Google opkøber flyvende vindmøller
Den amerikanske vindmøllevirksomhed Makani Power er flyvende.
For det første fordi virksomhedens arbejde nu høster anerkendelse, da selveste Google har valgt at opkøbe virksomheden.
For det andet fordi virksomheden også bogstaveligt talt flyvende – det er nemlig ikke normale vindmøller, Google har kastet penge efter. Makani Power producerer flyvende vindmøller.
Turbiner og generatorer monteres på en vinge, der cirkulerer oppe i luften, holdt oppe af propeller, der starter, når vindhastigheden når 3,5 meter pr. sekund. Herfra går der et forankringskabel ned til jorden, som den producerede strøm går i gennem. Designet minder meget om drageflyvning.
For nylig gennemførte Makani Power en prøveflyvning af en prototype med fire generatorer på sammenlagt 30 kW. Mellem vingespidserne på prototypen er der otte meter, der drev rundt i mellem 40 og 100 meters højde.
Derudover meddeler firmaet, at der er flere lignende vindmøller på vej, blandt andet en havbaseret, flyvende mølle med en effekt på hele 5 MW. Planen er, at den skal flyve i 600 meters højde.
Når man ikke skal konstruere tårnet til en vindmølle, kan der spares 90 procent i materialeudgifter, hævder Makani Power.
Det lyder galt, mens Google finder det genialt. Datterselskabet Google X smed i første omgang 15 millioner dollars i projektet, men efter den nylige prøveflyvning har søgegiganten så stor tiltro til projektet, at den simpelthen har valgt at opkøbe Makani Power for et ukendt beløb.
»At skabe grøn energi er en af de største udfordringer, verden står over for, og Google har i årevis været interesseret i at være med til at løse dette problem. Makani Powers' teknologi har åbnet døren ind til en helt radikal tilgang til vindenergi. De har drejet en teknologi, der i dag involverer hundrede ton af stål og værdifuldt åbent rum, til en teknologi, der kan klares med intelligent software. Vi ser frem til at få dem med i Google,« siger Astro Teller, direktør for Google X, ifølge websitet techcrunch.com.
Webinarer og whitepapers
keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
Når jeg flyver med drage laver det ret tit nogle ukontrollerede bevægelser, det ofte får den til at styrte til jorden. Af videoen ser det ud til, at vindmølledragen også bevæger sig ukontrolleret. Hvordan undgår man styrt?
Med så lange snore og så store bevægelser, er det nok også begrænset, hvor tæt de kan stå, hvis ikke de skal filtre sig ind i hinanden.
Kan det virkelig passe at tårnet på en vindmølle udgør 90% af materialeprisen? Et et ikke bare et hult rør. Det må da være selve møllehatten, der koster noget.
I mine øjne er der ikke noget tilfældigt ved dens bevægelser, den har jo propeller til at korrigere og dens bevægelse er styret af computer.
Så mangler vi bare at få Vestas med på innovationsbølgen ellers ender de som Kodak - Blockbuster og Nokia
Jeg tror simpelthen de bare viser at de kan styre dragen/flyet fra jorden.
Måske er computeren bedre til at flyve med drage end dig ;o)
I konstant vind kan man sagtens stå med en 2 liners styrbar drage i timevis uden at styrte, og som nævnt har denne model jo turbiner, der kan anvendes som propeller til at lande dragen i tilfælde totalt manglende vind el. lign.
Tror dog den økonomisk får svært ved at konkurrere med en Vestas dims.
mvh Flemming
Jeg gætter på besværet meget hurtigt betaler for en maste.
strømkabler der masseres ned langs linen i årevis, lynafleder, etc..
... så er det ikke billigt at lave mølletårne. Jovist et rør er det da, men i en heftig dimension. Man tager plader og ruller dem til rørsektioner der så svejses sammen - altså er der forholdsvis meget håndtering indblandet. Og når sektionerne så går hen og bliver koniske, så bliver det for alvor sjovt.
Hallo, der er flyvemaskiner i luften - hvorfor sætte noget op der ligner spærreballoner?
Det er opskriften på fremtidige flyveulykker, det er bekymrende nok med høje master i landskabet når man flyver VFR.
Hvad med tordenvejr og lyn på "dragerne" ???
Ikke umiddelbart et nyt koncept, der er ikke sket meget siden 2005-2007 på den front,måske når Googles pengetank kommer bag.
http://www.lowtechmagazine.com/2007/11/flo...
Som jeg ser det er den største besparelse vel i fundamentet, især til havmøller, men forankringen bliver nok stadig et problem, især hvis de skal anlægges som parker, men her kunne man måske nøjes med et meget stort net nogle flydende platforme og nogle forankringspunkter.
Men et net ville nok besværliggøre service dog (fra skib), og tvivler på nogle helikoptere vil bevæge sig tæt på dem der :P
Ifølge deres egen hjemmeside, er de 90% ikke bare mølletårnet, men også et mindre fundament:
http://www.makanipower.com/wp-content/uplo...
Så mangler vi bare at den anden ende af dragen kobles til en mand syet sammen af ligdele opgravet på den lokale kirkegård ved nattetide ;-)
Så vidt jeg kan læse mig til er der ikke tale om det samme koncept: Luftskibet i lowtechmagazine's artikel er stillestående, mens Makani Power's løsning er en traditionel flyvemaskine med el-motorer der også fungerer som generatorer.
Flyvemaskinen flyver i cirkler og kan styres aktivt i helt stille vejr eller i små orkaner, hvor jeg formoder at et stationært luftskib vil være sværere eller direkte umuligt at styre i andet end normale vindforhold. KiteGen's udgave, hvor man bruger en drage i stedet, vil have lignende problemer.
Makani Power har demonstreret et komplet system, der kan fungere autonomt under forskellige vindforhold, og derfor har Google vist stor interesse for det.
Som man kan se er det hele monteret på en lastbil, et sådan kraftværk kan bruges mange steder, af militæret , i ulande i nødsituationer, og med den rigtige udvikling kan der så mange af den slags i ørkener mange steder i verden. billigt i vedligeholdelse da den trækkes ind
Som man kan se er det hele monteret på en lastbil, et sådan kraftværk kan bruges mange steder, af militæret , i ulande i nødsituationer, og med den rigtige udvikling kan der så mange af den slags i ørkener mange steder i verden. billigt i vedligeholdelse da den trækkes ind
Nu er vindmøller meget billige og der udvikles meget.
I de sidste år er pris pr kW faldet 30% så det er et hurtigt mål som Makani forsøger at ramme.
Da solceller i de sidste fem år er faldet 80% og forventes at falde i hvert fald 50% frem til 2020 men med gode chancer for langt større fald så skal der betydelig kapital til for at kunne lancere en uprøvet og mere kompliceret teknologi.
Men held og lykke og tag godt med gysser med.
Ingeniøren beskrev tyske (tror jeg) PhD-studerende og andres tilsvarende, men umiddelbart smartere el-produktion i 'højden'. En sammenligning ville være interessant.
Hvordan kan det vaere at journalister paa ing.dk overhovedet ikke kan goere bare en minimal indsats mht. til kritisk vurdering af emnet?
Tal som "taarnet udgoer 90% af produktomkostningerne", "et andet firma... 5MW", saetter man slet ikke spoergsmaalstegn ved eller tjekker.
Ingen tanker omkring hvor stor (eller rettere lille) "moelle-densitet" man har med dette koncept, dvs. hvor faa moller per kvardrat km, diskuteres. Ej heller hvad det skulle koste at have hav vindmoeller meget lang fra hinanden mht. elektriske kabler, etc. for at faa stroemmen i land.
Nacellen vejer ca. 120 tons paa en traditionel 3MW vindmoelle... det samme som et stoerre passegerfly... maaske kunne man have naevnt dette i artiklen... bare for at skabe et billede af hvor stor/tung en "5MW drage" evt. ville blive.
Man kunne evt. have ringet til nogen i den store danske vindmoelleindustri og faaet en kommentar, hvis man nu ikke selv ved saa meget om vindmoeller...
ing.dk har udviklet sig til at vaere meget ringe mht. stof med stor faglighed rettet mod ingenioerer!
Enig, der er nogle svært tilgængelige situationer hvor den her type møller kan være en fordel som Erik Karlsen bemærker. Men konkurrere med havvindmøller? Helt ærligt.
Det skal så måske også tilføjes at Astro Teller sidder i en afdeling for skøre projekter:
http://www.wired.com/opinion/2013/02/moons...
De fleste går nok i graven efter et par år når realiteterne sætter ind. De senere år har Google taget livet af en masse af de projekter der ikke er blevet megahits.