Google til Folkemøde: Hvor er selvkørende biler i trafikplanerne?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Google til Folkemøde: Hvor er selvkørende biler i trafikplanerne?

Folkemødet er åbnet, og der var usædvanlige politiske løfter ...om dyrere parkeringspladser. Illustration: Thomas Djursing.

Selvkørende biler kommer ikke til de danske storbyer om to år, heller ikke fire år eller seks år. Men frem mod 2030 vil bilerne begynde at spille en så afgørende rolle på vejen, at det er mærkværdigt, politikerne slet ikke har dem med i hverken prognoser eller planlægning.

Sådan lød det fra politisk ansvarlig i Google, Martin Ruby, under Folkemødet på Bornholm ved en debat om fremtidens transport i byerne. På en solbeskinnet scene i Allinge Havn havde Dansk Erhverv klumpet en række forskere og politikere meget tæt sammen for at symbolisere trængslen i byerne - og her fremstod Google som en tryllekunstner, der mente at have svar på alt. Men det er der ingen grund til, lød budskabet fra Martin Ruby.

»Google er slet ikke alene med udviklingen af selvkørende biler. Flere af de store bilfabrikanter er nu på samme spor, og der sker utrolig meget i disse år,« lød det.

I det lys fandt Martin Ruby det underligt, at transportminister Magnus Heunicke (S) ikke tager højde for bilerne i trafikplanlægningen.

»Vores biler har allerede kørt over to millioner kilometer i USA, og bilerne kører i øjeblikket testkørsler i Californien. Danmark giver nogle særlige udfordringer blandt andet med sne. Men bilerne vil komme til København,« siger Martin Ruby.

Små busser kommer, når du ringer

Han peger på, at bilerne vil mindske trængslen betydeligt, fordi computerne f.eks kan køre tættere end det menneskelige modstykke. Dermed kan computerne udnytte de 30 procent af vejen, som vi ikke udnytter i dag. Og med udsigten til en fordobling af indbyggertallet i klodens største byer er Martin Ruby ikke i tvivl om, at hele området for trafik er under en massiv forvandling. Selv ser han firmaer som Über som et symbol på den forvandling. Men med selvkørende biler vil mulighederne for delebilsordninger vokse, sammen med mulighederne for kollektiv trafik.

»Selvkørende biler er jo ikke kun biler. Selvkørende busser er også en mulighed, og her er det oplagt at overveje mindre enheder, så f.eks den gamle dame ikke behøver vente, men kan ringe efter bussen, når hun har brug for den. På samme måde kan vi sende bilen ud til vores ældre i hjemmet og hente dem, ligesom blinde og handicappede får nye muligheder for personlig transport. Der er heller ingen grund til at lade bilerne stå parkeret ved kontoret i byen. Vi kan bare sende dem hjem igen og spare parkeringspladsen,« siger Martin Ruby.

Og netop spørgsmålet om parkeringspladser blev et hedt tema under debatten hos Dansk Erhverv.

Kabell: Over ti gange så dyrt at parkere

Ifølge trafikforsker Niels Buus Kristensen fra DTU er det største problem med bilerne i dag, at de fylder meget i forhold til, hvor meget de bliver brugt.

»Tag en tur rundt i byen om vinteren, når sneen falder. Så vil i se mange lag sne ligge på taget af en stor del af bilerne. Og det viser jo, at mange kun bruger bilen i weekenden. Resten af tiden står den og optager en masse plads, som kunne bruges til boliger eller aktiviteter,« sagde Niels Buus Kristensen.

Han påpegede også, at prisen for en parkeringsplads i København er 700 kroner per år, hvilket er langt, langt under markedsprisen.

»Den reelle markedspris for en parkeringsplads er nok nærmere 10 gange så høj. Jeg skal ikke beslutte om prisen skal op. Det er Morten Kabells (Teknik- og Miljøborgmester i København red.) opgave. Men det ville da helt sikkert fremme f.eks delebilsordninger,« lød det.

Men Morten Kabell stod i under debatten lige ved siden af DTU-forskeren, og han lod ikke den kommentar hænge i luften. Direkte adspurgt om prisen skulle stige, lød svaret:

»Ja«.

»Det koster i dag 10.000 kroner om året at parkere i Nordhavn, og samme model vil vi indføre andre steder. Over de kommende år tror jeg også, at vi vil se en gradvis stigende pris på parkering andre steder i København,« sagde Morten Kabel (Enhl).

Ifølge ham er væksten i storbyen ganske enkelt med til at skabe en massiv parkeringsbelastning, og investeringerne i underjordiske parkeringshuse ender på 100.000 kroner per parkeringsplads.

»Det er voldsomme investeringer, og vi kommer ikke til at finansiere det her over skattebilletten. Det er jeg ret overbevist om, at regeringen heller ikke vil synes om. Så planen er at gøre som i Nordhavn og Ørestaden,« lød det.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med selvkørende biler tror jeg vi får brug for langt færre P pladser. Flere vil dele deres bil eller helt undlade at købe egen bil. Man kommer til at kunne få en bil når man har brug for det og uden chauffør bliver det meget billigt.

Og hvis P pladsen bliver alt for dyr man man bare bede bilen om at køre langsomt rundt om blokken indtil man kommer tilbage ;-)

Mvh
Steen

  • 3
  • 1

Og hvis P pladsen bliver alt for dyr man man bare bede bilen om at køre langsomt rundt om blokken indtil man kommer tilbage ;-)

Ha ha det vanvittige er at det sikkert ville kunne betale sig økonomisk i tilfælde af at det var ens egen private selvkørende bil.

For rigtigt mange byboere vil det være en perfekt løsning, hvis de i det daglige kan nøjes med at bruge cykel eller offentligt transport, og en gang i mellem har brug for en bil.
Jeg kunne godt tænke mig at se en computer simulation af hvordan det kunne foregå.
Hvor mange parkeret biler ville man kunne fjerne fra en storby, eller hvor mange flere vil der komme på vejene i tilfælde af det bliver så billigt at folk i storbyen vil foretrække det frem for cykel/bus/tog/letbane.
I myldre tiden vil det måske være så mange at der ikke er plads til biler udefra, til gendgæld kan noget parkerings areal måske bruges som kørebane.
Der hvor de skal parkeres skal de være et hav af ladestandere, som de selv kan tilslutte sig, og evt automatisk kan skiftes til at deles om.
I byer med store andele af cyklister og fodgængere vil robot bilen de første mange år have meget sværere ved at manøvre end i byer hvor disse nærmest ikke er eksisterende. De vil nok sinke den øvrige bil trafik, da de bliver nødt til at køre som en overforsigtig bilist.

  • 1
  • 3

i trafikplanlægningen! Den var der ikke mange der så komme, en trafik revolution der har været i gang de sidste par år, med en meget støre hastighed end noget andet transport middel. Her kan robotbiler og mars raketter ikke følge med.

  • 1
  • 0

I og med vejdirektoratet bygger jernbaner tages der højde for nye trends.
Der bliver alligevel ikke råd til at lægge skinner på og få IC4 til at virke.

  • 0
  • 6

Vi burde allerede nu tilbyde selvkørende biler plads på de danske veje så vi er med fra starten, selvkørende biler kan reducere mængden af biler i byerne, da mange vil afstå fra at eje hvis prisen er rimelig. Hvorfor er vi bag efter ?

  • 0
  • 7

Det kan man dårligt nok bygge et p-hus for på en bar mark, ja prisen for en underjordisk p-plads i København er rigtig nok nærmere ved de 700.000 kr. pr. plads.
Hvis man ser på Københavns Kommunes egne 3 underjordiske p-anlæg og den nye p-kælder ved Kvæsthusbroen.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten