Google-firma vil styre parkering og transport ved at overvåge din telefon
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Google-firma vil styre parkering og transport ved at overvåge din telefon

Google lancerede for et år siden sin smart city-satsning, Sidewalk Labs, der har som mål at ‘forbedre bylivet for beboere, virksomheder og bystyret’. Selskabet er fortsat hemmelighedsfuldt, men dokumenter, som britiske The Guardian har fået aktindsigt i, viser, hvordan Google blandt andet vil benytte data fra smartphones til at gøre det lettere at finde parkeringspladser.

Læs også: Google lancerer smart city-firma

Sidewalk Labs vil ifølge avisen bruge Google Streetview-biler til at læse parkeringsskilte og finde parkeringsbåse i en by for at kortlægge parkeringspladser og -regler. Derpå skal data fra parkometre og fra brugere, der navigerer med Google Maps på deres telefoner, kombineres for at finde ud af, hvornår parkeringspladserne igen er ledige.

Desuden skal Google Maps kunne bruges til at navigere i offentlig transport og til at betale for transporttjenester i byen, fremgår det af The Guardians dokumenter.

Læs også: Google til Folkemøde: Hvor er selvkørende biler i trafikplanerne?

Systemet går under navnet Flow, og Sidewalk Labs kalder det selv en ‘transportkoordinationsplatform, der bruger analyse og beskedtjenester til at hjælpe byer med at samarbejde med borgere om at øge effektiviteten af vej-, parkerings- og transportbrug,’ fremgår det af de sparsomme oplysninger på selskabets hjemmeside.

Det vil selskabet altså blandt andet opnå ved hjælp af tracking af mobiltelefoner. Netop det får projektet til at skille sig ud, påpeger Alexei Pozdnoukhov, leder af Smart Cities Research Center på University of California at Berkeley, over for The Guardian.

Læs også: Førerløse biler har brug for en fører

»Kun Google eller Apple er i stand til at tracke ledigheden af parkeringspladser på denne måde uden dyre sensorer på stolper i asfalten, siger han til avisen.

Informationerne stammer ifølge The Guardian fra tilbud, som Sidewalk Labs har sendt til byen Columbus i Ohio, som sidste år fik det amerikanske transportministeriums pulje på 50 mio. dollars til smart city-løsninger.

Læs også: Google bliver ny Danfoss-konkurrent

Her foreslår Sidewalk Labs, der i dag er underlagt Google-paraply-selskabet Alphabet, at et treårigt demonstrationsprojekt i Columbus skal demonstrere Flow-softwaren, mens selskabet samtidig vil levere over 100 wifi-adgangspunkter i byen.

Forslagene fra Sidewalk Labs er det mest omfattende indblik i selskabets projekter hidtil. Indtil videre har Sidewalk Labs primært gjort sig bemærket som leverandør af wifi til New Yorks gader.

Læs også: Google vil aflæse dit strøm-forbrug

Tilbuddet fra Sidewalk Labs til Columbus indeholder forventeligt nok også et forsøg på at samle aktivitet i Googles systemer. Ifølge The Guardians oplysninger vil selskabet nemlig tvinge byen til at bruge Sidewalks betalingstjeneste til at betale offentlig transport og parkering, så byens brugere kan betale transporten automatisk.

Sidewalk Labs går dog også videre end at foreslå teknologiske løsninger. En del af samtænkningen af forskellige transportformer må for eksempel være, at lavindkomstgruppers tilskud til offentlig transport fremover kan bruges til at køre med Uber eller konkurrenten Lyft, påpeger Google-selskabet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først