Der er en grund til at vi benytter sammensatte ord :-O
Et nyt smart city-firma i New York, som Google netop har annonceret, skal gøre teknologivirksomheden til en del af den opblomstrende smart city-branche.
Google og den nyudnævnte direktør for Sidewalk Labs kalder i en fælles pressemeddelelse selskabet for en ‘by-innovationsvirksomhed, der vil udvikle teknologi i krydsfeltet mellem den fysiske og den digitale verden med fokus på at forbedre bylivet for beboere, virksomheder og bystyret’.
Dermed undlader selskabet, på linje med andre selskaber i smart city-branchen, at definere eller afgrænse deres felt klart. De nævner dog i pressemeddelelsen, at deres arbejde blandt andet vil fokusere på at gøre transport mere effektiv, reducere energiforbrug og hjælpe bystyret med at blive mere effektivt.
»Vi er ved begyndelsen af en historisk transformation i byerne. På et tidspunkt, hvor overvejelser om retfærdighed, omkostninger, sundhed og miljø i byerne intensiveres, kommer usete teknologiske forandringer til at gøre byerne i stand til at blive mere effektive, responsive, fleksible og modstandsdygtige,« siger Sidewalk Labs’ nye direktør Dan Doctoroff, der er tidligere direktør for Bloomberg og viceborgmester i New York i pressemeddelelsen.
Han påpeger desuden, at han håber, at kunne udvikle ‘teknologiske produkter, platforme og avanceret infrastruktur’, der kan benyttes verden over.
Dermed kommer Sidewalk Labs til at beskæftige sig med flere områder, som Google allerede kender. Det er dog uvist, hvilke af Googles mange Internet of Things-, smart city- og intelligent hjem-teknologier der vil blive en del af den nye satsning. Googles arbejde med selvkørende biler er dog et oplagt eksempel på en teknologi, der kan bruges i smart city-sammenhæng.
Læs også: Førerløse biler har brug for en fører
Desuden opkøbte internetgiganten sidste år termostatproducenten Nest Labs for hele 17 mia. kr. Nest producerede allerede dengang flere typer målere til hjemmet, som kunne fjernaflæses via en smartphone-app. Det gjaldt blandt andet røgalarmer og termostater.
I dag har Google tilføjet flere andre typer enheder til Nest – senest et overvågningskamera fra selskabet Dropcam, som blev opkøbt sidste år.
Læs også: Google bliver ny Danfoss-konkurrent
Dertil kommer, at Google i flere år arbejdede på et projekt ved navn PowerMeter, der skulle give mulighed for at aflæse sin elektricitetsforbrug i et webbaseret redskab, der skulle fungere med det intelligente elnet. Projektet blev dog skrottet i 2011.
Læs også: Google vil aflæse dit strøm-forbrug
Der er en grund til at vi benytter sammensatte ord :-O
Hej Thomas
Ja, det er der, men desværre kan vi ikke få lov at tvinge den slags regler ned over det engelske sprog, hvor smart city-udtrykket jo er lånt fra.
Se evt. afsnittet om engelske låneord her: http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-p...
Mvh Christian, Ingeniøren
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard