Google trækker geotermisk energi ud af knastør klippegrund

En ny form for geotermisk energi, Enhanced Geothermal Systems (EGS) får støtte af søgegiganten Google, som investerer 50 millioner kroner i udviklingen af et anlæg.

Ideen er, på samme måde som traditionel geotermisk energiudvinding, at hente varmt vand op fra dybe huller i jordskorpen. Men hvor ingeniører traditionelt finder varmt vand i dybet, så virker EGS-teknikken i tør, varm klippegrund.

Gennem et borehul pumpes koldt vand ned i klippen under højt tryk. Det får klippen til at revne, og vandet opvarmes og fordeles i klipperevnerne. Derpå hentes vandet op igen som skoldende damp i andre, nærliggende borehuller.

Hele systemet bliver et lukket vandkredsløb, som henter store energimængder op fra undergrunden og bruger varmen til at drive elektriske turbiner. Dermed bliver et EGS-anlæg et elværk, eller et kraftvarmeværk, hvis man har mere brug for vandet til opvarmning af boliger eller kontorer.

Fordelen ved at udnytte varmen i tør klippegrund er stor, fordi den slags undergrund findes overalt i verden. I modsætning hertil ligger de varme vandforekomster, der kan bruges til traditionel geotermisk varme, spredt i få lande.

Googles test-værk skal ligge i Australien.

For dyrt for et enkelt land

Ifølge EU-Kommissionen er det muligt at hente en energimængde, der svarer til 70.000 tons kul, blot ved at snuppe 1 grad Celsius fra én kubikkilometer klippe. En kubikkilometer anses for en gennemsnitlig størrelse for et geotermisk reservoir.

Men kommissionen mener, at udviklingen af EGS-teknologi er for kostbar for et enkelt land.

Omkostningerne ved boring ned i tre til fem kilometers dybde er i omegnen af 50-100 millioner kroner per hul, svarende til Googles investering, og der skal flere huller til et anlæg, selv et forsøgsanlæg.

Ifølge EU er det også vanskeligt at finde tilstrækkeligt eksperter, endda i hele EU. Der skal bruges geologer, reservoir-ingeniører, boreeksperter, mekanik-ingeniører og økonomer.

Dertil kommer, at offentligheden slet ikke er opmærksom på EGS-muligheden, og at der skal et sæt af særlove til, så potentielle investorer kan føle sig trygge nok til at satse de nødvendige formuer. Det gælder for eksempel i spørgsmålet om ejerskab til undergrundens ressourcer.

Uudtømmelig energikilde

I USA blev et 18-mands ekspertpanel i 2005 sat til at undersøge og vurdere EGS-mulighederne.

Det kom der en diger rapport ud af, og heraf fremgår, at meget store energimængder kan høstes fra dybet over en 30-årig afskrivningsperiode. Det afhænger dog i betydelig grad af, hvilken jorddybde, vandet bliver opvarmet i.

Men pointen er, at det meste af USA's landområder kan bruges, fraregnet byområder, militære anlæg og nationalparker.

Dong: Det er sindssvagt dyrt

Dong Energys forretningsansvarlige for geotermisk energi, Jesper Magtengaard, påpeger, at et forsøg med EGS i Frankrig har haft store problemer, selv om det foregår i et område med høje temperaturer i undergrunden.

»Derfor er det noget af en overdrivelse, at man kan gøre det alle steder,« siger han.

Jesper Magtengaard påpeger, at virkningsgraden er lav, hvis vanddampen bruges til at generere strøm, fordi temperaturen kun er omkring 200 grader.

»Der er lavet masser af forsøg, og det er indtil videre sindssvagt dyrt. En vindmølle med samme kapacitet koster få procent af et sådant anlæg. Men man må forvente, at det kan blive billigere efterhånden - og potentialet er stort,« siger han.

Investeringen i EGS er er kun en af mange, som Google foretager i miljørigtig energi.

Googles egen video om EGS

Dokumentation

EETimes artikel om Google
Altarock Energy's hjemmeside
EU-kommissionens omtale af EGS
EU's vurdering af de potentielle muligheder
Det amerikanske energiministeriums omtale af EGS
Det franske EGS-projekt