Google vil udkonkurrere beskidt kulstrøm med billig solenergi
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Google vil udkonkurrere beskidt kulstrøm med billig solenergi

Google er ivrig efter at få en mere klimarigtig profil til de strømslugende serverparker.

Inden for to-tre år vil selskabet etablere et testanlæg, hvor man ved hjælp af en nyudviklet spejlteknologi vil producere solstrøm for 25 øre eller mindre pr. kilowatttime. Dermed vil solstrømmen blive konkurrencedygtig med strøm fra kulkraftværker, som f.eks. i Danmark koster 30-50 øre per kilowatttime at producere.

»Vi kigger på meget specielle materialer for at udvikle en ny type spejle - både i forhold til selve den reflekterende overflade og den substans, som spejlet er monteret på,« siger Googles miljøchef, Bill Weihl, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Google mener, at udviklingen af supereffektive vedvarende energiteknologier går for langsomt og er derfor gået ind i udviklingsarbejdet selv.

Teknologien skal bruges i Googles datacentre, hvis opbygning og forbrug ellers er omgivet af ganske stor hemmelighedskræmmeri. Men forbruget ligger i ti-megawatt-klassen, og derfor vil en omstilling til vedvarende energi reducere Google miljøbelastning dramatisk.

»Om to-tre år vil vi fremvise et pilotanlæg, der vil producere en masse strøm og samtidig vil kunne masseproduceres,« siger Bill Weihl.

Det står dog samtidig fast, at der vil gå mange år, før en kommercialisering er aktuel.

Termiske solanlæg fungerer ved at reflektere sollys fra spejle til et anlæg, som producerer damp, som igen driver elektriske generatorer.

Det er en helt anden teknologi end solceller, som producerer strøm ved at fotovoltaisk teknologi konverterer solstrålerne direkte til elektricitet.

Et af de største solfangeranlæg findes i Californiens Mojave ørken, hvor 2,5 millioner kvadratmeter paraboliske reflektorer sikrer en kraftkapacitet på 354 MW.

Emner : Solkraftværk
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten