Googles pakkedroner på vej til Helsinki
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Googles pakkedroner på vej til Helsinki

Illustration: Wing

En lille krog fires ned og kobles til den lille papbeholder, der bærer navnet 'Project Wing'. I kassen er der to kødfyldte pandekager. Men det kunne lige så godt have været medicin eller andre dagligvarer, der på denne måde fandt vej til modtageren med et lille robotfly.

De har ikke kun udviklet selvkørende biler i Googles X-afdeling. Dronerne er det næste nye påfund fra afdelingen, der nu skal vise deres værd i den virkelige verden. Projektet går under navnet Wing, og dronerne har allerede spundet masser af luft mellem propellerne i Australien. Nu melder selskabet bag, at pakkedronerne også flyver til Helsinki i foråret 2019.

Dronens design Illustration: Wing

Wing skriver på sin hjemmeside, at der er brugt seks år på at udvikle konceptet, der har til formål at levere varer, få minutter efter at de er bestilt. Wing-konceptet består udover selve dronerne også af et automatisk navigationssystem.

Og i de seneste 18 måneder er kundeoplevelsen blevet testet i det sydøstlige Australien, hvor der ifølge Wing er leveret tusindvis af varer.

Droner med blod og dagligvarer

Wing er hverken den første eller den eneste pakkedrone-operatør på markedet. Dog er der ifølge ph.d. og lektor ved SDU Dronecenter Kjeld Jensen kun ét sted i verden, hvor dronerne er i daglig drift, og det er i afrikanske Rwanda.

Der bruger selskabet Zipline fastvingede droner til at levere poser med blod, og til og med august var der leveret 15.000 poser til 21 hospitaler i den vestlige region af landet. Men der er flere projekter i gang på forsøgsbasis, siger han.

I Lugano flyver selskabet Matternet blodprøver mellem klinikker, og som MobilityTech tidligere har beskrevet, har den islandske transportmyndighed Samgöngustofa givet virksomheden aha.is tilladelse til at levere dagligvarer med droner. Det undrer ikke Kjeld Jensen, at også Finland kommer med på listen i det nye år.

»I Finland er de kendt for at være mere risikovillige innovations- og forretningsmæssigt uden at gå på kompromis med sikkerheden. Landet har tidligere vist sig at være et sted, hvor man har været meget åbne over for tanken om dronetransport, og der er tidligere givet tilladelse til at afprøve dronelogistik i 2015. Som droneoperatør etablerer du dig der, hvor du nemmest kan få lov til det,« siger Kjeld Jensen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten