Google bliver Danmarks største ejer af solceller: Bygger fem nye parker
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Google bliver Danmarks største ejer af solceller: Bygger fem nye parker

Googles eget billede af, hvordan der ser ud på marken på Mors, hvor en af de fem danske solcelleparker opføres. Illustration: Google

Med fem nye solcelleparker bliver Google den største enkeltejer af solceller i Danmark. De fem parker, som søgegiganten sætter i drift næste år, får en samlet kapacitet på 160 MW og bliver opført helt uden offentlig støtte.

Solcellerne vil, skriver Google i en pressemeddelelse, producere så meget strøm, at det opvejer forbruget i det datacenter, som selskabet bygger i Fredericia. Datacentret går efter planen i drift i slutningen af næste år.

Google sætter ikke beløb på investeringen i Danmark, men Københavns Kommunes elselskab, Hofor, oplyste tidligere på ugen til Ingeniøren, at markedsprisen for solceller i den type parker herhjemme ligger i underkanten af fem mio. kr. på MW. Står det til troende, løber prisen for Google op i nærheden af trekvart milliard kroner.

Læs også: Skyen ligger på en dansk mark – og den æder strøm

Køber 1.600 MW over hele verden

De danske solceller udgør kun en mindre del af Googles udbygning med grøn energi. Samlet hævder Google at foretage det største opkøb af vedvarende energi nogensinde. 1.600 MW fordelt over seks lande - USA, Chile, Sverige, Finland, Belgien og altså Danmark - står på indkøbslisten.

Alene i Europa bruger søgegiganten en milliard dollars på grøn energi i denne ombæring. Google forventer i år at nå op på næsten 5,5 GW kapacitet til at generere grøn strøm.

Ifølge Googles danske direktør, Malou Aamund, »føler Google et enormt ansvar for«, at selskabets energiforbrug dækkes »så bæredygtigt som overhovedet muligt.«

»Vi har det seneste år arbejdet hårdt på at finde gode projekter i Danmark, og jeg er glad for, at det er lykkedes at få solcelleaftalerne på plads,« siger hun.

Læs også: Apple trak stikket i tide: Aabenraa-aflysning er billigt sluppet

Prisfald driver udviklingen

Pressemeddelelsen fremhæver, at prisfald har gjort solceller attraktive selv i Danmark, og at de fem nye parker vil hjælpe den nye regering med at nå målet om at reducere landets CO2-udslip med 70 pct. i 2030 målt i forhold til 1990.

Google køber sine fem solcelleparker af de to danske projektudviklingsfirmaer Better Energy og European Energy. Parkerne fra Better Energy ligger i Gimming ved Randers, på Norddjurs og ved Næstved.

»Vi er nået dertil, at vi kan udvikle og bygge solparker i Danmark og Nordeuropa uden subsidier, hvilket kommer til at accelerere den grønne omstilling enormt de kommende år,« siger Better Energys direktør, Rasmus Lildholdt Kjær.

European Energy har udviklet to projekter for Google på Mors og ved Rødby Fjord.

Læs også: Trods løfter om grøn omstilling: Datacentre kommer til at fyre for fuglene

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mon Google har ansøgt og fået lov.....

Det er da enormt amatøragtigt af Google hvis de går ud med sådanne udmeldinger uden at have tilladelsen klar.

Det virker som om at Randers Kommune intet har hørt:
https://amtsavisen.dk/artikel/googles-solc...
"Men i Randers Kommune kommer nyheden som lidt af en overraskelse for miljø- og teknikudvalgets formand, Frank Nørgaard (DF).

Han kender nemlig intet til Googles solcelleplaner ved Gimming. Ja, faktisk har han overhovedet ikke hørt om, at nogen skulle være kommet med en forespørgsel om etableringen af et solcelleanlæg i det pågældende område."

  • 3
  • 3

Hvis man analysere det at placere solceller på arialer der alt andet lige kunne være brugt til andre formål, til bundt, tror jeg at man når frem til at dette ikke er en bæredygtig vej at gå. Faktisk er jeg kommet frem til at der er en betydelig risiko for at jordplacerede solcelle arialer, i en relativ høj grad, vil reducere regnskovene i tilsvarende størrelsesordner - i sidste ende. Særligt hvis de placeres på frugtbare arialer. Det arial som er taget ud af fødevareproduktionen skal nu findes et andet sted og i sidste ende må det i relativ høj grad betyde rydning af regnskov til erstatning af den reducerede fødevareproduktion som solcellefarmene foranlediger. Jordplacerede solcelle kommer oven i øget befolkningstilvæks, øget levestandard som betyder øget indtag af arialkrævende fødevareproduktion som kød og bevirker øget press på de resterede arialer til den vilde natur.

Så når jeg ser en jordplacerede solcelle farm på dansk jord så ser jeg rydning af regnskov i den anden ende. Og så bliver det knapt så grønt.

De aktuelle 5 farme placeres her.

  • 6
  • 3

Det arial som er taget ud af fødevareproduktionen skal nu findes et andet sted og i sidste ende må det i relativ høj grad betyde rydning af regnskov til erstatning af den reducerede fødevareproduktion som solcellefarmene foranlediger

Mon ikke det er mere fornuftigt, at anvende arealerne til solceller, eller solpaneler i forbindelse med varmeværker, end f.eks. energipil og lignende.

Jeg ser, i øvrigt, ingen direkte sammenhæng med fældning af regnskove, kva de, hmmm, erhvervede arealer overvejende benyttes til produktion af foder til vore produktionsdyr eller, direkte til kødproduktion.

Stor, og hurtig, effekt ville det derimod have, om vi f.eks. drastisk kunne nedbringe det enorme madspild, vi oplever.
P.T. ligger det angiveligt på omkring 1,3 milliarder ton mad om året.
Heraf over 700.000 ton alene i Danmark.

Menneskehedens problemer ligger ikke alene i, hvorledes vi skaffer den energi vi behøver men, også i hvordan vi behandler resultaterne af energiproduktionen og ressourceforbruget.
- Om vi reelt får spist fødevarerne, og om vi anvender den indvundne energi ansvarligt.

F.eks. til erstatning for CO2-udledende energikilder, ved hjælp af varmepumper eller dypkogere på varmeværker, i stedet for at standse vindmøller ved "overproduktion".
Om vi, hele vejen benytter den mest energieffektive løsning, som rene batteribiler og ikke brint-batteribiler.
Brint er, i dén forbindelse, voldsomt spild af energi.
Og, med meget små, om nogen, fordele. Selv for forbrugeren.

Nedbringelse af vores ressourceforbrug må, primært, handle om effektivitet.

Vores globale samfund må, på ganske kort tid, konverteres til at drives 100% af elektricitet, udvundet v.hj.a. vedvarende energikilder.
- Sol, vind, a-kraft, hydro m.m.

Og, udvikling af effektiv energilagring må have høj, global prioritet.
Her vil den nuværende batteriteknologi lægge beslag på alt, alt for mange ressourcer.

  • 2
  • 1

Hvis man analysere det at placere solceller på arialer der alt andet lige kunne være brugt til andre formål, til bundt, tror jeg at man når frem til at dette ikke er en bæredygtig vej at gå.


Der skal ikke megen analyse til at indse at Solceller/solvarme hører til på tagarealer frem for jordplacering.

Jorden kan bla. bruges til at erstatte den foder vi impoterer i stor stil fra lande der fælder skov til dyrkning af foder.
Den kan også bruges til gavntræ til møbler og huse, til fødevare produktion der giver "affaldsproduktet" halm som kan benyttes til isolering.

Men vi lever i et land hvor selv højt uddannede mener at besparrelser på ganske få øre "giver os lov til at være dumme"

  • 5
  • 2

Principielt synes jeg at Google ,FB mf skal betale de samme afgifter som andre virksomheder der bruger el . De gør i forvejen alt for at slippe for at at bidrage til fælleskassen både her i dk og andre steder i verden .


Naturligvis betaler google, FaceBook og alle andre industrier den samme fgift for den strøm de bruger. Er der tale om energi til process er afgiften minimal i Danmark, er det til komfort for medarbejderne, er der normal afgift på...

At de selv ejer og opfører solparker har ingen betydning for afgiften. Det kan kun have betydning hvis der er tale om installtionstilsluttet anlæg (dvs. at produktion og forbrug er placeret på samme side af måleren). I det tilfælde betales der et gebyr for egenproduktionen.

Det som Google har forpligtet sig til at købe af Better Energy er certifikatet på at energien er produceret på de pågældende solceller, prisen på energien følger den normale markedspris. Google vil heller ikke direkte kunne bruge strømmen fra solcellerne, da et datacenter bruger energi hele døgnet og solceller kun producerer i dagstimerne... Men ved at købe de pågældende certifikater, køber de retten til at kalde det for deres strøm...

  • 4
  • 0

Den vigtigste parameter er netop at opbygge kapacitet, så på det punkt gør google det rigtige istedet for blot at købe nogle certifikater på eksisterende kapacitet.
Hvis man vil placere solceller på tag i en skala som google er ude i skal der gøres en del: For det første vil man skulle lave lejeaftaler med tagejerne, som også skal indeholde betingelser ved ejendomssalg osv osv, så det kan hurtigt blive en dyr og besværtlig øvelse med et utal af ejere; for det andet man skal foretage inspektion og beregning på tagene i forhold til bæreevne, elektriske installationer, adgang til vedligehold osv, for det tredie vil man skulle leve med betydelig større omkostninger til ikke standardiserbare etableringsløsninger. Det er ganske enkelt ikke en løsning i praksis, selvom det er fornuftigt at benytte tagarealerne.

Det er nok kun relevant at den enkelte tagejer selv udnytter sit tag til at etablere solceller.

Mht markanvendelse er arealer som udtages for intensiv drift jo ikke nødvendigvis noget der er til skade. Der vil opstå en naturlig vegetation på arealet og det vil være hjemsted for en del dyr og insekter. Vi slipper for en hel del kvælstof, fosfor og pesticid forurening. Afgræsning kan klares f.eks med fårehold, som det ses mange steder, eller ved en gang om året at klippe arealet ned, så buske og træer ikke får fat.

  • 3
  • 1

Det turde være klart.
Hvad gør du for at nedbringe dit madspild?

At undgå madspild et et personligt projekt, og ikke noget andre kan klare for dig

Planlægger mine madplaner og indkøb.
Det virker godt men, selvfølgelig ikke 100%.

Desuden kan jeg vel ikke stilles til ansvar, for tabet i kæden fra jord til butik, hvor den største del af madspild forekommer.
Dér er det vel ikke "latterligt at råbe på hjælp fra politisk side".

Hvad gør du selv, Peter?

  • 1
  • 0

Er der nogen der ved/har set om de har plastret tagene på selve datacenteret til med solceller ?

Jeg tænkte det samme - jeg kan ikke umiddelbart finde arealet på de 27 MW på Mors (eller nogle af de andre for den sags skyld), men en tommelfingerregel er ca 1 kW pr 7m2.

Det giver Mors parken en størrelse på 189.000 m2, alle 5 parker er godt en mio m2.

Til datacenteret i Fredericia, har Google opkøbt 73.000 m2, hvoraf datacenteret fylder 46.000 m2 - her ville altså kunne placeres 6-10 MW afhængig af udnyttelsesgraden. Ikke nok til at fortrænge en af de øvrige parker, men de samlede omkostninger bør da være fordelagtige, når man allerede ejer grunden?

Noget andet er snakken om effekten vs forbruget - med et gennemsnitlig datacenter forbrug på 150 MW, og en solcellekapacitetsfaktor på 10 %, dækker Google dermed kun 10% af deres eget forbrug, hvilket vel ikke er videre ambitiøst..

  • 2
  • 0

Well, det afhænger af vinklingen. Datacentre har normalt relativt flade tage.

Ja normalt endda lidt fladere tage end en gennemsnitlig mark på Mors - men pointen er at arealforbruget/behov bør være det samme, samt at det alt andet lige må være nemmere at sætte 'vinklingsstativerne' op på et tag kontra en mark, hvor der må formodes at skulle funderes på en eller anden vis.

  • 3
  • 0

Hvad gør du selv, Peter?

Som du.

Planlægger mine madplaner og indkøb.
Det virker godt men, selvfølgelig ikke 100%.

Og desuden smider jeg aldrig rester ud.
Og med kun en i husstanden udstrækkes indkøb ved at bruge fryser.

Desuden kan jeg vel ikke stilles til ansvar, for tabet i kæden fra jord til butik, hvor den største del af madspild forekommer.
Dér er det vel ikke "latterligt at råbe på hjælp fra politisk side".


Køb mere af det, der er tæt på udløb (nedsat for at undgå madspild).
Og jo, for hvordan skal politiske indgreb tvinge forbrugene til at aftage varerne, før de må kasseres. Jeg tror ikke, nogen i fødekæden fra jord til butik ønsker at måtte kassere varer, men forbrugens veje er ofte uransagelige.

  • 0
  • 1

Lavt hængende frugt: Byg kæmpe solcelleanlæg med høje hegn omkring, med henblik på fårehold og/eller grøntsagsdyrkning under og imellem solcellerne, samt opsamling af regnvand, til afgrøder og fårevanding ind imellem regnbygerne, det burde da være 2, 3 eller 4 fluer med eet smæk?
Samt, hvis man især gør ovenstående på magre jorde, så kan alle vel kun være tilfredse: Får-geder hver anden-tredie år, grøntsager, asparges, gullerødder og kartofler m.m. når de´t giver mening, altså sædskifte og gødskning, samt ukrudtsbekæmpelse i een.
Hegnet beskytter solcellerne, dyrene og grøntsagerne mod h.h.v. ulve og rådyr og krondyr.

  • 0
  • 0

Lavt hængende frugt: Byg kæmpe solcelleanlæg med høje hegn omkring, med henblik på fårehold og/eller grøntsagsdyrkning under og imellem solcellerne, samt opsamling af regnvand, til afgrøder og fårevanding ind imellem regnbygerne, det burde da være 2, 3 eller 4 fluer med eet smæk?
Samt, hvis man især gør ovenstående på magre jorde, så kan alle vel kun være tilfredse: Får-geder hver anden-tredie år, grøntsager, asparges, gullerødder og kartofler m.m. når de´t giver mening, altså sædskifte og gødskning, samt ukrudtsbekæmpelse i een.
Hegnet beskytter solcellerne, dyrene og grøntsagerne mod h.h.v. ulve og rådyr og krondyr.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten