Google vil forbinde USA, Storbritannien og Spanien via nyt søkabel

Illustration: Google

Google er klar til at bygge et undersøiske internetkabel mellem Spanien, Storbritannien og USA for at styrke den transatlantiske båndbredde.

Det skriver selskabet selv i et blog-indlæg.

Ifølge Google transporteres 98 pct. af den internationale internettrafik via undersøiske kabler i dag og Grace Hopper er det fjerde i rækken af Google-ejede maritime båndbredde-forstærkere. De øvrige kabler, Curie og Durant forbinder blandt andet USA til Chile samt Frankrig og Panama, mens Equiano-kablet binder Portugal til Syd-Afrika.

Læs også: Corona-krise tvinger bredbåndsudbydere til at opgradere coax-forbindelser

Det nye kabel vil ifølge Google indkorporere 'optical fiber switching', som vil 'forøge pålideligheden i den globale kommunikation'. Ifølge Google bliver Grace Hopper-kablet en markant opgradering sammenlignet med de ældre kabler fra både Google og andre indehavere af samme type struktur. Kablet udstyres ligeledes med 16 fiberpar, der ifølge Google tæller som en 'markant opgradering' sammenlignet med tidligere modeller.

Læs også: Sukker efter 5G: Mobile robotter savner stabile trådløse netværk

Kablet ligger i havn i henholdsvis New York i USA, Madrid i Spanien og Bude i Storbritannien. Google forventer at kablet står klart i 2022.

Google giverlidt flere informationer i selskabets reklamevideo for kablet herunder:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

På illustrationen ovenfor og i videoen ser man, at kablet forgrener sig ude i Atlanterhavet. Er der nogen, som kan fortælle hvordan det foregår ? Er det mon 2 * 8 fibre, eller foregår det vha noget elektronik - oder ?

  • 2
  • 0

Der er i princippet to måder at lave sådan en 'Branching Unit.' (BU) En passiv BU er en simpel forgrening, hvor man blot deler et antal fibre ud i to kabler. Det behøver i princippet ikke at være halvdelen af fibrene, jeg har flere gange været med til at lægge blot 2 eller 4 fibre ud i en sidegren. Den aktive BU er forsynet med en del elektronik, så den kan skifte mellem et antal fibre. Som regel er der kun en mindre del fibre der kan switches i en BU, og der kan så længere ude på strækningen være en eller flere BU's. På større systemer er det mest almindeligt at det er aktive BU's, da man i dette tilfælde kan isolere en enkelt gren i tilfælde af fejlretning. Et fiberkabel fører ofte en spænding i KV-klassen med sig til at forsyne elektronik undervejs, såsom BU's eller repeatere. Derfor er det en fordel at kunne isolere de enkelte afgreninger, så mandskabet der reparerer har en chance for at overleve ;o) Vi jordforbinder rutinemæssigt det kabel vi reparerer, så hvis strækningen ikke er isoleret vil hele systemet gå ned.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten