Google vil lagre strøm i salt og frostvæske

Flydende salt og frostvæske kan måske løse en af udfordringerne med at indfase stadigt mere vedvarende energi i el-systemet. Det mener Googles moderselskab, Alphabet.

I firmaets særligt eksperimentelle moonshot-afdeling X har man derfor søsat projektet Malta, som skal udvikle et termisk lager for strøm. Det skriver blandt andre Bloomberg News.

»På et meget simpelt niveau kan man se det som et køleskab og en turbine,« forklarer produktansvarlig for Malta, Julian Green, til nyhedsbureauet.

Når elproduktionen i et givent system overstiger behovet, kan overskudsstrømmen bruges til at drive en varmepumpe. Varmepumpen producerer både kulde og varme, som opvarmer det flydende salt og køler frostvæsken eller en anden form for væske. Når der igen er brug for strøm, ledes varmen og kulden sammen, og temperaturforskellen skaber en luftstrøm, der driver en strømproducerende turbine.

Konceptet har været kendt i 100 år

Konceptet med at lagre strøm i flydende salt er langtfra ukendt. Talrige virksomheder arbejder med samme ide, og herhjemme har eksempelvis forskere fra DTU eksperimenteret med at bruge flydende saltlagre - dog til lagring af solvarme.

Selvom det grundlæggende koncept har været kendt i omkring 100 år, er det nemlig ikke så let at få til at fungere i praksis, forklarede en af DTU-forskerne, Jakob Berg Johansen, i 2015 til Ingeniøren:

»Vi står med tre-fire afgørende udfordringer; blandt andet skal varmeveksleren designes, så den passer til saltets varmeledningsevne, og vi skal kunne holde den store mængde flydende salt stabil under hele lagerperioden,« siger Jakob Berg Johansen, som også nævner den pudsige egenskab, at saltet udvider sig med omkring 10 procent, når det bliver flydende – modsat vand, som fylder mindre i flydende end i fast form.

Teknologien skal gøres billigere

Ud over de tekniske udfordringer er der også økonomiske. Komponenterne er nemlig ret dyre, hvis de skal kunne holde til de relativt høje temperaturer, der opstår i processen. Derfor har ingeniørerne i Malta-projektet arbejdet med at få systemet til at fungere ved lavere temperaturer, så man undgår behovet for specialstål og keramiske materialer.

»De termodynamiske principper er velkendte for enhver, der brugte nok tid på det i gymnasiet … Tricket er at kunne gøre det ved de rette temperaturer og med billige materialer. Det er super-interessant,« siger Julian Green til Bloomberg.

Alphabet vil nu bygge et prototype-anlæg i ‘megawatt-skalaen’. Derfor leder de efter industrielle partnere - blandt andet fra Kina.