Googles 3D-mobil flyver helikopter på egen hånd

Google er en virksomhed med mange jern i ilden. Alt lige fra selvkørende biler til opsending af balloner for at sprede udbredelsen af internetforbindelser i ulande er i øjeblikket i støbeskeen hos det amerikanske firma.

Tango er navnet på endnu et projekt, hvor Google forsøger at lave en mobiltelefon, der ved hjælp af forskellige sensorer er i stand til at gengive en tredimensionel forståelse af de omgivelser, den befinder sig i.

Amerikanske forskere har nu sat teknologien på en prøve og ladet telefonen styre en såkaldt quadcopter helt selv. Og meldingen er, at forskerne var positivt overraskede, skriver svenske Elektroniktidningen.

Forskerne havde eksempelvis forsøgt at flytte helikopteren fra sit fikspunkt, hvorefter den hurtigt vendte tilbage til udgangspunktet takket være sin tredimensionelle forståelse. I et andet forsøg tegnede forskerne en virtuel rute i det tredimensionelle rum, som helikopteren var i stand til at følge.

Google har sammen med partnere fra industrien og flere universiteter udviklet Tango-prototypen, der er udstyret med dybdesensorer, accelerometer, gyroskop og andre sensorer, der tilsammen foretager mere end 250.000 målinger hvert sekund.

Særligt udviklet software stykker informationerne sammen til et 3D-billede, der opdateres i realtid. På den måde får telefonen og de robotter og droner, den kan tilkobles, en forståelse af rummet omkring dem.

Du kan se mere om projekt Tango herunder:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hmm. At man også kan telefonere i den er da vist lidt underordnet, men når de kalder det for en sådan, ved vi ca. Hvad vi forventer af formfactor osv... meget kewl teknologi.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten