Googles diskrete netværk

Det er sjovt, det er afslørende, det er overraskende og kompetent udført. Orkut-tjenesten er en udløber af Google-søgemaskinevirksomheden og kan dermed tolkes som et udtryk for, hvad folkene bag verdens mest udbredte søgemaskine måtte pønse på for at udvide sine aktiviteter.

Det er et interessant sociologisk fænomen, som på kort tid har bredt sig som ringe i vandet på nettet, på trods af at det kræver en invitation fra et eksisterende medlem at blive optaget i det computerbaserede netværk.

Kort fortalt starter adgangen til systemet med en invitationsmail fra en af Orkut-systemets brugere. Efter accepten tilgår man så det webbaserede system og opretter sig som bruger. Der kan indtastes udførlige profiloplysninger, som kan indbefatte alt fra yndlingslitteratur, arbejdsliv til seksuelle præferencer. Der er dog mulighed for at begrænse graden af eksponering ved at undlade at udfylde alle infofelter. Desuden kan brugerne på en overskuelig måde bestemme om det kun er venner, venners venner eller alle, der skal have adgang til de personlige oplysninger.

Opfinderen af det nye sociale netværk er Orkut Buyukkokten, en ung ph.d.-datalogistuderende på det amerikanske Stanford University. I sig selv er der intet revolutionerende ved den funktionalitet, han har indbygget i systemet. Her er der lånt med arme og ben fra eksisterende computerbaserede samarbejdsværktøjer og fungerende sociale internet-netværk som Friendster og Linkedin.

Men i modsætning til andre netbaserede fællesskaber i det løst sammenknyttede vennenetværk Friendster og det noget tørre businessnetværk Linkedin, er der hos betaudgaven af Orkut tale om en ganske flot sammenskruet brugergrænseflade. Den integrerer muligheden for at knytte forretningskontakter, samle sine venner og udleve eventuelle romantiske datingdrømme på nettet. Websiderne loader hurtigt og elegant og muligheden for at vise fotos af brugerne tilfører en god personlig fornemmelse af netværkets andre brugere.

Elegant eklektisk genbrug

Selve kerneaktiviteten i Orkut er heller ikke ny, den virker meget inspireret af den nu hedengangne tjeneste Sixdegrees, som baserede sig på antagelsen om, at alle verdens mennesker er sammenknyttede gennem venner og venners venner i seks led.

Nyt er det derimod, at Orkut Buyukkokten med sit hjemmeprogrammerede system har haft held til at sammensætte en brugergrænseflade, som både er meget nem at bruge og samtidig på en elegant måde formår at formidle en god portion awareness til brugerne i sit system. Det er således temmelig nemt at søge efter eventuelle eksisterende venner i systemet og få stillet sin sociale nysgerrighed efter hvem vennernes venner er, og hvad de laver.

Kombineret med systemets muligheder for at pleje tidstypiske selvcentrerede behov for eksponering i form af fyldige personlige profiler, som kan offentliggøres for vennerne eller alle i systemet, ser det ud til at Orkut har ramt ned i en regulær guldåre på internettet. Tilvæksten af nye medlemmer er stor og i løbet af de seneste ti dage er antallet af danske Orkut-brugere vokset fra omkring 700 til mere end 1.200 medlemmer.

Medlemmer af netværket har mulighed for at deltage i mange hundrede forskellige communities eller selv oprette nye. Her er det dog interessant et notere sig, at aktiviteten i denne del af Orkut-universet er særdeles beskeden. Lysten til selveksponering og promovering er i øjeblikket langt større end lysten til at diskutere og bidrage med viden.

Big Brother Google

Midt i den sorgløse vennejagt kan mere kyniske netbrugere med fordel studere de vilkår, som man skal acceptere for medlemskab. Her er der nemlig ikke gjort klokkeklart rede for, hvad de informationer, som systemet indsamler om folks adfærd og personlige data vil kunne anvendes til.

Set med Google-briller er der ingen tvivl om, at informationerne kunne være umådelig interessante at bruge kommercielt. Hidtil har det været temmeligt begrænset, hvad den store søgemaskine ved om de brugere, der indtaster millioner af søgeord i jagten efter informationer. Ved at koble søgninger i Google med de personoplysninger Orkut rummer ville Google ikke blot få persondata om den enkelte bruger, men også om brugerens venner og venners venner. Tilbage står det ubesvarede spørgsmål, om Google vil vove at bruge en sådan strategi eller frygten for badwill vejer tungere. Villigheden til at afgive informationer er under alle omstændigheder generelt stor og ubekymret hos Orkut-brugerne. Ved at se på Orkuts demografiske data fremgår det, at brugere i tyverne udgør langt den største del. Graden af selveksponering er ofte ekstrem hos de helt unge brugere og kunne uden tvivl udgøre en fremragende basis for antropologiske feltstudier af Orkut.

Amerikansk kulturimperialisme

Et af de mere iøjnefaldende træk ved Orkut er, at indretningen af systemet er udpræget amerikansk. Hele vennebegrebet og den manglende distinktion mellem venner og bekendte, det indbyggede ratingsystem, hvormed man kan tildele venner »coolness«-point, »sexy«-hjerter og fanstjerner virker en anelse fremmedartet. Også muligheden for at skrive korte »Testimonials« om systemets brugere forekommer meget amerikansk. Men i praksis er det ganske sjovt - også at observere, hvordan der i vennekredse udvikler sig sociale spilleregler for at håndtere det noget stive rankingsystem, som dansk blufærdighed kan have svært ved at håndtere.

For nysgerrige, der gerne vil stifte bekendskab med Googles diskrete netværk er der kun ét at gøre. Læne sig tilbage og vente på, at nogen inviterer indenfor. Og den ekstra pirring er sikkert en del af forklaringen på, at udbredelsen af social computing på Google-facon eksploderer i øjeblikket.