Google-data opsporer kilden til fødevarebårne sygdomme

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Som Ingeniøren og Version2 tidligere har fortalt, er Googles datalogning meget omfattende. Når vi er logget ind på en af deres tjenester, og ikke har slået standardindstillingen til datalagring fra, gemmer Google data, blandt andet om hvor vi er og hvor længe.

Datalogning kan bruges til meget forskelligt, også noget der potentielt kan redde menneskeliv, viser et forskningsprojekt på Harvard T.H. Chan School of Public Health.

Universitet har sammen med Google undersøgt, hvordan machine learning ud fra datalogning kan opspore kilder til fødevarebårne sygdomme. Det viste sig, at datalogning var bedre til at finde frem til smittekilden end de tip, som myndighederne fik fra folk, der selv var blevet syge, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Data fra Google-tjenester

Forskerne benyttede data fra brugere, der var logget ind på Google-tjenester i Chicago og Las Vegas.

Læs også: AI-udvikling kan gøre Google til et militært mål

Først screenede computermodellen søgninger på mavesmerter eller diarré, fordi det kan indikere fødevarebåren sygdom. Derefter benyttede modellen Googles positionsdata fra brugernes smartphone til at se listen over spisesteder, de havde besøgt de seneste døgn.

Man sendte så besked til sundhedsmyndighederne i byerne, så spisestederne kunne blive undersøgt. Inspektørerne vidste ikke, om tippet kom fra folk eller Googles dataprogram. Sideløbende fortsatte sundhedsmyndighederne deres normale kontrolprocedurer.

Ofte ikke den senest besøgte restaurant

Når man sammenlignede Googles machine learningsmodel med rutinemæssige inspektioner opsporede modellen 52,3 procent af tilfældene, mod de rutinemæssige inspektioner, der også tog længere tid, opdagede 22,7 procent af kilderne.

Forklaringen kan ifølge Harvard T.H. Chan School of Public Health være, at folk selv har en tendens til at skyde skylden på den senest besøgte restaurant.

Læs også: Med nye regler kan du sælge eller donere dine personlige data

Men fundene i modellen viste, at i 38 procent af kilderne til madforgiftningen var der netop ikke tale om den seneste restaurant. Så der er en stor sandsynlighed for, at folk selv vil
sende fødevaremyndighederne til den forkerte restaurant. Men symptomer på maveforgiftning dukker måske først op efter 48 timer eller længere tid efter.

»Fødevarebårne sygdomme er almindelige, koster mange penge og sender tusindvis af amerikanere på sygehuset hvert år. Denne nye teknik udviklet af Google kan hjælpe restauranter og lokale sundhedsafdelinger med at finde problemer hurtigere, før de udvikler sig til større problemer for folkesundheden,« siger en af forskerne, professor Ashish Jha fra Harvard T.H. Chan School of Public Health, i pressemeddelelsen.

Studiet er netop offentliggjort i tidsskriftet npj Digital Medicin - et nyt såkaldt Nature-partner-tidsskrift.