Google: 1 Terabyte var en fejl

En talsmand for Google sagde onsdag, at en fejl var skyld i, at en række betatestere af Gmail pludselig fik 1 Terabyte lagerplads, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Talsmanden gav ikke yderligere informationer, men fastholdt at Google nu igen tilbyder sine betatestere 1 GB.

Reuters fik ingen kommentarer til, om den forhøjede lagerplads var et strategisk PR-stunt i kølvandet på Lycos' lancering af sin egen 1 GB mailtjeneste tirsdag.