Google lancerer smart city-firma

12. juni 2015 kl. 12:322
Google lancerer smart city-firma
Illustration: Google Inc.
Et nyt innovationsselskab skal melde Google ind i det intensiverende smart city-kapløb. Virksomheden har endnu ikke konkrete planer, men skal arbejde med energiforbrug, transport og effektivisering af offentlig administration.
Artiklen er ældre end 30 dage

Et nyt smart city-firma i New York, som Google netop har annonceret, skal gøre teknologivirksomheden til en del af den opblomstrende smart city-branche.

Google og den nyudnævnte direktør for Sidewalk Labs kalder i en fælles pressemeddelelse selskabet for en ‘by-innovationsvirksomhed, der vil udvikle teknologi i krydsfeltet mellem den fysiske og den digitale verden med fokus på at forbedre bylivet for beboere, virksomheder og bystyret’.

Dermed undlader selskabet, på linje med andre selskaber i smart city-branchen, at definere eller afgrænse deres felt klart. De nævner dog i pressemeddelelsen, at deres arbejde blandt andet vil fokusere på at gøre transport mere effektiv, reducere energiforbrug og hjælpe bystyret med at blive mere effektivt.

Læs også: Google til Folkemøde: Hvor er selvkørende biler i trafikplanerne?

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi er ved begyndelsen af en historisk transformation i byerne. På et tidspunkt, hvor overvejelser om retfærdighed, omkostninger, sundhed og miljø i byerne intensiveres, kommer usete teknologiske forandringer til at gøre byerne i stand til at blive mere effektive, responsive, fleksible og modstandsdygtige,« siger Sidewalk Labs’ nye direktør Dan Doctoroff, der er tidligere direktør for Bloomberg og viceborgmester i New York i pressemeddelelsen.

Han påpeger desuden, at han håber, at kunne udvikle ‘teknologiske produkter, platforme og avanceret infrastruktur’, der kan benyttes verden over.

Google ikke ny i den intelligente by

Dermed kommer Sidewalk Labs til at beskæftige sig med flere områder, som Google allerede kender. Det er dog uvist, hvilke af Googles mange Internet of Things-, smart city- og intelligent hjem-teknologier der vil blive en del af den nye satsning. Googles arbejde med selvkørende biler er dog et oplagt eksempel på en teknologi, der kan bruges i smart city-sammenhæng.

Læs også: Førerløse biler har brug for en fører

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden opkøbte internetgiganten sidste år termostatproducenten Nest Labs for hele 17 mia. kr. Nest producerede allerede dengang flere typer målere til hjemmet, som kunne fjernaflæses via en smartphone-app. Det gjaldt blandt andet røgalarmer og termostater.

I dag har Google tilføjet flere andre typer enheder til Nest – senest et overvågningskamera fra selskabet Dropcam, som blev opkøbt sidste år.

Læs også: Google bliver ny Danfoss-konkurrent

Dertil kommer, at Google i flere år arbejdede på et projekt ved navn PowerMeter, der skulle give mulighed for at aflæse sin elektricitetsforbrug i et webbaseret redskab, der skulle fungere med det intelligente elnet. Projektet blev dog skrottet i 2011.

Læs også: Google vil aflæse dit strøm-forbrug

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
15. juni 2015 kl. 13:56

Der er en grund til at vi benytter sammensatte ord :-O