruktur, som gør det muligt for biohackere at lave sikre plug-and-play organismer til at udføre funktioner, hvor kun fantasien sætter grænser.

Skab en organisme

Siden 2004 har MIT f.eks. afholdt en årlig konkurrence for bioingeniørstuderende kaldet International Genetically Engineered Machine - forkortet iGEM, hvor man kan præsentere sine skabninger for andre. I 2004 lavede de studerende en bakteriekultur, som reagerede på lys ved at blive mørk. Det var verdens første menneskeskabte levende gigapixel kamera.

I 2005 var der 13 hold som konkurrerede, i 2006 var der 38 og sidste år var der 112, som konkurrerede om at udvikle den sejeste syntetiske celle. De kommer fra næsten alle verdenshjørner, og deres kreativitet kender ingen grænser.

I 2008 lavede studerende fra Rice University en bio-øl, hvor ølgæret tilsættes to gener, der tilsammen kan omdanne sukker til resveratrol, som findes i bl.a. chokolade og vin, og som anses for at være god mod hjerte-kar-sygdomme.

Minesøgerbakterien

I 2009 lavede et hold fra Edinburgh en bakterie, som lyser grønt når den finder metal, og som kan bruges til at finde TNT-landminer med. Et hold fra Barcelona lavede en E. coli-bakterie, som kan finde gødningsrester i drikkevand. Og vinderne fra Cambridge byggede en bakterie, som kan producere alle regnbuens farvepigmenter.

Også danske studerende deltog for første gang i 2009. Holdet fra Syddansk Universitet lavede en bakteriefyldt bandage, som sikrer en bedre tilførsel af antibiotika til et sår, og holdet fra DTU fik en guldmedalje for at have designet en 'redoxilator', der lyser grønt, når en bakteries stofskifte er i top og klar til at producere.

Open source kultur

Plug-and-play biologien sætter ikke kun de unges fantasi i gang. Den åbner helt nye perspektiver for masseproduktion. Et hold fra Alberta i USA byggede sidste år et hjemmelavet Lego Mindstorm-apparat, som kan fungere som et automatiseret biolab til at lave kunstig genomdesign og -konstruktion på en chip.

Improviserede biofabs er poppet op flere steder, og inden længe vil det være muligt for både dig og mig at få det hele lavet hjemmefra: vi komponerer sekvenser, sender dem over internettet til et firma, som syntetiserer DNA'et, sætter det ind i E. coli og tester resultatet.

Ramaskrig forventet

Den største hurdle for den syntetiske biologi er frygten for misbrug og ulykker. En ny undersøgelse af Eleonore Pauwels fra Woodrow Wilson International Center for Scholars kan fortælle, at den typiske borger ikke aner hvad syntetisk biologi er og kan, og at den første reaktion som regel er referencer til 'at lege Gud' og lave 'Frankensteins monster'.

Videnskabelige modargumenter vil nok ikke være de mest effektive i sådanne situationer. Selvom det er rigtigt, at teknologien som sådan er etisk neutral, og at naturen allerede har været den største hacker, vil de fleste mennesker nok først blive rolige igen, når fordelene ved den syntetiske biologi ikke længere er til at overse.

Globalt immunsystem

I mellemtiden håber biohackerne på, at den offentlige accept og tillid kan opnås i en kombination af åbenhed om fordele og ulemper, løbende samtaler og en stadig større akkumulation af viden. Der vil grangiveligt være uintenderede konsekvenser og også enkelte ulykker.

Mens man kan sørge for de bedst mulige sikkerhedsforanstaltninger for kendte og ukendte risici, kan man i det lange løb dog kun håbe på at udvikle et tilpas rummeligt respons-system - en slags globalt immunsystem - til at håndtere de omvæltninger, den syntetiske biologi uden tvivl vil medføre, både for vores sociale, tekniske og økonomiske systemer. Men det er jo sådan alle levende organismer gør. De udvikler et immunsystem parallelt med de nye muligheder og farer, der dukker op på vejen.

Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren fredag den 23. april.
Abonnenter kan logge på og læse artiklen online HER.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Videnskabelige modargumenter vil nok ikke være de mest effektive i sådanne situationer. Selvom det er rigtigt, at teknologien som sådan er etisk neutral, og at naturen allerede har været den største hacker, vil de fleste mennesker nok først blive rolige igen, når fordelene ved den syntetiske biologi ikke længere er til at overse.

Hvis vi er der til den tid.

  • 0
  • 0

er biotek ved at modne til en mere folkelig sport, som alle kan bedrive

DIY-bio er en spændende bevægelse, og ideen med genetiske elementer, der er tilgængelige for alle er virkelig demokratisk i forhold til multi-million $ patenter der lukker videre forskning ned. Men desværre har jeg ikke et klasse-1 laboratorium hjemme på mit køkkenbord, så det ville være ulovligt at rode med gmo'er der (selv om de måtte være ufarlige)

  • 0
  • 0

Det er korrekt at der er en stor begraensning der. Men DIY bio laboratorier hvor flere individer samler deres resourcer vil kunne opnaa disse godkendelser. Dertil kommer det at ikke al genmodificering er ulovligt (i hvert fald ikke i forhold til EU direktiverne, jeg er ikke saa dybt inde i dansk lovgivning), saa man maa f.eks. gerne bruge gammeldags metoder som tilfaeldig mutation (som man saa maaske kan styre hen imod et maal baseret paa miljoemaessige forhold).

Naar de fleste af de maskiner der nutildags er stort dyrt laboratorieudstyr bliver implementeret som molekylaere biologiske maskiner i stedet, og derved kan selvreplikere som del af en celle, der vil det blive fuldstaendigt umuligt at haandhaeve de regler vi har i dag, og det er nok foerst der at vi vil se en eksplosion af amatoer-bioteknologer.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten